e-conomic A/S

e-conomic fortsætter vækstrejsen med rekordhøje tal for 2024

Del

Danske e-conomic leverer solide resultater for 2024. Med en rekordhøj kundetilgang på 60.000 og en omsætning på over 911 mio. kr. styrker virksomheden sin markedsposition som SMV’ernes foretrukne regnskabssystem efter et år med øget fokus på stabilitet, innovation og sikkerhed.

Karina Wellendorph, administrerende direktør i e-conomic
Karina Wellendorph, administrerende direktør i e-conomic Foto: Krestine Havemann, e-conomic

Når flere end 60.000 nye virksomheder på ét år vælger at lægge deres data i hænderne på et regnskabssystem, forpligter det. I 2024 valgte rekordmange danske SMV’er e-conomic til, og ved udgangen af året rundede virksomheden 228.000 kunder. Det har resulteret i både vækst og øget ansvar. e-conomic nåede i 2024 en omsætning på 911,5 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 19 pct. fra året før. Årets resultat efter skat udgjorde 382,6 mio. kr. – en øgning på knap 25 pct. sammenlignet med resultatet i 2023.

"Vi er stolte over, at så mange virksomheder har valgt os til i 2024. Det forpligter. Det har været et godt år med solid vækst, hvor vi også har budt mange nye kolleger velkommen. Resultaterne skyldes først og fremmest vores fortsatte fokus på at levere en innovativ og sikker platform, der skaber værdi for vores kunder hver dag," siger Karina Wellendorph, administrerende direktør i e-conomic.


Compliance og sikkerhed som vedvarende indsatsområde

I en tid med stigende cybertrusler og nye reguleringskrav har e-conomic intensiveret arbejdet med datasikkerhed og compliance. Virksomheden har i 2024 taget væsentlige skridt mod at sikre fuld efterlevelse af både NIS2-direktivet og den kommende EU AI Act.

“Vi havde en kundetilgang på 60.000 i 2024 og har pr. dags dato over 240.000 erhvervskunder over hele landet, som betror os deres mest følsomme finansielle data. Det er afgørende, at de kan have fuld tillid til, at deres data håndteres sikkert hos os. Derfor har vi investeret betydeligt i både interne sikkerhedsprocedurer og leverandørstyring – og det arbejde vil vi fortsætte i 2025,” siger Karina Wellendorph.

Sikkerhed er i e-conomic ikke et afgrænset projekt, men en integreret og løbende proces i virksomhedens forretningsmodel. Den er en del af virksomhedens fundament og indgår som en naturlig del af den daglige drift og udvikling.

Investering i fintech-løsninger og innovation

e-conomic har i 2024 investeret væsentligt i udvikling af fintech-løsninger, der kan sikre, at kundernes fremtidige behov bliver mødt, så de fortsat kan lette deres administrative processer og i stedet fokusere på at drive forretning. I 2025 fortsætter e-conomic med at udvide sin produktportefølje med nye, innovative løsninger, der går ud over traditionel bogføring.

"Vi ønsker at være danskernes foretrukne regnskabsprogram – vi vil være en strategisk partner, der hjælper virksomheder med at optimere deres forretningsgange og styrke deres konkurrenceevne. Derfor investerer vi løbende i ny teknologi, vores platform og samarbejder med relevante partnere for at sikre, at e-conomics kunder altid har adgang til de bedste løsninger,” siger Karina Wellendorph.

Fakta

  • Samlet antal kunder pr. 31. december 2024: 228.000 (Pr. 1. april 2025 er der 240.000 kunder i e-conomic)

  • Nye kunder i 2024: 60.000

  • Medarbejdertal 2024: 465 ansatte ved årets udgang

  • eNPS: 73

Nøgletal fra årsregnskabet

  • Omsætning: DKK 911,5 mio. (19 % ift. 2023)

  • EBITDA: DKK 488,8 mio. (+24 % ift. 2023)

  • EBITDA-margin: 53,62 % (+2,01 %-point ift. 2023)

  • Overskud (efter skat): DKK 382,6 mio. (+25 % ift. 2023)

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Karina Wellendorph direktør e-conomic
Karina Wellendorph direktør e-conomic
Foto: Krestine Havemen e-conomic
Download

Links

Om e-conomic

e-conomic er Danmarks førende regnskabsprogram og anvendes af mere end 240.000 erhvervskunder – fra små virksomheder og iværksættere til større SMV’er og professionelle regnskabskontorer. e-conomic leverer en cloudbaseret løsning, der gør det muligt at forenkle og automatisere økonomistyring og løbende tilpasse sig nye behov. 

e-conomic er kendt for høj datasikkerhed, stærk compliance og et dedikeret supportteam, som understøtter virksomheder og regnskabsfolk i en hverdag præget af stigende kompleksitet og forandring.

Følg pressemeddelelser fra e-conomic A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra e-conomic A/S

Størstedelen af den nye bogføringslov er trådt i kraft – hvad sker der nu?10.2.2025 15:15:59 CET | Pressemeddelelse

Ved årets start er den næstsidste del af den nye bogføringslov blevet aktiveret. Denne lovgivning er en del af en større udrulning, der sigter mod at reducere administrative byrder og øge gennemsigtigheden for at bekæmpe finansiel kriminalitet. Overholdelse af lovgivningen er afgørende for danske virksomheder, men de konstante ændringer kan være udfordrende at navigere. Her giver e-conomic et overblik over, hvordan virksomheder kan sikre compliance.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye