Altan.dkAltan.dk

Altan.dk og Habitats indgår forpligtende samarbejde for at bringe vildere natur tættere på vores daglige liv

Del

Altan.dk og Habitats har taget det første skridt i et nyt, forpligtende samarbejde, der skal bidrage til at øge biodiversiteten i byen og skabe en stærkere forbindelse mellem byens beboere og naturen. Samarbejdet bygger på en fælles vision om at integrere naturen på naturens præmisser og styrke beboernes relation til naturen i byrummet.

Hvor der hidtil har været meget fokus på at skabe plads til biodiversitet i store arealer uden for byen, er det nu tydeligt at der også er brug for at arbejde bredere med omstilling i kultur og samfund. Derfor giver det rigtig god mening at lave indsatser for biodiversitet i byen, særligt helt tæt på folks dagligdag f.eks. på deres altaner.


Som pioner – og Danmarks mest erfarne aktør inden for altanløsninger – har Altan.dk i årtier arbejdet for at give byboere og foreninger adgang til private uderum. Habitats arbejder for at få biodiversitet integreret i alle lag af det moderne samfund. Sammen vil Altan.dk og Habitats skabe praktiske løsninger og en fortælling om uderummet, der bidrager til at altanen bliver et mødested mellem mennesker og andre arter af dyr, planter og måske svampe.

Vi er langt fra mål, men nu har vi taget det første skridt. Vi ønsker at investere tid og ressourcer i at mindske tabet af biodiversitet, og vi ser altanen som en naturlig bro mellem byen og naturen,” udtaler Rasmus Plougmann, administrerende direktør hos Altan.dk.


Habitats ser samarbejdet som et led i sin mission for at skabe en vildere verden, der virker: ”I Habitats skaber vi plads til naturen i samspil med mennesket. Vi arbejder for at skubbe til kultur og natursyn og skabe en samfundsstrukturel ændring, hvor en vildere natur med højere biodiversitet bliver en naturlig del af vores omgivelser,” siger Rasmus Vincentz, direktør hos Habitats.


Habitats kommer med erfaring og viden, og Altan.dk leverer de fysiske rammer i form af altanen. Sammen vil vi skabe en ny måde at møde naturen på – midt i byen.


Samarbejdet vil bygge på en krydsbefrugtning på faglighed og udvikling. Der vil blive arbejdet med både kortsigtede tiltag – hvad vi kan gøre lige nu – og langsigtede initiativer, der fokuserer på, hvordan vi i fremtiden kan mindske tabet af arter og fremme biodiversiteten gennem vores forsyningskæde.


Helt konkret udkommer vi her i april med en guide til altanejeren, der gør det nemt at indrette sin altan til fordel for naturen – og kulturen ⎯ på et oplyst grundlag. Guiden skal gøre det simpelt, håndgribeligt og let tilgængeligt at skabe små oaser med stort potentiale.

Altan.dk og Habitats ser frem til at udfolde samarbejdet og præsentere de første konkrete initiativer i den nærmeste fremtid.
For yderligere information, kontakt:

Kontakter

Billeder

Om Altan.dk

Altan.dk er Danmarks mest erfarne virksomhed indenfor levering og etablering af altaner til eksisterende etageejendomme. Herhjemme mener vi, at vi er med til at skabe det gode liv i byen, i kraft af de tusindvis af altaner vi sætter op årligt. Vi klarer hele processen fra første besigtigelse og myndighedsbehandling til selve altanopsætningen og efterfølgende gennemgange. Altan.dk beskæftiger ca. 65 medarbejder fordelt på administrative medarbejdere siddende på kontoret i Sorø og montører på pladserne.

Om Habitats:

Habitats er en konsulentvirksomhed med solid erfaring og specialiseret viden i at integrere biodiversitet i alle lag af et moderne samfund – fra strategisk planlægning til konkrete løsninger for grøn som blå biodiversitet. Virksomheden samarbejder med kommuner, boligforeninger og virksomheder, der ønsker at skabe plads til en vildere og mere mangfoldig natur som led i en grøn omstilling. Med en fagligt funderet, eksperimenterende og helhedsorienteret tilgang udvikler Habitats løsninger, der både er visionære og praktisk anvendelige.

Følg pressemeddelelser fra Altan.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Altan.dk

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye