TUI udvider sin portefølje med luksushoteller fra populær tv-serie
3.4.2025 14:47:42 CEST | TUI Danmark A/S | Pressemeddelelse
TUI har tilføjet to af de eksklusive hoteller fra serien til deres portefølje: Anantara Mai Khao Phuket Villas i Phuket og Mandarin Oriental i Bangkok.

En af forårets største virale trends er den anmelderroste tv-serie The White Lotus, og rejsebureauet TUI har bemærket en stigende interesse for rejser til Thailand. Nu annoncerer TUI, at de har tilføjet to af de eksklusive hoteller fra serien til deres portefølje: Anantara Mai Khao Phuket Villas i Phuket og Mandarin Oriental i Bangkok.
"Vi udvælger løbende destinationer og hoteller baseret på nye trends og vores kunders interesser. Thailand er allerede en velkendt destination for danskerne, men flere og flere rejsende opdager landets mangfoldighed. Den nye sæson af The White Lotus udvider opfattelsen af Thailand og viser, at det er meget mere end simple bungalows og billig pad thai på stranden. Landet byder også på eksklusive hoteller, luksuriøse rooftop-barer og gastronomi i verdensklasse," siger Mikkel Hansen, kommunikationschef for TUI.
På det luksuriøse Anantara Mai Khao Phuket Villas kan gæsterne nyde en eksklusiv beliggenhed langs den lange kyststrækning ved Mai Khao Beach. Hotellet danner rammen om optagelserne til The Wellness Sanctuary spa samt karakteren Belindas hotelværelse. Det er også her, seriens dramatiske åbningsscene i første episode finder sted.
Mandarin Oriental i Bangkok er et af hovedstadens mest historiske og prestigefyldte hoteller, kendt for sin tidløse elegance og service i verdensklasse. Beliggende ved Chao Phraya-floden tilbyder hotellet en rolig oase midt i Bangkoks pulserende energi. En af seriens mest ikoniske dialoger finder sted på The Bamboo Bar i episode fem.
Rejs som i tv-serien med TUI
Disse nytilføjede hoteller kan nu bookes enten som en del af en pakkerejse med rutefly eller som enkeltstående hotelbookinger.
"Begge hoteller er meget eksklusive og ligger i premium-prissegmentet. Men vi tilbyder også mange mere prisvenlige alternativer både i Phuket og Bangkok for dem, der ønsker at følge i seriens fodspor," siger Mikkel Hansen.
TUI's rejser til Thailand
• Pakkerejser med charterfly (Phuket, Krabi) og rutefly (Bangkok, Koh Samui m.fl.)
• Mulighed for at booke kun fly (Phuket og Krabi) eller hotelophold uden fly





Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 32 75 67 99mikkel.hansen@tui.dkOm TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen Rejsearrangører i Danmark (RID) og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Goa vender tilbage i TUI's rejseprogram31.8.2026 14:29:34 CEST | Pressemeddelelse
Til vinteren 2026/27 kan danskerne igen booke ferie til den indiske solferiedestination hos TUI.
Undersøgelse: 4 ud af 10 rejsende besøger turistattraktioner for at få indhold til sociale medier21.8.2026 09:10:09 CEST | Pressemeddelelse
Undersøgelsen kortlægger, hvordan sociale medier påvirker rejseinspiration, booking af aktiviteter og måden, folk oplever og deler deres ferie på
Undersøgelse: Derfor rejser danskerne væk på ferie10.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap fire ud af ti danskere bruger en ferie i udlandet til at flygte fra hverdagen. For mange er det ikke vejret, der driver dem afsted – men hverdagens rutiner.
TUI indleder partnerskab med Palermo Marathon og forlænger med TUI Rhodes Marathon til 203029.7.2026 13:36:15 CEST | Pressemeddelelse
TUI satser fortsat på den voksende runcation-trend og udvider sin portefølje af TUI Marathons med Palermo Marathon.
Henrik Andersson udnævnt til ny administrerende direktør for TUI i Norden27.7.2026 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
TUI har udnævnt Henrik Andersson til administrerende direktør for TUI i Norden med virkning fra den 1. august. Med mere end 25 års erfaring i virksomheden overtager Andersson posten efter Jessica Enbacka og skal stå i spidsen for den nordiske forretning med fortsat fokus på vækst, innovation og kundeværdi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum