Ny aftale gør det lettere at sælge økologi til Japan
5.4.2025 10:42:59 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Nu bliver det lettere at sælge økologisk ost og kød til Japan. Det glæder Landbrug & Fødevarer, der i flere år har arbejdet sammen med Fødevarestyrelsen om at påvirke EU til at indgå en aftale, der letter salget af økologiske varer til Japan.
EU-Kommissionen og de japanske myndigheder har netop godkendt en såkaldt ækvivalensaftale på økologiområdet for animalske varer. Det betyder, at de to parter anerkender hinandens regler på økologiområdet.
Det glæder Landbrug & Fødevarer, der i flere år har arbejdet sammen med Fødevarestyrelsen om at påvirke EU til at indgå en sådan aftale.
-Med den nye aftale er der muligheder for øget eksport af især økologiske mejeriprodukter og økologiske kødprodukter til Japan, da omkostningerne til økologicertificering reduceres.Derfor kan der nu sættes et japansk økologimærke på danske økologiske varer, hvilket er en klar fordel, siger Mette J. Gammicchia, afdelingschef i Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer har i de seneste år, sammen med den danske ambassade i Tokyo, gennemført eksportfremstød for økologiske fødevarer, hvor der har været fokus på både detailområdet og foodservice. Der er allerede nu ved at blive planlagt et nyt tredages økologifremstød i Tokyo i november måned, som der er store forventninger til.
-Selv om det japanske marked for økologi fortsat er relativt lille, mærker vi en tydelig, stigende interesse fra japansk side. Særligt danske økologiske oste og økologisk grisekød efterspørges i stigende grad af de japanske supermarkeder. De japanske forbrugere vælger i stigende grad økologi, da de prioriterer høj fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed. Derudover har ernæringsindhold også betydning for både de ældre og yngre japanere, siger Mette Gammicchia.
Der vil gå cirka tre uger, før ækvivalensaftalen træder i kraft.
Det japanske marked for økologi estimeres til en omsætning på omkring 5 mia. kr. og en markedsandel på omkring 1 pct., men der forventes høj vækst de kommende år. Den nye ækvivalensaftale forventes at medføre større japansk import af økologiske varer fra EU.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: En svær dag for dansk landbrug3.9.2026 13:33:13 CEST | Pressemeddelelse
Gødskningsloven er vedtaget i Folketinget. Det er en svær dag for dansk landbrug, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Økologien skal tilbage i indkøbskurven: Ny landsdækkende kampagne lanceres på Food Festivalen3.9.2026 12:12:20 CEST | Pressemeddelelse
Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og en lang række økologiske aktører søsætter fredag den 4. september en ny kampagne, der skal få flere danskere til at vælge økologi. Kampagnen lanceres ved Food Festivalen på Tangkrogen i Aarhus.
Landets skarpeste grøntkokke samledes i Aarhus3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når nogle af Danmarks bedste kokke får frie hænder til at vise, hvad grøntsager kan? Det spørgsmål blev besvaret onsdag aften på Michelin-restauranten Domestic i Aarhus, hvor 50 nøglepersoner fra foodservicebranchen så grøntsager blive løftet til gastronomi på højeste niveau.
L&F: Regeringen truer direkte dansk fødevareproduktion31.8.2026 21:33:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 4.500 fra landbruget, følgeerhvervene og erhvervslivet har i dag været samlet i Odense, for at sende et klart budskab til Christiansborg. En ufærdig og forhastet kvælstoflovgivning river tæppet væk under fødevareproduktionen i Danmark og bremser arbejdet i de lokale grønne treparter. Dertil kommer et nationalt sprøjteforbud.
Forud for stormøde: Maskinhandlere, elektrikere, entreprenører, vognmænd og fødevarevirksomheder bakker op om danske landmænd30.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 4.000 deltagere ventes til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik. Blandt dem er repræsentanter fra en lang række erhverv, der frygter konsekvenserne af den kommende kvælstofregulering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum