De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste

KLIMA

Det private forbrug blandt den rigeste tiendedel af danskerne giver i gennemsnit et klimaaftryk på 14,0 ton CO2æ om året.

Det er knap fire gange så højt som den fattigste tiendedels klimaftryk, der er på 3,6 ton CO2æ per person om året.

I gennemsnit udleder danskerne 7,5 ton CO2æ om året.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statisk og Energistyrelsen.

"Vi danskere har et privat forbrug, der sætter store klimaaftryk sammenlignet med andre lande. Men der er stor forskel på, hvilke danskere der udleder mest,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Alene på flyrejser sætter den rigeste tiendedel et klimaaftryk, der er syv gange højere end de fattigstes og næsten tre gange højere end gennemsnittet.

”De rigeste danskere har et langt højere klimaaftryk end resten af befolkningen. De flyver oftere og  kører mere i bil. Men også andre dele af deres private forbrug udleder langt mere,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

”Blandt de fattigste er det boligrelateret forbrug, der har det største klimaaftryk, for eksempel fra el og varme. Men de rigeste ti procents boligrelaterede klimaftryk er stadig dobbelt så høje som de fattigstes,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

Samlet står den rigeste tiendedel af danskerne for 19 procent af klimaftrykket fra privatforbrug.

Nyt klimamål skal være socialt retfærdigt

Analysen omhandler de globale klimapåvirkninger, der kan knyttes til danskernes privatforbrug.

Dermed er omdrejningspunktet for analysen ikke det samme som klimalovens 2030-målsætning. Målsætningen går nemlig på at reducere de territoriale udledninger med 70 procent i forhold til i 1990.

Ifølge regeringsgrundlaget fra december 2022 vil regeringen ”undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for klimaaftrykket for det danske forbrug”.

”Hvis regeringen beslutter sig for at ville reducere klimaaftrykket fra danskernes privatforbrug, er det vigtigt, at det sker på en social retfærdig måde af hensyn til opbakningen til den grønne omstilling. Vores analyse viser, at det også er muligt,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

”Politisk kan man med fordel arbejde med afgifter på særligt klimabelastende forbrug kombineret med lavere elafgift, højere personfradrag eller en ny udgave af den grønne check til de fattigste. Det vil sænke klimaaftrykket på en måde, hvor de rigeste bidrager mest,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Den rigeste tiendedels klimaaftryk er 14,0 ton CO2æ per person årligt. Det er knap fire gange så højt som den fattigste tiendedels klimaftryk, der er på 3,6 ton per person.

• Den rigeste ene procent af husholdninger har et klimaftryk på 28,5 ton CO2æ. pr. person. Det er knap fire gange så meget som den gennemsnitlige husholdnings klimaaftryk pr. person på 7,4 ton.

• Klimaaftrykket og størrelsen på forbruget har en tæt sammenhæng, men klimaaftrykket pr. krones forbrug er mindre for de rige. Derfor sænker omfordeling af indkomst i sig selv ikke klimaaftrykket fra dansk forbrug. Afgifter på klimabelastende varer og tjenester kombineret med omfordeling kan både reducere klimaftryk og ulighed.

• Fødevarer fylder relativt mere i forbruget hos de fattigste husholdninger. Hvis man vælger at indføre forbrugsafgifter på klimabelastende fødevarer, som f.eks. oksekød, kræver det en omfordeling af provenuet, hvis ikke indgrebet skal ramme lavindkomstgrupper hårdest. Omvendt rammer den nyligt indførte flyafgift højindkomstgrupper hårdest.

Tabel: Den rigeste tiendedel udleder syv gange så meget fra flyrejser som den fattigste

Tabellen viser, klimaaftrykket per person fra henholdsvis den fattigste decil, gennemsnitshusholdningen og den rigeste decil, fordelt på detaljerede forbrugskategorier.

Forbrugskategori	Fattigste tiendedel	Gennemsnitshusholdning	Rigeste tiendedel
Boligbenyttelse	0,8 t. CO2æ	1,0 t. CO2æ	1,3 t. CO2æ
Elektricitet, gas mm.	0,6 t. CO2æ	1,0 t. CO2æ	1,5 t. CO2æ
Øvrige fødevarer	0,5 t. CO2æ	1,0 t. CO2æ	1,6 t. CO2æ
Benzin og diesel	0,3 t. CO2æ	0,8 t. CO2æ	1,5 t. CO2æ
Flyrejser	0,2 t. CO2æ	0,5 t. CO2æ	1,4 t. CO2æ
Andre varer og tjenester	0,2 t. CO2æ	0,6 t. CO2æ	1,3 t. CO2æ
Fritidsudstyr og rejser	0,2 t. CO2æ	0,6 t. CO2æ	1,2 t. CO2æ
Boligudstyr mm.	0,1 t. CO2æ	0,3 t. CO2æ	0,8 t. CO2æ
Oksekød	0,1 t. CO2æ	0,3 t. CO2æ	0,5 t. CO2æ
Drikkevarer og tobak mv.	0,1 t. CO2æ	0,2 t. CO2æ	0,4 t. CO2æ
Beklædning og fodtøj	0,1 t. CO2æ	0,2 t. CO2æ	0,5 t. CO2æ
Øvrig transport mm.	0,3 t. CO2æ	0,6 t. CO2æ	1,3 t. CO2æ
Køb af biler mm.	0,0 t. CO2æ	0,2 t. CO2æ	0,4 t. CO2æ
Medicin o.l.	0,0 t. CO2æ	0,1 t. CO2æ	0,2 t. CO2æ

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistik og Energistyrelsen

Læs analysen her