Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.

”2024 var et hæsblæsende år for EWII. Vi lagde fra land med en ny koncernstrategi, der gav grobund til flere store investeringer og grønne ambitioner – vi har blandt andet meldt klart ud, at vi vil have afbrænding af træ ud af energisystemet. Vi har endnu ikke kunnet høste frugten af alle investeringer, men de er afgørende for, at EWII står stærkt rustet til de kommende år,” siger Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen.
EWII Koncernen opnåede i 2024 et samlet overskud efter skat på knap 219 millioner kroner, hvilket var bedre end forventet og tilfredsstillende. Særligt koncernens aktiviteter inden for elnet, drikkevand, fjernvarme og fibernet var præget af stor stabilitet med høje oppetider over stort set hele linjen samt udbygning i forsyningsområderne i højt tempo.
Det koster at gå forrest
Sidste år tog EWII et særligt stort skridt som pioner inden for batterilagringsanlæg. Det har krævet store investeringer at bane vejen for en batteriinfrastruktur i det danske energisystem.
”Det koster at være dem, der går forrest, og batterier har også været nyt territorium for brandmyndigheder, netselskaber, Energinet – ja, faktisk alle. Området er komplekst, og myndighederne er stadig ved at finde ud af, hvordan de skal håndtere det. En proces som desværre har været meget længere end forventet, og derfor opnår vi først indtægt på vores batterier i løbet af 2025”, siger Lars Bonderup Bjørn.
EWII har blandt andet opstillet Danmarks største batteri på 30 megawatt og 43 megawatt-timer, der inden længe sættes i drift ved Hasle på Bornholm. Derudover installerer koncernen mindre BESS-anlæg i Kolding, Munkebo, Korsør og Aalborg.
I løbet af 2024 investerede EWII også i yderligere udbygning af netværket af offentlige ladestandere og begyndte at tilbyde private ladebokse til elbiler.
Historisk fiberhandel
Det positive 2024-resultat skal ses i lyset af, at EWII endnu ikke har kunnet indtægtsføre fortjenesten fra salget af EWII Fibernet A/S.
”I 20 år har EWII arbejdet på at etablere og udrulle fibernettet til samtlige adresser i Trekantområdet. Nu står vi midt i at sælge det færdigudrullede fibernet. Næste skridt er konkurrencemyndighedernes godkendelse, som vi fortsat venter på. De betydelige omkostninger relateret til salget påvirker regnskabet for 2024, mens vi endnu har indtægten til gode,” forklarer Lars Bonderup Bjørn.
Handlen til 2,85 milliarder kroner vil, når den er gennemført, være den største i energikoncernens historie. Det er forventet, at salget af fibernettet bliver godkendt af konkurrencemyndighederne i løbet af sommeren 2025.
Internationalt gennembrud
EWII brugte også 2024 på at etablere sig internationalt. Et særligt gennembrud var aftalen om at levere software til energi- og vandselskabet Stadtwerke Bonn, ligesom EWIIs tradingforretning, der er specialiseret i at købe og sælge især vedvarende energi, trådte ind på de tyske, engelske og hollandske markeder.
”Vi har udbygget, etableret og investeret massivt i det forgangne år. Batterier, fibersalg og digitalisering. Det sætter omkostningstunge fodspor nu og her, men er også et klart udtryk for EWIIs ambitioner for en realistisk grøn fremtid. Investeringer, som giver positivt aftryk i indeværende år. Vores forventning til 2025 er et resultat på mere end 1 milliard kroner”, siger Lars Bonderup Bjørn.
Økonomiske nøgletal EWII Koncernen
|
TDKK |
2024 |
2023 |
2022 |
|
Nettoomsætning |
2.883.931 |
3.217.593 |
3.485.937 |
|
Bruttofortjeneste |
824.256 |
988.358 |
634.512 |
|
EBITDA |
388.376 |
585.821 |
293.165 |
|
Årets resultat |
218.923 |
425.747 |
-324.474 |
|
Egenkapital |
5.558.939 |
5.464.497 |
4.812.879 |
|
Antal heltidsansatte i gennemsnit |
625 |
587 |
527 |
Læs EWII Koncernens Årsrapport 2024 her
EWII 6 største skridt i 2024
Forretning med holdning
I begyndelsen af året blev EWIIs nye koncernstrategi lanceret.
Strategien hedder ”Forretning med holdning”, og løber frem til 2028.
Historisk fiberhandel
EWII solgte sit fibernet til Norlys, som i 2025 overtager fibernetinfrastrukturen
til cirka 135.000 adresser. EWII leverer fortsat bredbåndabonnementer over
hele landet.
Danmarks største batteri på plads
Ved Hasle på Bornholm blev landets største batteri installeret.
Batteriet vil kunne holde Bornholm i ø-drift i cirka halvanden time.
Nej tak til afbrænding af træ
Koncernbestyrelsen traf en principiel beslutning om at afvikle alle
energileverancer, som modtages fra afbrænding af træ, inden 2038.
Gennembrud i Tyskland
EWIIs software fik et gennembrud i Tyskland, hvor tre tyske kunder
kom i hus – blandt andet Stadtwerke Bonn.
Mere plads til medarbejderne
Købet af den tidligere ”IBC Innovationsfabrikken” i Kolding sikrede
mere plads til det stigende antal medarbejdere i koncernen. Fremover
vil EWII være på to lokationer i Kolding.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen, telefon 23 23 71 18
Ann Warren, pressechef i EWII Koncernen, telefon 51 15 25 55
Billeder

Om EWII
EWII er en dansk energikoncern, der sælger strøm, ladebokse til elbilen og hurtigt, stabilt internet i hele landet. En koncern, der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling med udviklingen af intelligente løsninger og fleksible lagrings- og energisystemer.
I Trekantområdet er EWIIs forsyningsselskab TREFOR leverandør af vand, fjernvarme og elnet, ligesom selskabet driver elnettet på Bornholm. Det er kritisk infrastruktur med fokus på høj forsyningssikkerhed.
EWII opbygger et netværk af offentlige ladestandere til elbiler med mere end 4000 ladepunkter fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest, og i Trekantområdet udruller EWII fibernet til samtlige husstande.
Koncernen er selvejende og forbrugerstyret med en historie, der strækker sig over mere end 150 år. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer og -forpligtelser, og EWII er med mere end 750 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII bliver ny toppartner for Parasport Danmark27.11.2025 08:35:00 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII indgår et nyt samarbejde med Parasport Danmark som organisationens nyeste toppartner. Med afsæt i stærke lokale fællesskaber og en ambition om at skabe et mere inkluderende samfund skal partnerskabet styrke idrætsmulighederne for mennesker med handicap eller særlige behov – både lokalt og nationalt.
EWII i opråb: Medicinrester i drikkevandet kalder på indgreb mod spildevandsslam25.11.2025 08:15:51 CET | Pressemeddelelse
De første mikrorester fra medicin har allerede fundet vej fra spildevandsslam spredt på marker til grundvandet og videre ud i vandhanen. Uden nationale regler risikerer vi at skulle rense fremtidens drikkevand, lyder det i et opråb fra EWII. Energi- og forsyningskoncernen påpeger, at den bedste og billigste drikkevandsbeskyttelse sker ved at beskytte jordens overflade.
Ét samlet EWII: Infrastruktur, Vand og Varme skifter navn3.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII er én samlet koncern, og fremover er det også afspejlet i navnene på forsyningsselskaberne TREFOR Vand, TREFOR Varme og TREFOR Infrastruktur. Her ændres navnene til EWII Vand, EWII Varme og EWII Infrastruktur. Et navneskifte, der tydeliggør koncernens fælles identitet og vision. Elnetselskaberne TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst fortsætter med uændret navn.
EWII sprænger ladeboks-markedet og giver serviceaftaler tilbage til elbilsejerne9.9.2025 08:44:42 CEST | Pressemeddelelse
Forslaget om at droppe elafgiften vil vende op og ned på markedet for private ladebokse til elbiler, hvor de nuværende regler har bundet elbilsejere, der ville opnå afgiftsrefusion, til serviceaftaler. Energikoncernen EWII tager konsekvensen og giver serviceaftalerne tilbage til elbilsejerne, allerede inden elafgiften er ændret. Det giver elbilister med egen ladeboks en tryg serviceaftale, samtidig med at de året ud får afgiftsrefusion uden at betale abonnement.
Myndigheder siger ja til EWIIs fibersalg27.8.2025 14:47:37 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet giver en betinget godkendelse af Norlys’ fiberselskabs, Sinal, køb af fibernettet i Trekantområdet. Godkendelsen betyder, at Norlys kan overtage EWIIs fibernet, når Norlys’ kundeforretning har stoppet det nuværende samarbejde med syv antenneforeninger i trekantområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum