Midttrafiks pendlere skal skifte til Rejsebillet
7.4.2025 07:00:00 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse
Fra 26. maj vil det ikke længere være muligt at købe et pendlerkort i Midttrafik app. Rejsebillet overtager i løbet af 2025 og 2026 billetsalget fra Midttrafik app. Ungdomskortet flyttede over på Rejsebillet fra 1. april. Nu er turen kommet til pendlerkortet.

Er du en af de cirka 17.000 kunder, der køber pendlerkort i Midttrafik app, kan du med fordel lave en note om, at næste pendlerkort skal købes i appen Rejsebillet. Fra 26. maj vil pendlerkortet ikke længere være på listen over billetter i Midttrafik app.
Køb dit næste pendlerkort i Rejsebillet
Skiftet til Rejsebillet har ingen betydning for pris og brug af pendlerkortet. Det kræver bare download af appen Rejsebillet og en oprettelse, så er du klar til at købe dit næste pendlerkort.
Det hele fremgår af den vejledningsside Pendlerkort flytter til Rejsebillet - Midttrafik som Midttrafik har lavet for at gøre overgangen så let som muligt for kunderne.
Midttrafik anbefaler, at du skifter over næste gang, du skal købe dit pendlerkort.
Rejsebillet overtager alt billetsalg på Midttrafik app
Midttrafik app er på vej ud til fordel for landsdækkende produkter som Rejsebillet og Rejsekort som app, der er godt i gang med at indtage markedet.
Midttrafik vil i løbet af 2025 og 2026 udfase billetterne i Midttrafik app. Fra november 2024 har kunderne kunne købe stort set de samme billetter på den landsdækkende app Rejsebillet. Mange kunder er skiftet til Rejsebillet allerede.
Kunderne skifter billetplatforme uden problemer
Ungdomskortet blev udfaset 31. marts 2025. Her er erfaringen, at skiftet mellem de to billetplatforme ikke volder kunderne problemer. Cirka halvdelen af kunderne har skiftet Midttrafik app ud med Rejsebillet inden skæringsdatoen. De resterende skifter ud i takt med, at deres Ungdomskort skal fornyes.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Hop på bussen til Ildfest Regatta6.8.2026 10:26:16 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik har indsat særlige natbusafgange under Ildfest Regatta i Silkeborg den 13.-15. august. Da byen er afspærret flere steder, vil busserne køre andre veje. Se kort og køreplaner på midttrafik.dk
Kom godt fra studiestart med den rigtige billet5.8.2026 10:18:18 CEST | Pressemeddelelse
Med et Ungdomskort kan unge på en ungdomsuddannelse rejse både billigt og med mange fordele. Midttrafik opfordrer til, at de unge inden studiestart undersøger, hvordan de bedst og billigst kommer med den kollektive trafik.
Kom sikkert hjem fra Randers Festuge4.8.2026 09:40:31 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik har indsat gratis natbusser natten efter fredag og lørdag den 7. - 8. august og 14. - 15. august, når der bliver festet i Randers midtby. Kunderne kan vælge alle natbusser, der kører til og fra Randers Busterminal - både bybusser og regionale ruter
Kom nemt afsted på sommerudflugt til Djurs Sommerland3.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik tilbyder i samarbejde med Djurs Sommerland en kombibillet, der inkluderer en hel dag med bus, letbane og sjove forlystelser for kun 380 kroner. Rejseplanen viser, hvordan letbane og bus tager dig helt tæt på indgangen til Djurs Sommerland.
Midttrafik indsætter særlige busser til Smukfest31.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år kører der særlige Smuk-busser til og fra festivalen i Bøgeskoven. Kig forbi på Midttrafiks særlige Smukfest infoside og se, hvor nemt du kommer afsted med en af de mange busser. Som noget nyt er der indsat en lynbus med direkte kørsel fra Aarhus til Smukfest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum