HOFOR havde et højt investeringsniveau i 2024
7.4.2025 12:55:59 CEST | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, har netop publiceret årets resultat i virksomhedens årsrapport for 2024. HOFOR investerede for 3,1 mia. kr. og afsluttede en række vigtige anlægsprojekter i det forgange år.

Udover levering af vand, varme og bygas til cirka en million kunder i hovedstadsområdet, er HOFOR også en vigtig aktør i klimasikringsindsatsen. Det sker i et tæt samarbejde med kommunerne for at sikre hovedstadsområdets borgere bedst muligt mod oversvømmelser, når det regner kraftigt. En række væsentlige milepæle er nået i løbet af det sidste år.
”Klimaforandringer fører mere vand med sig, og indsatser på det område udgør en betragtelig del af HOFORs investeringer. Vi har fx færdigboret den 1,3 km lange Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, der kan rumme op til 10.000 m3 vand, som så ikke længere skal ligge i gaderne på Vesterbro, når regnen vælter ned. Tunnelen forventes at stå færdig i 2026/2027”, fortæller Mads Grønvall, direktør for Økonomi & Kundecenter i HOFOR.
Årsresultatet for 2024 er tilfredsstillende og omfatter en fremtidssikring af de øvrige forsyningsområder som fx vand og varme, der skal leveres året rundt til HOFORs mange kunder.
Fremtidssikring af forsyningerne
HOFORs opgaver spænder bredt med en investeringsportefølje, der udover klimasikring også tæller elektrificering af fjernvarmen og de første skridt til et CO2-fangstanlæg, som nogle af de væsentlige indsatser i 2024.
Fremtidens fjernvarmeforsyning skal udbygges, og det skal bl.a. ske med investeringer i varmepumper og elkedler. Alene på varmepumpeområdet investeres der i de kommende år op mod tre milliarder kroner. I efteråret 2024 kunne HOFOR indvie den første af ti varmepumper i den historiske bygning på Tietgensgade i København.
Transformationen af fjernvarmenettet sker for at sikre kunderne en mere stabil og flerstrenget opvarmning, hvor der skrues op for flere varmekilder og samtidig skrues ned for både biomasse og de fossile brændsler i varmeforsyningen.
Fortsat højt investeringsniveau i de kommende år
HOFOR er landets største forsyningsvirksomhed, og HOFOR-koncernens opgaver omfatter levering af vand, fjernvarme, bygas, fjernkøling, håndtering og rens af spildevand samt udvikling af bæredygtige energiløsninger og klimatilpasningsprojekter. Det samlede investeringsniveau i 2024 var lige over tre milliarder kroner.
Både klimasikring, nye vandværker og indsatsen med at bygge varmepumper i København kommer til at fortsætte mange år endnu, hvorfor HOFOR forventer et højt investeringsniveau flere år frem i tiden.
___________________
Mere om HOFORs årsresultat 2024:
- Årets resultat: 622 mio. kr.
- Nettoomsætning: 7,6 mia. kr.
- Investeringer: 3,1 mia. kr.
- Antal ansatte: 1604 ansatte
Kontakter
Charlotte KanyPressekontakt
Tlf:27952136chakan@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Første storby i verden med unik energiløsning: Dit toiletskyl og madaffald gør København selvforsynende med biogas30.9.2026 12:49:25 CEST | Pressemeddelelse
København er nu den første storby i verden til at realisere en unik, cirkulær energiløsning, som forsyner sig selv med biogas, der er baseret på dit toiletskyl og madaffald. Mere end 15 års ambitiøst arbejde ligger bag, og HOFOR fejrer den store milepæl med åbning af et produktionsanlæg til at håndtere biogas den 30. september.
Første storby i verden med unik energiløsning: Toiletskyl og madaffald gør København selvforsynende med lokal biogas30.9.2026 12:41:02 CEST | Pressemeddelelse
København skriver et nyt kapitel i den grønne omstilling. Hovedstaden kan nu forsyne sig selv med lokal biogas baseret på københavnernes toiletskyl og madaffald. Dermed er København den første storby i verden til at realisere en så omfattende cirkulær energiløsning. HOFOR sætter punktum for et mangeårigt udviklingsarbejde med åbningen af et nyt produktionsanlæg til at håndtere biogas den 30. september.
HOFOR: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1.500 kr. årligt24.9.2026 14:59:54 CEST | Pressemeddelelse
Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis husejere og varmeansvarlige tænder lidt mere tålmodigt, kan man spare både penge og energi, oplyser HOFOR.
HOFOR: Tænd langsomt for varmen og spar penge24.9.2026 14:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis du tænder lidt mere tålmodigt og tænker over dit varmeforbrug, kan du spare både penge og energi. Derfor kommer HOFOR nu med gode spareråd til alle og en opfordring til private boligejere og varmeansvarlige i store ejendomme om at tænde langsomt.
Lokale skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet15.9.2026 13:52:33 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud i dag tirsdag den 15. september fra ca. kl. 23 til i morgen onsdag omkring kl. 04 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler kan løsne sig. Undgå desuden kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og ved bynære strande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

