Dengang plast var det nye vidundermateriale...
Det kan i dag virke som en fjern fortid, at man så plast som løsningen på ressourcemangel og andre udfordringer i samfundet, men sådan var det under den kolde krig i det tidligere DDR. Det kan man se mere om i en ny udstilling som Langelands Museum åbner den 11. april.

I dag ser mange på plast som en ny udfordring i vores samfund, men sådan har det ikke altid været. Det vil sikkert overraske mange, at erstatningsmaterialet plast i dets forskellige afskygninger er mere end 150 år gammelt og har været brugt til at gøre hverdagen nemmere for borgerne inden for alle tænkelige områder i samfundet. Faktisk har eksempelvis museerne formentlig meget mere plast på deres magasiner end de går og tror. Skildpaddeskjold, der viser sig ikke at være ægte men kopier lavet af plast eller maskinpistoler hvor plast er blevet brugt til kolbe, greb og håndtag i stedet for træ.
”Det ’ukendte’ plast i museernes samlinger er en problemstilling, som kommer til at fylde, fordi man risikerer at bevare og håndtere genstandene forkert. Hvis museerne ikke er bevidste om, at skildpaddeskjoldet er plast og slet ikke skildpaddeskjold, kan vores forkerte opbevaring og håndtering ende med at ødelægge genstanden i stedet for at sikre den til kommende generationer. Derfor er vores fælles bevidsthed om plast som en vigtig del af vores samfund så afsindig vigtig hvad enten vi taler om plast i verdenshavene eller på museerne,” udtaler leder for Langelands Museum, Peer Henrik Hansen.
For bandt andet at fokusere på museernes udfordringer barsler Langelands Museum med udstillingen "En verden af plast: Trabant, Kalashnikov og DDR", og her forsøger museet at give et indblik i, hvordan man i DDR kastede sig over plast og brugte det som en slags vidundermateriale i mange forskellige sammenhænge.
Udstillingen er en lokal tillægsudstilling lavet af Langelands Museum, og den knytter sig til den udstillingsrække ”Fortiden i Fremtiden”, som er lavet i fællesskab mellem Bevaringscenter Fyn og en række museer på Fyn og i øhavet.
Udstillingen åbner fredag den 11. april kl. 14.00 og kan ses året ud på Langelands Museum i Rudkøbing.
Billeder
Links
Langelands Museum
Langelands Museum har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Langeland, Strynø og Siø. Museet har af Slots- og Kulturstyrelsen fået tildelt arkæologisk ansvar for Langeland Kommune samt det marinarkæologiske ansvar for farvandet omkring Fyn og den jyske østkyst fra grænsen til Vejle fjord. Langelands Museum har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. Museet blev etableret i 1900 af købmand og amatør arkæolog Jens Winther.
Langelands Museum omfatter fire museer: Langelands Museum i Rudkøbing, Koldkrigsmuseum Langelandsfort ved Bagenkop, Besøgscenter Langeland i Rudkøbing og Tobaksladen i Tranekær.
På Langelands Museum vises permanente udstillinger samt skiftende særudstillinger om den langelandske historie fra stenalder og til nutid.
Koldkrigsmuseum Langelandsfort ligger midt i den langelandske idyl som ét af den kolde krigs tavse vidner. På Langelands sydligste spids blev Langelandsfortet opført i starten af 1950’erne og udstyret med fire 150 mm kanoner, luftværnsstillinger og underjordiske bunkers. Herfra holdt danskerne øje med Warzsawa-pagtens fly- og flåde aktiviteter i den vestlige del af Østersøen. I dag fortælles her koldkrigshistorie, og det foregår både over og under jorden.
Besøgscenter Langeland rummer en lille udstilling, hvor Langelands historie fortælles, fra den tidligste fortid til i dag, med unikke genstande og med en kobling til den store danske fortælling.
Tobaksladen i Tranekær er den eneste i Danmark, der endnu står på sin oprindelige plads. Den blev bygget omkring slutningen af 2. verdenskrig af husmand Hans Hansen. I laden kan man i tekst og billeder følge tobakkens historie i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Langelands Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Langelands Museum
Savnet amerikaner fundet ud for Langeland23.5.2025 12:44:18 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele besætningen omkom, da et amerikansk bombefly af typen B-24 styrtede ned i Langelandsbæltet den 20. juni 1944. Blandt de omkomne var den 19-årige skytte John H. Danneker, som nu er blevet bekræftet fundet ved hjælp af DNA-undersøgelser.
Bedre forhold for demente på museerne5.5.2025 08:12:34 CEST | Pressemeddelelse
Uge 19 er den årlige demensuge, hvor der landet over bliver sat fokus på den alvorlige sygdom som rammer flere og flere. Selv om man rammes af demens, skal der være mulighed for en god tilværelse, og det er Langelands Museum med til at bidrage til.
Langeland mindes befrielsen og besættelsesårene!27.4.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Langeland oplevedes besættelsesårene ikke så hårdt som andre steder i landet, men det afholder ikke Langelands Museum fra at lave flere markeringer af 80-året for befrielsen. Det sker med film, foredrag og udstilling.
Luftkrig over Langeland!25.4.2025 14:05:54 CEST | Pressemeddelelse
Mørklægningsgardiner og lyden af sirener. Luftflåder, der med larmende og lammende intensitet flyver hen over land. Flykampe, styrt og flygtende piloter... Alt det kunne man opleve på Langeland i tiden under besættelsen.
Højreradikale skæmmede mindet om faldne danskere11.4.2025 13:30:08 CEST | Pressemeddelelse
Langelands Museum mindedes på forskellig vis den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940, men markeringen af blev skæmmet af højreradikale trolde. Det gik blandt andet ud over en historie om en langelandsk soldat som faldt i kamp med tyskerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum