Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Ledighedsindikatoren peger på en uændret ledighed i marts 2025

Del

STAR’s sæsonkorrigerede ledighedsindikator for marts 2025 tyder på en stigning i ledigheden fra februar til marts 2025 på 400 fuldtidspersoner.

STAR’s sæsonkorrigerede ledighedsindikator opgør antallet af ledige, der er tilmeldt Jobnet.dk. 

De nyeste tal i ledighedsindikatoren viser, at antallet af ledige tilmeldt Jobnet.dk er steget med 400 fuldtidspersoner fra februar til marts 2025, når der korrigeres for sæsonudsving. Dette tyder på, at den registerbaserede ledighed for marts 2025, som STAR offentliggør den 23. april kl. 9.00, vil vise en uændret ledighed. Udviklingen dækker over, at antallet af dagpengeledige tilmeldt Jobnet.dk sæsonkorrigeret er steget med 300 fuldtidspersoner fra februar til marts 2025, mens antallet af kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk sæsonkorrigeret er steget med 100 fuldtidspersoner i samme periode

Opgørelsen over ændringerne i det sæsonkorrigerede antal ledige tilmeldt Jobnet.dkkan generelt bruges som en tidlig indikator for, hvordan ledigheden vil udvikle sig fra seneste måned. Udviklingen i den aktuelle ledighedsindikator fra februar til marts 2025 kan således give en indikation af udviklingen i den registerbaserede ledighed fra februar til marts 2025, der bliver offentliggjort på STARs statistikbank Jobindsats den 23. april kl. 9.00.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings ledighedsindikator for april 2025 bliver offentliggjort den 6. maj 2025.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indsamler og producerer grundlaget for de registerbaserede opgørelser af ledigheden i Danmark. Styrelsen offentliggør egne ledighedstal på STAR’s statistikbank Jobindsats.dk.

Læs notatet om opgørelsesmetoden i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikbank Jobnet.dk, hvor statistikkerne bag tallene også kan findes.

Statistik: Ledighedsindikator: Sæsonkorrigeret antal tilmeldte fuldtidsledige på Jobnet.

Om:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er en styrelse, der hører under Beskæftigelsesministeriet. STAR arbejder med politikforberedelse, lovarbejde, implementering, viden og digitalisering i forhold til det danske arbejdsmarked.

Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye