Kriminalforsorgen bliver til Danmarks Fængsler
8.4.2025 16:00:00 CEST | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgen skifter i efteråret navn til Danmarks Fængsler. Det nye navn er mere nutidigt og skal styrke rekrutteringsmulighederne, ligesom det er let afkodeligt både nationalt og internationalt.

Behovet for et nutidigt navn, der styrker rekrutteringsmulighederne ved tydeligere at afspejle organisationens rolle og ansvar i samfundet, ligger til grund for navneskiftet til Danmarks Fængsler.
De færreste borgere forbinder det nuværende navn, og det at være en forsorg, med den faktiske opgave, og det er et problem.
- ”Jeg synes ‘Danmarks Fængsler’ præcist og enkelt forklarer, hvem vi arbejder for, og hvad den centrale opgave er. Jeg forventer, at større tydelighed kan være med til at øge interessen for vores arbejdsplads, også selvom et navn jo aldrig kan afspejle bredden og kompleksiteten af de mange opgaver, vi har”, siger direktør Ina Eliasen
Det nye navn er samtidig med til at tydeliggøre organisationens placering i retsvæsenet, som udgøres af politi, anklagemyndighed og Danmarks Domstole.
Med navneændringen skifter Kriminalforsorgen i Grønland navn til Grønlands Anstalter. Der pågår i øjeblikket overvejelser om det fremtidige navn for så vidt angår Færøerne.
Med det nye navn følger også et nyt visuelt udtryk. Navneændringen vil blive gennemført i løbet af efteråret 2025.
Det nye navn ændrer ikke på organisationens opgaver.
Fakta:
- Organisationen er til stede i Danmark, Grønland og Færøerne. Vores medarbejdere kommer derfor fra hele Rigsfællesskabet.
- Organisationen har cirka 4500 ansatte.
- Organisationen har ansvaret for cirka 4200 indsatte.
- Organisationen fører tilsyn med cirka 7000 klienter.
- Organisationen har ansvaret for blandt andet lukkede fængsler, åbne fængsler, arrester, udslusningsfængsler, fodlænkeafdelinger, tilsynskontorer, ungekriminalforsorgsenheder, transportenheder, udrejsecentre, en udlændingeinstitution, organisationens egne skoler og anstalter i Grønland.
- I Grønland betegnes kriminalforsorgens institutioner ikke fængsler, men anstalter. Dette følger af kriminalloven for Grønland, hvorefter der ikke idømmes straf, herunder fængselsstraf, men foranstaltninger. Blandt disse foranstaltninger er anbringelse i anstalt.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
219 års fængselsstraf overført til afsoning i udlandet28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange års fængselsstraf blev i 2025 flyttet fra danske til udenlandske fængsler. 43 udenlandske afsonere er blevet overført til deres hjemlande, hvor de skal afsone resten af deres domme. De har tilsammen 219 års fængselsstraf tilbage af afsoningen, og det giver tiltrængt plads i danske fængsler.
Justitsministeren åbner Danmarks største fængsel7.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udvidelsen af 200 nye pladser bliver Sdr. Omme Fængsel landets største fængsel for afsonere med i alt 422 pladser.
Rekordmange vil være fængselsbetjent5.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det største antal uniformerede elever på et enkelt optag i nyere tid sætter sig i dag på skolebænken i Danmarks Fængsler.
Fængselsbetjente fra Kosovo fejrer afslutning af uddannelse i Danmark15.12.2025 12:15:10 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 15. december 2025 overværede justitsminister Peter Hummelgaard overrækkelsen af diplomer til 15 fængselsbetjente fra Kosovo, der har gennemført uddannelse i dansk fængselspraksis.
35 millioner kroner på vej til uniformerede medarbejdere i Danmarks Fængsler2.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet er enige om en ekstraordinær honorering af uniformerede medarbejderne på 35 millioner kroner. Aftalen udmønter en del af den fastholdelsespakke på 100 millioner kroner, som blev aftalt i strafreformen af et bredt politisk flertal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum