Textilia

Hundredvis af tons kasserede tekstiler får nyt liv via Textilia upcy

Del

I 2024 blev over 800 tons tekstiler kasseret fra Textilias vaskerier i Skandinavien. For fem år siden var disse tekstiler blevet sendt til forbrænding. I dag får størstedelen af de slidte tekstiler i stedet nyt liv, som for eksempel forklæder, kokkejakker eller håndaftørring.

Gennem sit søsterselskab Textilia upcy omdanner Textilia hvert år hundredvis af tons tekstilaffald til nye innovative løsninger.
Gennem sit søsterselskab Textilia upcy omdanner Textilia hvert år hundredvis af tons tekstilaffald til nye innovative løsninger.

Gennem sit søsterselskab Textilia upcy omdanner Textilia hvert år hundredvis af tons tekstilaffald til nye innovative løsninger. Med egne lagre og systue i Europa arbejder virksomheden løbende på at forlænge tekstilernes livscyklus.

"Vores arbejde med at forlænge tekstilernes levetid begynder faktisk allerede i indkøbsfasen, hvor vi vælger tekstiler og materialer med fokus på lang holdbarhed og genanvendelighed. Herefter er vores fokus at cirkulere tekstilerne så længe som muligt i vores vaskeri- og tekstilservice, inden de udtjente tekstiler genanvendes via Textilia upcy," siger Ida Stokkebye Rueskov, Group ESG Manager hos Textilia Group.

Genanvendelige tekstiler ses som en værdifuld ressource
I 2024 blev der sendt 813 tons kasserede tekstiler fra Textilias vaskerier i Skandinavien til Textilia upcys lager i Skovlunde. Derfra blev 640 tons sendt videre til direkte omsyning til nye varer (50 procent), fiber-til-fiber genanvendelse ved mekanisk opkratning (24 procent) eller til donation og downcycling (26 procent). Blandt andet blev der produceret næsten 3 millioner nye varer af genanvendte tekstiler. Kasserede duge er for eksempel syet om til kokkejakker til restauranter, eller en slidt T-shirt har fået nyt liv som håndaftørring på et hospital.

"Der udledes i gennemsnit 70,5 procent* mindre CO2e ved produktion af et Textilia upcy produkt af genanvendte tekstiler, end ved produktion af nye tekstiler. Det viser, hvor meget der er at vinde ved at tænke i cirkulære løsninger – og hvor stort potentialet er i at se kasserede tekstiler som en værdifuld ressource," forklarer Ida Stokkebye Rueskov.

Samarbejde nødvendigt for fortsat udvikling
Ved at forlænge levetiden på eksisterende tekstiler og genanvende kasserede tekstiler via Textilia upcy, håber virksomheden at reducere behovet for at købe nye tekstiler – og bidrage til flere cirkulære muligheder i tekstilindustrien.

"Selvom vi gør fremskridt i Textilia, er der stadig meget at gøre. Det kræver, at vi arbejder tæt sammen – både med kunder, leverandører og andre aktører i værdikæden – for sammen at udvikle endnu mere cirkulære løsninger," slutter Ida Stokkebye Rueskov.

*Viegand Maagoe, 2023

Kontakter

Om Textilia:

Textilia Group A/S har i mere end 60 år drevet en cirkulær forretningsmodel inden for vask og udlejning af tekstiler, måtter og hygiejneservice. Vi er i dag en af Nordens største servicevirksomheder, som hver dag leverer forretningsfokuserede løsninger til kunder fra en bred vifte af brancher. I Textilia gør vi en forskel for både mennesker og miljøet, og gennem konceptet Textilia upcy arbejder vi aktivt på at nedbringe CO2-aftrykket og indfri vores mål om 100 % genanvendelse af vores kasserede tekstiler i 2025. 

Læs mere om os på www.textilia.dk.

Følg pressemeddelelser fra Textilia

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Textilia

Textilia ønsker flere konkrete tiltag inden for genbrug og genanvendelse af tekstiler6.2.2025 12:50:12 CET | Nyhed

Kun én procent af tekstilaffaldet i EU genbruges eller genanvendes, størstedelen går op i røg. Alene i Danmark forbrændes omkring 92.000 tons tekstiler om året. Det er 252 tons om dagen. 11 tons i timen. ‒ Det er ikke nok med politiske ambitioner og handlingsplaner på tekstilområdet for at drive den grønne omstilling alene. Der skal handlinger til, siger Camilla Skjelborg Nielsen, Koncernudviklingsdirektør i Textilia Group.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye