570 millioner til grøn omstilling af vejgodstransporten
Aftalepartierne bag Grøn Fond har besluttet at udmønte 425 millioner kroner til indkøb af nulemissionslastbiler og drivmiddelinfrastruktur samt 145 millioner kroner til tiltag, der vil gøre konventionelle lastbiler markant mere effektive.
Interessen for grøn omstilling af den tunge vejtransport stiger kraftigt. Et bredt flertal af Folketingets partier har derfor lyttet til branchen og besluttet at fremrykke puljemidler for at undgå stop-go effekter. I 2024 blev der udmøntet 75 millioner kroner, som blev søgt inden for få minutter, og derfor bliver hovedparten af den resterende pulje nu rykket frem, så der bliver udmøntet 425 millioner kroner til to puljer til nulemissionslastbiler og -drivmiddelinfrastruktur i 2025 og 2026.
Det er Venstre, Socialdemokratiet, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten, der står bag aftalen.
Midlerne kommer fra Deludmøntning af Grøn Fond, hvor der i alt er afsat 700 millioner kroner til grøn omstilling og effektiviseringer af vejtransporten fra 2024-2029. Derudover er der afsat 50 millioner kroner varigt fra 2030 og frem, der blandt andet skal finansiere vejslid fra tungere lastbiler.
Det er Vejdirektoratet, der administrerer puljerne på henholdsvis 323 millioner kroner i 2025 og 102 millioner kroner i 2026, hvor midlerne uddeles efter først til mølle-princippet. Puljen åbner for ansøgninger i efteråret 2025. Nærmere tidspunkt vil fremgå af Vejdirektoratets hjemmeside. Én virksomhed kan maksimalt tildeles 4 millioner kroner af puljen. Brugeren af nulemissionslastbilen kan søge om tilskud til egne udgifter til leasing.
Med aftalen er det også besluttet at implementere en række effektiviseringstiltag i form af blandt andet vægtforøgende tiltag for forskellige typer lastbiler. Effektiviseringstiltagene betyder, at vognmænd vil kunne optimere deres kørsel samt last og dermed kunne spare ture, som vil medføre en reduktion i CO2-udledningerne samt give erhvervsøkonomiske gevinster. Tiltagene er beskrevet nærmere i faktaarket.
Fakta om aftalen:
Grøn omstilling i 2025 og 2026
- Der er afsat i alt 425 millioner kroner til to puljer til virksomheders indkøb af nulemissionslastbiler og drivmiddelinfrastruktur på depoter samt tilskud til destinationsladning i form af nettilslutning.
- Udover køb af en nulemissionslastbil, er der mulighed for leasing af en nyindkøbt nulemissionslastbil ved at virksomheden søger tilskud til sine øgede leasingudgifter.
- Det er muligt at søge om tilskud til projekter, der omhandler både indkøb eller leasing af nye nulemissionslastbiler og investering i depotladning eller -tankning.
- Puljerne er på henholdsvis 323 millioner kroner i 2025 og 102 millioner kroner i 2026.
Effektiviseringstiltag fra 2026 og frem
- Forøgelse af den maksimalt tilladte totalvægt for 2- og 3-akslede lastbiler til hhv. 20 og 28 ton, uanset lastbilernes fremdriftsteknologi.
- Forøgelse af den maksimalt tilladte totalvægt for visse 5-akslede lastbiler fra 40 til 41 ton.
- Forøgelse af den maksimalt tilladte totalvægt for modulvogntog (EMS1) og dobbelttrailervogntog (EMS2) til hhv. 64 ton og 74 ton.
- Understøttelse af forsøgs- og virksomhedsordningen for dobbelttrailere (EMS2).
- Udgifter til varigt vejslid fra 2030 og frem som følge af ovenstående effektiviseringstiltag og forøgelse af den maksimalt tilladte totalvægt for visse 7-akslede vogntog til 58 ton.
- Som følge af den øgede vægt for visse 7-akslede vogntog og øget tilladt højde for lastbiler, afsættes der en ramme til undersøgelser af udvalgte broers bærevne og/eller højde i samarbejde med branchen og relevante kommuner.
Kontaktoplysninger til ordførere:
Socialdemokratiet:
Thomas Jensen, thomas.jensen@ft.dk, 61 62 41 78
Venstre:
Peter Juel-Jensen, peter.juel-jensen@ft.dk, 61 62 46 28
Moderaterne:
Peter Have, peter.have@ft.dk, 33 37 58 29
Socialistisk Folkeparti:
Mads Olsen, mads.olsen@ft.dk, 61 62 52 63
Det Konservative Folkeparti:
Mai Mercado, mai.mercado@ft.dk, 61 62 50 84
Radikale Venstre:
Stinus Lindgreen, stinus.lindgreen@ft.dk, 61 62 33 37
Enhedslisten:
Leila Stockmarr, leila.stockmarr@ft.dk, 33 37 50 09
Kontakt transportminister Thomas Danielsen via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Anlægslov for Ny Midtjysk Motorvej er vedtaget10.12.2025 15:25:23 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har vedtaget loven, der er næste skridt mod en ny motorvej mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem Give og Billund Vest.
Generel indstilling om vægt og dimensioner i EU landede på rådsmødet4.12.2025 20:27:34 CET | Pressemeddelelse
Transportministerrådsmødet er netop afsluttet i Bruxelles, og mødet endte blandt andet med, at medlemsstaterne i Rådet indgik en ny aftale om vægt og dimensioner for lastbiler og om en opgradering af reglerne for syn af køretøjer.
Vognmænd slipper for flere regler1.12.2025 10:38:57 CET | Pressemeddelelse
Transportminister Thomas Danielsen fjerner nu en række ekstra krav i forbindelse med kontrol af vognmænds hastighedsbegrænsere.
Næsten 1400 boliger får væsentlig støjreduktion29.11.2025 06:01:19 CET | Pressemeddelelse
Forligskredsen bag infrastrukturaftalen er enige om at bruge 530,8 millioner kroner på tre støjskærmsprojekter.
Stor stigning i 17-årige, der ønsker at få kørekort21.11.2025 07:01:09 CET | Pressemeddelelse
Siden den 1. juli i år har 17-årige kunnet køre i dagtimerne uden ledsager. Hen over sommeren er der sket en stigning på 45 procent i kørekortforløb for 17-årige sammenlignet med sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum