Rekordmange Hedensted-unge vælger en erhvervsuddannelse
8.4.2025 11:13:48 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
35,8 pct. Så mange af de unge fra 9. og 10. klasse i Hedensted Kommune har søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det er ny rekord og ligger langt over landsgennemsnittet på 20 pct. Det vidner om en velfungerende forbindelse mellem skolerne og kommunens mange virksomheder, der i høj grad efterspørger faglært arbejdskraft.

Selvom tendensen med at mange vælger en erhvervsuddannelse ikke er ny i Hedensted Kommune, så er det nyt, at andelen er så stor.
Og faktisk er Hedensted Kommune den kommune i landet, der har den fjerdehøjeste andel, kun overgået af Samsø, Stevns og Nordfyn, som alle har væsentlige færre indbyggere.
Udviklingen glæder Hedensted-borgmester Ole Vind (V):
- Det er yderst positivt, at så mange unge vælger en erhvervsuddannelse, for det viser, at vi sammen med vores virksomheder har knækket koden til at sikre fremtidens arbejdskraft. Her får vi brug for dygtige håndværkere, teknikere og specialister. Jeg hæfter mig særligt ved, at vi har et erhvervsliv, som i meget stor grad tager et medansvar og prioriterer samarbejdet med vores skoler, Ungeenheden, Uddannelsesvejledningen og jobcentret højt.
Der er flere forklaringer på, at erhvervsuddannelserne er populære, men der er formentlig en sammenhæng til kommunens årelange indsats med at knytte ungdom og erhvervsliv tættere sammen.
Det er fx gennem HOP-IN, hvor 7. klasserne arbejder sammen med virksomheder, særlige erhvervsklasser og målrettede brobygningsforløb. Sammen med blandt andet virksomhedsbesøg, vejledning og praktikophold giver det de unge et indblik i, hvad en erhvervsuddannelse kan føre til.
Merete Skovgaard-Jensen (V), der er formand Udvalget for Læring, sætter ord på:
- Vi har i mange år arbejdet målrettet med vores unge og udviklet en række innovative tiltag, som letter overgangen fra skolen til ungdomsuddannelserne. Det handler ofte om at give et konkret indblik i, hvad de forskellige muligheder indebærer, så flere uddanner sig og vælger det, der er rigtigt for dem. Det betyder nu, at rekordmange vil dygtiggøre sig og gå efter et svendebrev. Det er rigtig godt – både for de unge – og for vores lokale erhvervsliv.
På trods af rekordsøgningen til erhvervsuddannelserne vil Hedensted Kommune fortsat arbejde målrettet på at realisere kommunens ungestrategi, hvor særligt uddannelse og efterfølgende job er et fokusområde.
Det forklarer formand for Udvalget for Beskæftigelse, Lars Jensen (C):
- Det er afgørende at sikre, at alle unge får de bedst mulige kort på hånden, uanset hvilken vej de vælger. Derfor prioriterer vi det meget højt at klæde de unge på, så vejen til uddannelse, job og et godt voksenliv ligger åben. Det indebærer også, at vi som kommune, og sammen med virksomhederne, tager et medansvar for de få unge, der har særlige udfordringer eller ikke trives, så de alligevel finder den rigtige vej. Det ser vi heldigvis mange eksempler på lykkes.
FAKTA:
- 35,8 pct. af eleverne fra 9. og 10. klasse i Hedensted Kommune har søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Det svarer til i alt 183 elever. - De 35,8 pct. er en stigning på 5,2 pct. i forhold til 2024. Og 3,8 pct. højere end den tidligere rekord for Hedensted Kommune, hvor 32 pct. søgte ind på en erhvervsuddannelse. Det var i 2023.
- Hedensted Kommune har dermed den fjerdehøjeste søgning til erhvervsuddannelser i Danmark i 2025.
- I 2025 søgte 56,2 pct. af eleverne fra Hedensted Kommune ind på en gymnasial uddannelse, 2,2 pct. ind på FGU, mens 5,5 pct. valgte ”øvrigt”, som dækker over ophold i udlandet, arbejde eller andet.
Kontakter
Ole Vind (V)Borgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkMerete Skovgaard-Jensen (V)Formand for Udvalget for Læring, Hedensted Kommune
Tlf:20 34 85 47merete.skovgaard@hedensted.dkLars Jensen (C)Formand for Udvalget for Beskæftigelse, Hedensted Kommune
Tlf:20 14 09 90lars.jensen2@hedensted.dkFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Unge i Hedensted trives godt og på flere områder bedre end før – alkohol og nikotin kalder på opmærksomhed6.5.2026 09:05:53 CEST | Pressemeddelelse
Ny ungeprofilundersøgelse blandt elever i 7.-9. klasse i Hedensted Kommune viser høj trivsel, stærke relationer til både venner og forældre og en stabil tilknytning til fritidsjob og foreningsliv. Samtidig peger undersøgelsen på områder, hvor der fortsat er plads til forbedring, særligt i forhold til alkohol og nikotin.
Spærring fjernet ved Egelund Å: Naturen får forbindelsen tilbage4.5.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Fri passage er genetableret i Egelund Å ved Egelund Mølle, hvor en spærring er fjernet og et nyt 260 meter langt, slynget vandløb er skabt. Det forbedrer levevilkår, styrker biodiversiteten og giver fisk og smådyr mulighed for at sprede sig frit.
Tørring Camping solgt: Ny ejer ser stort potentiale i lokalområdet27.3.2026 11:16:05 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune sælger Tørring Camping, samt nabomatriklen der huser Tørring Kanoudlejning, til Tørring Kanoudlejning & Kanofart efter udbud. Det betyder, at Campingpladsen åbner for gæster senere på foråret. Samtidig åbner der sig nye perspektiver for at udvikle turismen langs Gudenåen og i Tørring.
Hedensted Kommune efterlyser borgernes grønne idéer til ny klimaplan26.3.2026 08:24:49 CET | Pressemeddelelse
Hvordan skal fremtidens klimaarbejde se ud i Hedensted Kommune? Det spørgsmål stiller kommunen nu direkte til borgerne. Som led i udviklingen af en ny klimaplan for de kommende fire år, inviteres alle lokale kræfter til at bidrage med konkrete forslag og visioner for en grønnere kommune.
Danmarks skønneste vandrerute er klar – også i Tørring17.3.2026 11:06:56 CET | Pressemeddelelse
Nu det er muligt at opleve den 175 kilometer lange, sammenhængende vandrerute – Gudenåstien – fra Gudenåens udspring i Tinnet Krat og hele vejen til Randers Fjord. Det fejres ved en række officielle indvielser i de otte å-kommuner. I Hedensted Kommune sker det i området ved Tørring Camping, hvor der vil være skattejagt, naturformidling, bålhygge og så selvfølgelig masser af gode historier om Gudenåen, lørdag den 28. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum