TUI udvider sin portefølje med luksushoteller fra populær tv-serie
TUI har tilføjet to af de eksklusive hoteller fra serien til deres portefølje: Anantara Mai Khao Phuket Villas i Phuket og Mandarin Oriental i Bangkok.

En af forårets største virale trends er den anmelderroste tv-serie The White Lotus, og rejsebureauet TUI har bemærket en stigende interesse for rejser til Thailand. Nu annoncerer TUI, at de har tilføjet to af de eksklusive hoteller fra serien til deres portefølje: Anantara Mai Khao Phuket Villas i Phuket og Mandarin Oriental i Bangkok.
"Vi udvælger løbende destinationer og hoteller baseret på nye trends og vores kunders interesser. Thailand er allerede en velkendt destination for danskerne, men flere og flere rejsende opdager landets mangfoldighed. Den nye sæson af The White Lotus udvider opfattelsen af Thailand og viser, at det er meget mere end simple bungalows og billig pad thai på stranden. Landet byder også på eksklusive hoteller, luksuriøse rooftop-barer og gastronomi i verdensklasse," siger Mikkel Hansen, kommunikationschef for TUI.
På det luksuriøse Anantara Mai Khao Phuket Villas kan gæsterne nyde en eksklusiv beliggenhed langs den lange kyststrækning ved Mai Khao Beach. Hotellet danner rammen om optagelserne til The Wellness Sanctuary spa samt karakteren Belindas hotelværelse. Det er også her, seriens dramatiske åbningsscene i første episode finder sted.
Mandarin Oriental i Bangkok er et af hovedstadens mest historiske og prestigefyldte hoteller, kendt for sin tidløse elegance og service i verdensklasse. Beliggende ved Chao Phraya-floden tilbyder hotellet en rolig oase midt i Bangkoks pulserende energi. En af seriens mest ikoniske dialoger finder sted på The Bamboo Bar i episode fem.
Rejs som i tv-serien med TUI
Disse nytilføjede hoteller kan nu bookes enten som en del af en pakkerejse med rutefly eller som enkeltstående hotelbookinger.
"Begge hoteller er meget eksklusive og ligger i premium-prissegmentet. Men vi tilbyder også mange mere prisvenlige alternativer både i Phuket og Bangkok for dem, der ønsker at følge i seriens fodspor," siger Mikkel Hansen.
TUI's rejser til Thailand
• Pakkerejser med charterfly (Phuket, Krabi) og rutefly (Bangkok, Koh Samui m.fl.)
• Mulighed for at booke kun fly (Phuket og Krabi) eller hotelophold uden fly





Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 32 75 67 99mikkel.hansen@tui.dkOm TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen Rejsearrangører i Danmark (RID) og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Undersøgelse: Mere end hver tiende tisser i havet på ferien7.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Kantar Media og TUI viser, at flere af os tisser i havet på ferien. Det er specielt en tendens hos de unge.
Danskerne har mere sex end normalt på ferien2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Kantar Media og TUI viser, at danskerne og specielt de unge har mere sex, når de er på ferie. I nogle dele af landet er tendensen stærkere end andre.
Økonomien bider ikke på danskernes ferievaner24.6.2025 10:08:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at kun hver femte ændrer ferieplaner på grund af økonomien – og kun tre procent dropper rejsen helt.
TUI åbner for sommeren 2026 med endnu flere hoteller19.6.2025 09:12:22 CEST | Pressemeddelelse
Rejserne for næste sommer er sat til salg – og udvalget på de mest populære rejsemål bliver endnu bredere og opdateres løbende.
Jurassic-rejse: TUI’s fem dinosaur-oplevelser til ferieprogrammet19.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for rejsemål med dinosaur-tema vokser – drevet af den såkaldte set-jetting-trend.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum