Går energi- og erhvervsudviklingen forbi Fyn?
På et dialogmøde med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard satte Erhvervshus Fyn og Energi Fyn mandag eftermiddag spørgsmålstegn ved, om Fyn risikerer at blive forbigået i den grønne energi- og erhvervsudvikling.

Forsyningssikkerhed, klimavenlig energiforsyning og Fyns rolle i det nationale energilandskab var på dagsordenen, da klima-, energi- og forsyningsministeren mandag gæstede et dialogmøde på Fyn, arrangeret af Erhvervshus Fyn og Energi Fyn.
På mødet drøftede repræsentanter fra de fynske kommuner, energibranchen og det lokale erhvervsliv blandt andet, om Fyn er rustet til den grønne omstilling – eller risikerer at sakke bagud, mens andre regioner får energiparker og brintinfrastruktur.
– Vi har hidtil tænkt, at når virksomheder som Meta og snart også Novo Nordisk vælger Fyn, så står vi stærkt. Men spørgsmålet er, om det er nok til at sikre langsigtet udvikling og konkurrencekraft. Måske bør vi udvikle en regional energiplan, som man for eksempel har gjort i Nordjylland, udtaler Kenneth Muhs, formand for Erhvervshus Fyn.
Forsyningssikkerhed og afhængighed
Ministeren præsenterede regeringens aktuelle energiplaner og satte blandt andet fokus på vigtigheden af investeringer i udbygningen af elforsyningen samt på, at vi i Danmark er dybt afhængige af energiforsyningen i resten af Europa.
– Formålet med mødet var at få indsigt i, om Fyn er tilstrækkeligt klædt på til at sikre både borgere og virksomheder adgang til klimavenlig strøm, der er til at betale. Det handler både om bæredygtighed og om konkurrenceevne, fortæller Søren Thorsager, bestyrelsesformand i Energi Fyn, og uddyber:
- Hos Energi Fyn foretager vi store investeringer i elnettet. Det er vigtigt og nødvendigt, at vi udbygger elnettet i et tempo, så det kan følge med elektrificeringen af samfundet, og vi samtidig opretholder en høj forsyningssikkerhed. Men vi skal naturligvis heller ikke lave unødvendige investeringer. Derfor er det vigtigt, at vi i fællesskab tydeliggør de fynske behov og ønsker til udbygningen af elnettet blandt andet over for Energinet.
Bliver Fyn forbigået?
Ministeren blev også spurgt, om der er geografiske forskelle på, hvor grønne og energitunge virksomheder med fordel kan etablere sig, og hvad det i så fald betyder for Fyn.
Ministeren er positiv på de fynske vegne, men understregede, at man med fordel kan styrke samarbejdet på Fyn og stille krav til Energinet i forhold til behovet for udbygningen af det overordnede elnet på Fyn.
På dialogmødet var der enighed om, at Fyn skal arbejde strategisk for at sikre sin position i den grønne omstilling, og Energi Fyn og Erhvervshus Fyn planlægger nu en fælles opsamling på mødet. Her vil de pege på konkrete områder, der kræver yderligere analyse, politisk handling og input til, hvordan Fyn kan styrkes som en grøn og attraktiv region for både borgere og erhvervsliv.
Kontakter
Bent AgerholmAdm. direktørEnergi Fyn
Tlf:+45 63 17 19 01Tlf:+45 23 63 18 88bag@energifyn.dkIda OutzePressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+45 51 81 59 08iou@energifyn.dkOm Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 430 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Energi Fyn bakker op om regeringens tiltag mod svindel på elmarkedet3.4.2025 15:27:22 CEST | Pressemeddelelse
Fyns største energiselskab Energi Fyn hilser regeringens tiltag mod useriøse elleverandører velkommen. "Det er på tide, at vi får styrket forbrugerbeskyttelsen i elbranchen", lyder det fra Energi Fyns adm. direktør Bent Agerholm.
Medarbejdere forventer dette af den moderne arbejdsplads3.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danske medarbejdere arbejder et sted, hvor der ikke er opsat en ladestander. Men elbiler er blevet et populært valg, og 72% af elbilejerne ønsker ladestandere på deres arbejdsplads.
Energi Fyn skifter navn1.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det store fynske energiselskab går mere end 125 år tilbage. Det nuværende navn har præget koncernen i mange år, men i dag er starten på en ny æra: Energi Fyn skifter navn.
Lavere elregning i vente - fra 1. april gælder sommertarifferne28.3.2025 09:22:22 CET | Pressemeddelelse
Den 1. april skifter de fleste af landets netselskaber fra vinter- til sommerpriser. Det betyder, at nettariffen mange steder halveres i de perioder, hvor de fleste af os bruger mest strøm.
Nu kan du støtte Nordens Eiffeltårn4.3.2025 07:43:41 CET | Pressemeddelelse
Hvad har Nordens Eiffeltårn, politihunde, gymnaster og håndværkere til fælles? Det svar finder du hos Energi Fyn. Støtteordningen FynskSupport, der aktuelt har udbetalt 1,8 millioner kr., giver fynboerne mulighed for at støtte forskellige typer af foreninger eller klubber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum