Flere dage med risiko for kø i påsken
Påskeferien er en af årets mest travle ferieperioder. På vejene vil det kunne mærkes, når danskerne drager mod sommerhuse, familie og påskefrokoster.

På fredag begynder dette års påskeferie, og det er igen tid for gækkebreve, chokoladeæg og hyggelige familiesammenkomster. Men de gode stunder kommer ikke uden en trafikal slagside, for på vejene kan der komme kø, når mange drager afsted for at fejre højtiden samtidig. Der er især risiko for kø og forlænget rejsetid i begyndelsen og midten af påskeferien.
Den første ferietrafik vil melde sin ankomst om eftermiddagen fredag 11. april, når folk får fri fra arbejde, og ferietrafik blander sig med myldretidstrafik. Travlheden vil også sætte sit præg på vejene lørdag 12. april, hvorefter der venter et par dage med knap så stort et tryk på trafikanternes tålmodighed.
Ferietrafikken tager en ny runde onsdag 16. april og skærtorsdag 17. april, hvor der ligeledes vil være mange biler ved de populære sommerhusområder og på de store veje på tværs af landet fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland. Der er især stor risiko for tæt trafik på rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse, rute 21 til og fra Sj. Odde og rute 11 langs den jyske vestkyst.
Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum på de store rejsedage.
Vejarbejde og drilsk forårsvejr
Hvad angår hjemmerejsetrafikken, så forventer Vejdirektoratet, at den vil sprede sig over flere dage og dermed forløbe uden de store forsinkelser.
Dog skal man være opmærksom på det igangværende arbejde med at udvide E45, som betyder, at der flere steder er hastighedsnedsættelse og smalle kørespor mellem Vejle og Randers. Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at være ekstra opmærksomme og tålmodige på strækningen.
Vær også opmærksom på, at foråret kan bringe udfordringer som lav sol, kraftig vind eller regn og risiko for råvildt på vejene – særligt i skumringstiden. Vejdirektoratet anbefaler derfor bilister at tage højde for vejret og omgivelserne under deres køretur.
Gode råd
- Kør uden for de mest trafikerede tidsrum og afsæt lidt ekstra tid til rejsen.
- Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk.
- Hold god afstand til den forankørende, og vær opmærksom på midlertidige hastighedsnedsættelser – f.eks. ved vejarbejder.
- Vær særligt opmærksom på råvildt nær vejene omkring skumringstid.
- Hav drikkevarer med i bilen.
- Tjek vejrudsigten, før du tager afsted.
- Lyt til P4 Trafik under køreturen.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejarbejder på Ringvej Syd og Viborgvej i Randers giver trafikanter omkørsler i aften- og nattetimerne20.6.2025 14:10:54 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges slidlag på Viborgvej og Ringvej Syd fra tirsdag den 24. juni til fredag den 4. juli. I denne periode vil der være helt eller delvist spærret i tidsrummet mellem klokken 18:00 og 06:00.
Nordjyske Motorvej får ny asfalt ved Ellidshøj20.6.2025 11:07:51 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 24. juni og cirka tre uger frem får fem kilometer i nordgående spor på Nordjyske Motorvej ved Ellidshøj ny asfalt.
Rute 28 ved Sønder Omme får ny asfalt20.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 23. juni begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 28 vest for Sønder Omme. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
Mønbroens belægning skal repareres19.6.2025 14:56:46 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 24. juni til fredag den 11. juli foretager Vejdirektoratet vejarbejde på Mønbroen (Dronning Alexandrines Bro).
Vejdirektoratet vælger Rambøll som bygherrerådgiver på Marselistunnelen19.6.2025 14:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Den høje internationale erfaring og de meget konkrete bud på, hvordan projektet kan optimeres både kvalitativt og tidsmæssigt har været afgørende for valget af bygherrerådgiver på Marselistunnelen i Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum