Nu vågner pindsvinet fra sin vinterdvale
4.4.2025 06:15:00 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Pusler det lidt ekstra i haven de kommende uger, kan det skyldes, at én af de mest folkekære vilde dyr i Danmark forlader sit vinterhi. Pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen og WWF Verdensnaturfonden undersøger, hvordan klimaforandringer formodentlig udgør en stadigt stigende trussel mod pindsvin og får dem til at forlade dvalen tidligere, end de bør.

Danmarks pindsvin er i tilbagegang, og det skyldes særligt mangel på natur og deraf levesteder. Tilbagegangen er så drastisk, at det europæiske pindsvin flere steder i Europa er gået tilbage med over 30 procent på bare ti år, og det fik i efteråret den internationale rødliste til at vurdere arten som ’nær truet’.
Men klimaforandringer, stigende temperaturer og voldsomt vejr udgør en stadigt stigende trussel mod pindsvin. Varmere forårsvejr får formentlig pindsvinet til at forlade sin vinterdvale tidligere end før, og det kan skabe ubalance i hele dyrets livscyklus.
”Pindsvinet taber meget af sin kropsvægt i løbet af vinterdvalen. Derfor har det i foråret behov for hurtigt at kunne spise sig tilbage i topform for at blive klar til parring i juni. Men hvis pindsvinet vågner for tidligt fra dvalen, er der ikke nok naturlig føde til stede. Det kan have fatale konsekvenser for særligt de mest sårbare dyr,” siger pindsvineforsker ved Oxford Universitet Sophie Lund Rasmussen.
Derfor gennemfører WWF Verdensnaturfonden og Dr. Pindsvin en citizen-science-undersøgelse i foråret, der skal indsamle viden om tidspunktet for pindsvinets opvågning. Pindsvin lever nemlig primært i haverne, og det giver en helt unik adgang til at få mere viden om de vilde dyr fra danskerne selv.
”Pindsvinet er ret tilpasningsdygtigt og har derfor fundet sig til rette i vores haver, fordi der mangler mere naturlige levesteder. Det giver os nogle helt særlige muligheder for at indsamle viden om dem, som vi ikke har med mange andre truede dyr i naturen. Derfor håber vi, at danskerne vil hjælpe os, så vi kan blive endnu klogere på pindsvinene og hjælpe til med at beskytte dem bedst muligt,” siger Line Gylling, chef for dansk natur i WWF Verdensnaturfonden.
Man kan deltage i undersøgelsen her og være med til at hjælpe én af Danmarks mest folkekære arter.
Der er også en række ting, man selv kan gøre i sin have for at gøre tilværelsen lidt nemmere for de pressede pindsvin.
Gode råd til at hjælpe pindsvinet:
- Lad haven være vild. Kvasbunker, nedfaldsblade og døde træer er gode for pindsvin. Vilde, hjemmehørende arter tiltrækker insekter, som pindsvin spiser.
- Undlad at bruge gift og andre skadelige kemikalier i haven.
- Tjek dine buske, inden du går i gang med haveredskaberne. Pindsvin skjuler sig gerne i buske om dagen og kan nemt komme til skade.
- Lav et hul i hegnet, så pindsvinet frit kan bevæge sig mellem haver for at finde føde og en mage. Pindsvin lever på et område svarende til 10-14 villahaver.
Download guiden til en pindsvinevenlig have.
Om Danmarks Pindsvin:
Pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen og WWF Verdensnaturfonden arbejder sammen om Danmarks Pindsvin, der er et flerårigt citizen-science-projekt med fokus på at indsamle data fra danskerne om de danske pindsvin.
Foruden spørgeskemaundersøgelsen i foråret gennemføres hvert år en pindsvinetælling, der har engageret over 25.000 danskere til at registrere titusindvis af pindsvin i hele landet. Den næste pindsvinetælling finder sted 9. august 2025. Du kan skrive dig op til pindsvinetællingen her.
Projektet er støttet af Nordea-Fonden.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Ny undersøgelse: 9 ud af 10 virksomhedsledere bakker op om EU’s grønne omstilling24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse blandt europæiske erhvervsledere viser bred opbakning til, at EU arbejder mod en klima- og miljømæssigt bæredygtig økonomi, der styrker konkurrenceevnen på sigt. Dette står i modsætning til EU's centrale argumenter for at svække grøn lovgivning. Store virksomheder som H&M og danske VELUX har bidraget til undersøgelsen.
Fisk flytter ind i 63 3D-printede rev i Nordhavn2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Livet under overfladen i Nordhavn får nu endnu bedre betingelser. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har nemlig etableret i alt 63 kunstige levesteder for livet i havnen blandt andet med hjælp fra 5. klasses-elever, som har været med til at designe nogle af de 3D-printede rev.
VELUX Gruppen annoncerer sidste skovprojekt i WWF-partnerskab26.8.2026 11:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skovprojekt i Madagaskar skal beskytte og bevare 275.000 hektar skov. Det er det fjerde og sidste i VELUX Gruppens portefølje af skovprojekter i Vietnam, Uganda og Madagaskar, der nu alle er under implementering. Porteføljen af projekter udgør kernen i det 20-årige partnerskab mellem VELUX Gruppen og WWF.
Krillfiskeri ved Antarktis stiger 117 procent og truer pingviner, hvaler og sæler20.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Sydhavet og omkring den antarktiske halvø er fiskeriet efter krill eksploderet efter en international fiskeriaftale er udløbet. Det er kritisk for hele fødekæden inklusive truede arter som kejserpingvin, pelssælen og blåhvalen, der lever her. WWF Verdensnaturfonden opfordrer kraftigt landene til at indgå en ny aftale, når denne skal forhandles i oktober.
WWF finder ny programleder i Grønland18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane P. Lantz skal stå i spidsen for WWF's arbejde med naturbevarelse, biodiversitet og bæredygtig udvikling i Grønland i samarbejde grønlandske partnere, lokalsamfund og myndigheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum