Meddelelse fra Simon Kvamm:
8.4.2025 08:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse

Kære venner
KIRKETOUR - DONATION - FOLKEKIRKENS NØDJHÆLP
For halvanden måned siden annoncerede jeg min første kirketour ALLE SANGENE.
Og føj for fanden, hvor gik det stærkt med billetsalget. Samtlige 12.200 billetter blev solgt på få timer. Det er virkelig overvældende.
At modtage så meget god energi, har givet mig lyst til at sende noget videre, så jeg har
doneret en del af billetindtægterne til Folkekirkens Nødhjælp. I en tid hvor magthaverne, med den amerikanske regering i front, vælger at spare voldsomt på nødhjælpen til verdens svageste, får jeg trang til at bidrage. Det føles logisk for mig, at en del af indtægterne fra touren rundt i kirkerne ryger i kirkebøssen.
Jeg bilder mig ikke ind at det ændrer noget grundlæggende ved verdensbalancen, men jeg tænker godt det kan gøre en lille, reel forskel at sende en halv million kroner i retning af de mennesker i nød, der rammes hårdest af de dramatiske nedskæringer. Man kan man læse mere om, hvad pengene helt konkret går til HER.
ALLE SANGENE - ALLE VENNERNE
ROYAL ARENA 6/2 2026
Den ekstreme efterspørgsel har også givet mig lyst til at gøre noget skørt. Så jeg har besluttet at lave én stor EKSTRA EKSTRA koncert, hvor vi omdanner Royal Arena til en kirke: En scene med et klaver “in the round”, publikum på stole omkring mig på gulv og tribuner.
Her vil jeg igen samle og spille et udvalg af ALLE SANGENE, jeg har skrevet i forskellige sammenhænge. Men denne ene gang bliver koncerten udvidet med ALLE VENNERNE. Jeg inviterer nemlig en række af mine venner og kolleger til at gøre mig selskab på scenen. Nogle vil synge med, nogle vil spille med og nogle vil måske ligefrem sige noget sjovt.
Det her er et eksperiment, og jeg er godt nok spændt på det. Om det rent faktisk kan lade sig gøre at skabe en kirke-stemning i Royal Arena? Om man kan nå ud i hjørnerne med et akustisk setup? Om jeg kan gennemføre uden at tude? Men én ting er jeg ikke i tvivl om: Det bliver en aften til huskebogen!
Jeg håber I vil kigge forbi.
Grüß Gott
Simon
PS: fællessang er tilladt
BILLETINFORMATION:
SIMON KVAMM
ALLE SANGENE – ALLE VENNERNE
FREDAG 6. FEBRUAR 2026
• Billetpriser/gebyr: PL1: 640 (55) / PL2: 550 (45) / PL3: 450 (45) / PL4: 350 (45) / Kørestol: PL1: 640 (55) DKK. Dertil lægges et ordregebyr på 10 kr. per transaktion.
• Det officielle billetsalg starter fredag 11. april kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.
• Mastercard presale starter onsdag 9. april kl. 10.00 og slutter fredag 11. april kl. 0900. Derudover er der reserveret billetadgang til nogle af de bedste billetter, som er tilgængelige fra fredag 11. april kl. 10.00. Tjek priceless.com/music for detaljer.
• Live Nation presale starter torsdag 10. april kl. 10.00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk
Nøgleord
Kontakter
Heidi DegnPR ManagerLive Nation
heidi@livenation.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
OLIVER TREE ANNONCERER KØBENHAVN-SHOW I STORE VEGA SOM DEL AF STOR GLOBAL TURNÉ4.5.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
OLIVER TREE STORE VEGA, KØBENHAVN 16. SEPTEMBER 2026
Wolves in the Throne Room til København med nye lydlandskaber og dybe rødder i nature30.4.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11. november 2026 spiller det amerikanske band Wolves in the Throne Room i København med Final Dose og Worm. En koncert hvor natur, tyngde og nye retninger smelter sammen.
Efter udsolgte koncerter i Danmark: Young Gun Silver Fox indtager Amager Bio den 5. februar 202729.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Young Gun Silver Fox - Nordic Nights ‘27 Amager Bio 5. februar 2027
Editors i Den Grå Hal 2027!28.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev britiske Editors i den Grå Hal den 12. februar 2027!
'2026-27 aespa LIVE TOUR - SYNK : COMPLæXITY' i Royal Arena 24. januar 202727.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det globale K pop-fænomen aespa løfter sløret for deres kommende verdensturné, og udgiver albummet LEMONADE d. 29. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum