Første containerskib ankommer til Aarhus Havn på ny direkte MSC-rute mellem Aarhus og Asien
9.4.2025 08:45:37 CEST | Aarhus Havn | Pressemeddelelse
Onsdag den 9. april skrives der historie på Danmarks største erhvervshavn, hvor startskuddet til en ny direkte rute mellem Aarhus og Asien lyder med det første anløb af et af MSC’ containerskibe. Med ugentlige besøg i Aarhus fremover styrkes dansk erhvervslivs forbindelser til verden.

MSC Auriga anløb onsdag morgen den 9. april havnen i Aarhus.
Skibet, der kan rumme 15.000 TEU, var det første på en helt ny direkte rute mellem Aarhus og Asien, som MSC har etableret. På den nye rute vil MSC en gang om ugen anløbe Aarhus Havn.
Vores første anløb på denne nye rute er en milepæl for MSC Denmark, som understreger vores engagement i det danske marked og dets vigtige rolle i den globale handel. Den nye rute tilbyder danske virksomheder en stærkere, hurtig og pålidelig forbindelse til vigtige asiatiske markeder, samtidig med at den understøtter væksten på Aarhus Havn og i erhvervslivet, siger Søren Jacobsen, Managing Director hos MSC Denmark.
Hos Aarhus Havn glæder man sig over MSC’ engagement i Aarhus og den nye direkte rute mellem Aarhus og Asien, som ifølge Aarhus Havns CEO, Thomas Haber Borch, styrker mulighederne for dansk erhvervsliv.
Jeg er både glad for og stolt over, at vi med det første containerskib fra MSC kan markere åbningen af en ny direkte rute mellem Aarhus og Asien. Det styrker forsyningssikkerheden og vores globale rutenetværk, som giver dansk erhvervsliv endnu flere muligheder, der i sidste ende gavner os alle sammen, siger Thomas Haber Borch.
MSC Denmark har sit hovedkontor på havnen i Aarhus, og MSC gruppens containerterminaloperatør, Terminal Investment Limited (TiL) indgik sidste år en aftale med Aarhus Havn om leje af 170.000 kvadratmeter på et område i havnen, hvor de ønsker at etablere og drive egen containerterminal. Terminalen forventes at være udviklet i 2027, hvorefter TiL kan tage området i brug.
Kontakter
Martin ChristensenCommunications Specialist
Tlf:+4530502342mach@portofaarhus.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Aarhus Havn foretager ændringer i direktionen1.7.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som Chief Project Officer (CPO). På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling.
Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus16.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie.
Danmarks største erhvervshavn leverer rekordresultat i uforudsigeligt år29.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn sluttede 2025 af med et af de stærkeste resultater i sin 180-årige historie og sætter dansk rekord for containeromsætning.
Aarhus Havn ansætter ny administrerende direktør19.3.2026 09:36:43 CET | Pressemeddelelse
Ulrik Andersen bliver Aarhus Havns nye CEO. Han tiltræder stillingen 1. maj 2026 og kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Thisted Kommune.
Danmarks største erhvervshavn leverer største containeromsætning nogensinde16.2.2026 06:30:27 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havn leverede i 2025 en ny rekord med en historisk høj containeromsætning. Aldrig før er der blevet sendt så mange containere over kajen hos landets største erhvervshavn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

