Nyt partnerskab med Ukraines vindbranche skal booste landets grønne omstilling og sikre forsyningssikkerheden
8.4.2025 10:52:13 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
De danske og ukrainske brancheforeninger for vindenergi etablerer et strategisk samarbejde om at udbygge meget mere vindenergi i det krigshærgede Ukraine. Sammen har de underskrevet en fælles erklæring, der også har til hensigt at styrke landets forsyningssikkerhed.

Green Power Denmark har tirsdag underskrevet en såkaldt Memorandum of Understanding med sin ukrainske søsterorganisation UWEA (Ukrainian Wind Energy Association) på den årlige WindEurope-konference. Heri fremgår det, at brancheorganisationerne vil samarbejde om at styrke landets forsyningssikkerhed og bistå arbejdet med at genoprette energiinfrastrukturen, der er svært beskadiget efter flere års krig mod Rusland.
"Hvis vi på nogen måde kan støtte Ukraine med landets genopretning, så gør vi det uden tøven. Green Power Denmark står klar til at dele vores og den danske branches verdensførende viden om udvikling og opstilling af vind, fordi potentialet for vedvarende energi er enormt. En gennemgribende grøn omstilling af Ukraines energisystem er den eneste rigtige vej frem for at sikre landets fremtidige energiforsyning. Jeg er glad for, at vi med denne aftale kan styrke samarbejdet mellem danske og ukrainske energivirksomheder. Vi vil gøre vores for at styrke Ukraines uafhængighed og sikkerhed på energiområdet," siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Før Ruslands invasion var Ukraines elproduktion domineret af atomkraft, kul og gas, hvilket gjorde landets energisystem ufleksibelt og dybt afhængigt af importeret energi. Genopbygningen af Ukraines energisystem giver mulighed for at skabe en gennemgribende grøn omstilling og bygge ud med solceller og vindmøller, både på land – og på sigt til vands i Sortehavet.
I UWEA ser formand Andriy Konechenkov frem til samarbejdet, der vil ruste den ukrainske energisektor til en grønnere fremtid – og en mere sikker og robust energiforsyning.
"Ukraine går igennem hårde tider. Krigen har beskadiget vores energisystem, men den har ikke knækket vores vilje. Vi genopbygger, og vedvarende energi spiller en nøglerolle i den proces. Vindenergi handler ikke kun om energi – det handler om modstandsdygtighed, uafhængighed, sikkerhed og fred. Danmark er en verdensleder inden for vindenergi, og vi er derfor stolte af at kunne styrke vores partnerskab," siger Andriy Konechenkov.
Konkret skal de to lande bl.a. udveksle erfaringer og ekspertise om udviklingen af vindenergi, ligesom Green Power Denmark og UWEA også vil udvikle træningsprogrammer, workshops og studieture for ukrainske energiaktører.
"Dansk ekspertise, teknologi og investeringer kan hjælpe Ukraine med at udvikle både land- og havvind. Green Power Denmarks støtte er et stærkt signal om, at Ukraine er klar til at bevæge sig fremad trods de udfordringer, vi står over for," siger Andriy Konechenkov.
"Ukraine har sat et yderst ambitiøst mål om at udbygge landets forsyning af grøn og uafhængig energi fra bl.a. vindmøller frem mod 2030. Den målsætning har vi værktøjerne til at hjælpe med at indfri. Der er derfor ingen tid at spilde, og der er ingen grund til at vente på en afslutning på krigen. Ved at styrke samarbejdet allerede nu sikrer vi, at Ukraine står stærkest til at fortsætte den grønne omstilling på den lange bane," siger Kristian Jensen.
Den nye erklæring mellem den danske og ukrainske vindbranche bygger ovenpå et i forvejen stærkt myndighedssamarbejde på energiområdet mellem Danmark og Ukraine. Siden 2014 har Energistyrelsen i samarbejde med ambassaden i Ukraine bidraget med konkrete erfaringer og hjulpet med at opbygge ukrainsk viden og kapacitet inden for bl.a. energieffektivitet, langsigtet energiplanlægning og integration af vedvarende energi i det ukrainske energisystem fra særligt vind og sol.
FAKTA
- Green Power Denmark og UWEA (Ukrainian Wind Energy Association) har 7. april underskrevet en såkaldt Memorandum of Understanding, hvori et koordineret og ambitiøst samarbejde mellem de to brancheorganisationer etableres.
- Samarbejdet mellem Green Power Denmark og UWEA bygger videre på det stærke myndighedssamarbejde for energi mellem Danmark og Ukraine, der blev etableret i 2014. Samarbejdet drives af Energistyrelsen og er forankret i henholdsvis det ukrainske Ministry of Energy samt Ministry of Infrastructure.
- Siden Ruslands invasion af Ukraine, har Danmark leveret akut teknisk bistand og energiudstyr til det krigshærgede land for bl.a. at styrke landets forsyningssikkerhed.
- Ukraine har sat et ambitiøst mål om at udbygge landets kapacitet fra vedvarende energi med 24 GW i 2030.
- Danske virksomheder bistår allerede med at udbygge vedvarende energi i Ukraine. Vestas er blandt de virksomheder, der engagerer sig i udbygningen af vind i landet. Senest har Vestas modtaget en ordre om at levere 64 vindturbiner med en samlet kapacitet på 384 MW som del af det såkaldte Tyligulska-projekt. Den samlede kapacitet for projektet når næsten 500 MW.
Nøgleord
Kontakter
Esther Margrethe LynardPresserådgiver
Tlf:+45 35 30 04 02Tlf:+45 30 12 70 80ely@greenpowerdenmark.dkVedhæftede filer
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: En kæmpe tak til Jesper Hjulmand6.2.2026 13:10:15 CET | Aktuelt
Jesper Hjulmand, adm. direktør i Andel, har meddelt, at han stopper som leder af bestyrelsen i Green Power Denmark i forbindelse med den kommende generalforsamling. – Vi skylder Jesper Hjulmand en kæmpe tak for at have taget lederskabet i at etablere én fælles forening for den grønne energisektor og for at have styret foreningen gennem de første fire år, siger adm. direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen.
Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa26.1.2026 18:09:04 CET | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Energinet skal i offensiven23.1.2026 09:21:09 CET | Pressemeddelelse
Energinet erkender åbent, at de ikke har udbygget deres del af elnettet – transmissionsnettet – i takt med behovet. Det får klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at samle branchen for at se på udfordringer og muligheder. Green Power Denmark har længe advaret om, at det går for langsomt med at udbygge transmissionsnettet. Vi glæder os derfor over den politiske handling.
Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark12.1.2026 16:01:50 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.
Elprisen har i gennemsnit været på 61 øre i 202513.12.2025 09:35:43 CET | Pressemeddelelse
Forbrugerne har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det er den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Jo mere strøm, der kommer fra solceller og vindmøller, jo lavere er elprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum