Ungdomsringen

”Nej, er det rigtigt?!”: Ungt, nordjysk band skal spille på Nibe Festival til sommer

Del

Når Nibe Festival til sommer åbner op for musikglade gæster, bliver det med et ungt nordjysk band på programmet. Alexander Raunholdt Band blev udvalgt under Ungdomsringens Musikfestival, der blev afviklet i Nordkraft, Aalborg tilbage i januar, hvor en repræsentant fra Nibe Festival var på jagt efter et talentfuldt navn, der fortjente en plads på en af Danmarks største musikscener.

Jens Michael Østergaard

Fra amatørscene til festivalplakat

Sidste år indgik Ungdomsringens Musikfestival og Nibe Festival en samarbejdsaftale, der giver et ungt band fra Nordens største amatørmusikfestival – hvor fritidsklubber og ungdomsskoler fra hele landet deltager – chancen for at optræde på Nibe Festival. Aftalen betød, at Peter Møller Madsen, talsmand og kunstnerisk ansvarlig for Nibe Festival, i januar gik på opdagelse blandt de mange optrædende på Ungdomsringens Musikfestival i Aalborg.

"Det var fedt at mærke energien på scenerne," fortæller Peter Møller Madsen. "Jeg var godt rundt i hjørnerne og gik til opgaven med åbne arme uden at tænke geografiske begrænsninger. Alligevel glæder det mig, at den artist, der virkede mest klar, var Alexander Raunholdt Band fra Ungdomskulturhus Stationen i Nørresundby, og vi ser frem til at byde dem velkommen på Grøn Scene til sommer."

”Nej, er det rigtigt?!”

Nyheden blev i søndags overbragt til bandets forsanger, 18-årige Alexander Raunholdt, der til daglig øver musik på Ungdomskulturhus Stationen i Nørresundby.

Hvad der skulle have været et almindeligt besøg i den lokale kiosk, blev pludselig markant anderledes, da den 18-årige nordjyde blev overrasket med flag og jubel. En nyhed, han først ikke helt troede, kunne være ægte.

“Jeg er kommet på Nibe Festival siden jeg var 2-3 år gammel. De sidste par år har jeg kigget op på scenerne og tænkt, “det skal være mig en dag.” Og nu sker det endelig!” siger en begejstret Alexander Raunholdt.

Et stort skridt for bandet

Jens Michael Østergaard, der selv er kommet på Stationen som ung og i dag hjælper andre unge i huset, der drømmer om at lave musik, er stolt af deres præstation. ”Det er en kæmpe mulighed for dem og et bevis på, at hårdt arbejde betaler sig. De har lagt en enorm indsats i det her og bliver ved med at kæmpe,” fortæller han.

Jens Michael Østergaard er selv musiker og startede sin professionelle karriere på Stationen. Han har fulgt bandet tæt siden deres første kontakt i 2021. ”Det er fedt at se nye generationer tage deres første store skridt i musikbranchen,” siger Jens Michael Østergaard.

En festival med historie og hjerte

Siden sin start i 1982 som "Projekt Levende Musik" har Ungdomsringens Musikfestival været en vigtig platform for unge musikere, hvor de kan udvikle deres talent og optræde foran et livepublikum. Festivalen byder på optrædener fra bands og solister på tværs af genre og geografi.

Med det nye samarbejde får et udvalgt band nu chancen for at tage skridtet videre til en større scene – og i år er det Alexander Raunholdt Band, der står klar til at indtage Grøn Scene på Camp Øst på Nibe Festival til sommer.

Bandet består af Alexander Raunholdt (forsanger), 18 år, Mathias Hare (trommer), 18 år, Elias Dencker (keys), 18 år, Oscar Søndergaard (bas), 18 år, og Cornelius Zillmer (guitar), 18 år.

Kontakter

Jens Michael ØstergaardMusiker og ansat hos Ungdomskulturhus Stationen, UngAalborg, Nørresundby

Tlf:50 57 09 39

Peter Møller MadsenTalsmand og kunstnerisk ansvarlig, Nibe Festival

Tlf:20 95 99 01

Om Ungdomsringen

En forening for fritids-, ungdomsklubber og ungdomsskoler, der arbejder for, at alle unge har mulighed for at tage aktivt del i organiserede fritidsfællesskaber. Fordi fritid skaber fremtid!

Følg pressemeddelelser fra Ungdomsringen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ungdomsringen

Sanger og sangskriver Mille er hovednavn på Ungdomsringens Musikfestival på Nordkraft i Aalborg (Gratis adgang for publikum)14.1.2025 11:20:46 CET | Pressemeddelelse

For 43. gang afholdes Ungdomsringens Musikfestival i weekenden 17. – 18. januar i Nordkraft, Aalborg. I år kan publikum glæde sig til at opleve sangeren Mille (kendt fra serien ’Evigt’) som hovednavn på den store scene. Festivalen åbner dørene fredag aften kl. 20:00 og fylder Nordkraft med hvor unge musikere fra hele landet, der samles for at fejre musikken og fællesskabet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye