Fødevarebranchen bakker op om Influentnævnet
Forbundet for Influenter og Bloggere under Dansk Journalistforbund har i dag annonceret oprettelsen af et nævn med fokus på etiske retningslinjer blandt influenter. Fødevarebranchen støtter initiativet og er selv ved at afdække mulighederne for et influentcertifikat med særligt fokus på ansvarlig markedsføring.
Fødevarebranchen hilser med tilfredshed, at Forbundet for Influenter og Bloggere og Dansk Journalistforbund vil stå bag etableringen af et influentnævn.
Influentnævnet vil varetage en lang række etiske retningslinjer, herunder også ansvarlig markedsføring af fødevarer med et højt indhold af sukker, fedt og salt.
”Det er den helt rigtige måde at tage bedre hånd om ansvarlig markedsføring blandt influenter. Et velfungerende influentnævn kan blive et vigtigt redskab til at sikre gennemsigtighed og skærpe retningslinjerne for indhold rettet til børn og unge. Vi ser det som en stærk tilføjelse til vores egne selvregulerende tiltag for ansvarlig markedsføring af fødevarer”, siger direktør for DI Fødevarer Jakob Lave.
DI Fødevarer og Bryggeriforeningen er sammen med andre interessenter i gang med at
vurdere mulighederne i at oprette en certificering for influenter, der har specifikt fokus på ansvarlig markedsføring af fødevarer. Det skal bidrage til mere sikkerhed om brugen af influenter i markedsføring med særligt fokus på beskyttelsen af børn og unge.
”En certificering af influenter, som ønsker at samarbejde med føde- og drikkevareproducenter, vil i givet fald bygge videre på det prisværdige formål med Influentnævnet, særligt når det gælder beskyttelse af børn og unge mod uhensigtsmæssig markedsføring af varer med et højt indhold af sukker, fedt og salt”, siger Bryggeriforeningens direktør Nick Hækkerup.
Nøgleord
Om Bryggeriforeningen
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Frygt for lukning af bryggerier stiger4.3.2025 09:37:53 CET | Pressemeddelelse
Kun en tredjedel af Bryggeriforeningens medlemmer udelukker risiko for at lukke.
Store regionale forskelle på øl-udbud22.1.2025 12:07:14 CET | Pressemeddelelse
Sønderjyske bryggerier brygger flest Portere og Stout-øl, de fynske bryggerier flest øl af typen Mørk Ale, og nordjyske bryggerier flest Pilsnere og Classic. Men IPA er den øl-type, som danske bryggerier tilbyder det største udvalg af.
Hvid Januar giver tørst efter alkoholfri øl16.1.2025 11:18:27 CET | Pressemeddelelse
Hvid Januar giver bryggerierne et mersalg af alkoholfri øl på omkring 30% til butikkerne. Men også i årets øvrige måneder stiger salget pænt. I 2024 solgte bryggerierne 8,7% mere alkoholfri øl end året før.
KORREKTION - Antallet af danske bryggerier falder9.1.2025 13:49:55 CET | Pressemeddelelse
I den tidligere udsendte version i dag fremgik det, at antallet af bryggerier i Østjylland er faldet. Det er ikke korrekt. Samtidig var der enkelte fejl i grafikken - den er nu opdateret. Antallet af danske bryggerier i 2024 er uændret 220. Der blev færre danske bryggerier i 2024. Høje omkostninger presser branchen, og 2025 kan byde på flere bryggerilukninger. Men samtidig har udvalget af øl næppe været større – og måske heller ikke bedre.
Antallet af danske bryggerier falder9.1.2025 10:10:18 CET | Pressemeddelelse
Der blev færre danske bryggerier i 2024. Høje omkostninger presser branchen, og 2025 kan byde på flere bryggerilukninger. Men samtidig har udvalget af øl næppe været større – og måske heller ikke bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum