Aarhus Festuge åbner programtilmelding til 60-års jubilæum
Fra i dag kan alle i Aarhus og omegn byde ind med arrangementer til Festugens 60-års jubilæumsfejring.

Det er blevet den tid på året, hvor programmet for Aarhus Festuge for alvor tager form. Især efter kl. 10.00 i dag, hvor der bliver åbnet for tilmeldinger til programmet gennem Festugens nye hjemmeside.
Med en forestående 60-års jubilæumsfejring under temaet 'Aarhus Festuge - ingen alder' håber Aarhus Festuge på en masse festlige indslag, der favner vidt og bredt, og som peger både tilbage og frem i tiden.
”Aarhus og Festugen har i 60 år haft noget helt enestående kørende for sig. Det er et smukt eksempel på ægte samskabelse. En masse dage med fantastiske ideer, aktiviteter og bidrag, der kommer fra alle hjørner og kroge af det aarhusianske kultur-, erhvervs- og foreningsliv”, siger Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge.
Skabt af hele Aarhus
Siden den første udgave af Aarhus Festuge tilbage i 1965 har opskriften bag programmet været nogenlunde uændret: En blanding af indhold fra Festugens sekretariat og fra kulturaktører og foreninger i hele Aarhus.
Eller som daværende borgmester Bernhard Jensen sagde i sin åbningstale til den første Festuge: "Indholdet bliver i nogen grad Aarhusborgernes sag at sørge for ved at slutte op om det, der arrangøres både udendørs og indendørs".
I 2024 blev 1/3 af de 1726 arrangementer i Festugen produceret af Festugesekretariatet, mens 2/3 var bidrag fra resten af byen.
Aarhus Festuge 2025 finder sted i dagene 29. august - 7. september.
Info om Aarhus Festuge 2025
- Det er gratis for arrangører at tilmelde sig Festugeprogrammet.
- Festugesekretariatet vil i løbet af foråret præsentere store dele af indholdet til årets program og diverse jubilæumstiltag under Festugen.
- Undertemaet Aarhus Festuge – Ingen alder skal ses i forlængelse af det treårige tema Mind the Gap. Læs mere om tema og undertema på Festugens hjemmeside.
- Den første udgave af Aarhus Festuge blev afholdt i 1965. Når Festugen i år afholder jubilæum, hænger det sammen med, at det i 2020 ikke var muligt at afholde Festuge grundet Covid-19.
Nøgleord
Kontakter
Lau LehrmannPresse- og kommunikationsansvarlig, Aarhus Festuge
Tlf:29 20 94 86lau@aarhusfestuge.dkBilleder






Links
Om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge fejrer 60-års jubilæum med storslået byfest28.8.2025 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Programmet er nu klar til Festugens store 60-års jubilæum lørdag den 6. september, hvor Aarhus Midtby vil summe af liv og enkelte gader bliver spærret af.
Aarhus Festuge kaster lys på byens fortid og fremtid21.8.2025 10:09:35 CEST | Pressemeddelelse
I år kan Festugegæster igen opleve den populære Lysfest rundt i det aarhusianske nattemørke.
Pressekreditering til Aarhus Festuge 202520.8.2025 14:43:16 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt at ønske pressebilletter til Aarhus Festuge 2025.
Dronning Margrethe åbner Aarhus Festuge 202519.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Båndet mellem H.M. Dronningen og Aarhus Festuge kan i år fejre 60-års jubilæum.
Aarhus Festuge annoncerer ekstra billetter til udsolgt jubilæumskoncert14.8.2025 07:59:43 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan endnu flere komme med, når Aarhus Festuge fejrer sit 60-års jubilæum med den ultimative Aarhus-koncert i helt unikke rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum