Ny aftale åbner kæmpe marked for danske fødevarevirksomheder på økologiområdet
En ny handelsaftale mellem EU-Kommissionen og Japan betyder, at parterne anerkender hinandens økologistandarder for en række produkter. Det betyder, at eksempelvis danske økologiske mejeriprodukter snart kan markedsføres som økologiske i Japan.
125 millioner forbrugere på det japanske marked vil snart kunne købe økologisk dansk oksekød stegt i dansk økologisk smør serveret med et køligt glas økologisk danskbrygget øl.
Det sker, efter at EU-Kommissionen og Japan har sat underskrift på en aftale, der betyder, at begge markeder anerkender hinandens økologistandarder inden for en række animalske produkter og alkoholiske drikke.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) siger:
”Japan er et stort marked med stor købekraft, som efterspørger høj kvalitet. Derfor er denne aftale vigtig. Aftalen er med til at sikre, at danske virksomheder kan sælge deres varer som økologiske i Japan, og dermed kan danske virksomheder få en højere pris for deres varer. Jeg deltager selv i et eksportfremstød til Japan senere i denne måned, hvor jeg sammen med en stor gruppe virksomheder vil sætte fokus på både fødevarer af høj kvalitet og grøn omstilling af landbrugsproduktionen.”
Siden 2013 har en EU-handelsaftale sikret, at vegetabilske fødevarer som frugt og grønt fra Danmark har kunnet markedsføres som økologiske i Japan – og vice versa. Efter flere års forhandlinger har de danske myndigheder bidraget til, at handelsaftalen nu er blevet udvidet, så den også omfatter animalske-, mejeri- og alkoholiske produkter.
Med aftalen, der forventes at træde i kraft i maj 2025, får danske forbrugere også mulighed for at finde flere økologiske produkter fra Japan på de danske supermarkedshylder. Aftalen gælder nemlig begge veje.
Fakta:
- Den danske fødevareklynge satte rekord i 2024, da eksporteren endte på 203,2 mia. kr.
- Japan er den danske fødevareklynges 12. største marked.
- I 2024 eksporterede den danske fødevareklynge for knap 4 mia. kr. til det japanske marked.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Aftale skal sikre produktion af dansk frugt og grønt i fremtiden31.10.2025 13:00:40 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har sammen med partierne bag Aftale om Grøn skattereform for industri mv. indgået en aftale, som skal sikre stabile rammevilkår for danske gartnerier. Den skal være med til at sikre, at forbrugerne også fremover kan finde danske kvalitetsprodukter i butikkerne.
Fødevareminister sammenlægger styrelser og udflytter statslige arbejdspladser fra København til Aalborg29.10.2025 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
For at sikre styrket opgavevaretagelse, frigørelse af ressourcer og flere faglige synergier sammenlægges de to styrelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område. Samtidig flyttes der godt 50 årsværk, der arbejder med fiskeriområdet, fra København til Aalborg for at styrke fiskeriområdet.
Ny praksis: Lavere bøder for mindre fejl ved allergenmærkning3.10.2025 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre fejl i mærkning af fødevarer skal fremover ikke koste virksomheder store bøder, mener fødevareminister Jacob Jensen (V), der ønsker en praksisændring.
Minister lancerer nyt undervisningsmateriale: Elever skal smage og lære madkultur fra fortiden25.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) lancerer nyt undervisningsmateriale til madkundskabsundervisning i grundskolen. Materialet baserer sig på en folkeindsamling af opskrifter og skal inspirere de kommende generationer til at forstå og værne om dansk madkultur.
Her er de nye medlemmer af Det Dyreetiske Råd14.8.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har udpeget nye medlemmer til Det Dyreetiske Råd, der skal være med til at gøre Danmark til et endnu bedre land for dyrene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum