Millioner til projekter mod sexisme og kvindehadsk indhold
Minister for ligestilling og Alliancen mod seksuel chikane åbner i dag for en ansøgningspulje på 3,1 mio. til projekter, der bl.a. skal bidrage til at bekæmpe påvirkningen af kvindehadsk og sexistisk indhold på nettet og fremme trygge ungefællesskaber uden sexisme.
Unge er i størst risiko for at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel chikane eller sexistisk indhold på nettet. Særligt unge mænd og drenge bliver ofte på sociale medier udsat for kvindehadsk og sexistisk indhold produceret af fx mandlige influencers. Et studie viser, at det også gælder de drenge og unge mænd, der ikke selv opsøger den slags indhold.
Med minister for ligestilling Magnus Heunicke i spidsen åbner Alliancen mod seksuel chikane i dag en ansøgningspulje på 3,1 mio. kr. til projekter, der bl.a. skal arbejde for at fremme trygge fællesskaber blandt unge, herunder positive fællesskaber blandt unge mænd og dermed bidrage til at bekæmpe påvirkningen af kvindehadsk og sexistisk indhold på nettet.
”Alt for mange unge mænd og drenge eksponeres for urealistiske mandeidealer, kvindehadsk og sexistisk indhold på nettet. Det viser udenlandske undersøgelser, og en dansk undersøgelse peger på, at det også er et fænomen i herhjemme. Senest har debatten om den britiske TV-serie, Adolescence, vist, at det er et reelt og væsentligt problem. Den skadelige eksponering vores unge mennesker møder online kan have store konsekvenser, som vi ikke kan acceptere. Derfor målretter vi nu millionstøtte til projekter, der skal være med til at fremme trygge fællesskaber for unge, hvor vi også vil fokusere på bekæmpelse af sexistisk indhold på nettet”, siger Magnus Heunicke, minister for ligestilling.
Alliancen mod seksuel chikane blev nedsat som en del af trepartsaftalen om forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på arbejdsmarkedet fra marts 2022. Alliancen består i dag af 40 organisationer inden for arbejdsmarkeds-, uddannelses-, fritids- og foreningslivs- samt ligestillingsområdet. Som en del af alliancen udbydes puljen til projekter med fokus inden for indsatsområderne: positive fællesskaber for unge mænd, tryghed og trygge fællesskaber for unge og bekæmpelse af digital sexisme.
Organisationer og foreninger i samarbejde med mindst ét af alliancens medlemmer kan søge om mellem 75.000. og 1 mio. kr. til projekter. Fristen for at søge puljen er den 2. juni 2025 kl.12.00.
Du kan læse mere om ansøgningspuljen på Alliancen for seksuel chikanes hjemmeside.
Yderligere oplysninger:
Miljø- og Ligestillingsministeriets pressetelefon 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS) eller mail: presse@mim.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Ligestillingsminister Magnus Heunicke inviterer til EU-konference om mænd, drenge og ligestilling8.9.2025 10:45:58 CEST | Presseinvitation
Mænd og drenges ligestillingsudfordringer bør i højere grad anerkendes internationalt. Derfor afholder det danske EU-formandskab den 9. september konferencen Gender Equality: Zooming in on Men and Boys. Pressen inviteres til at deltage.
Millionstøtte på vej til oversvømmelsestruede områder2.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke og et bredt flertal af Folketingets partier er enige om at udmønte 82 mio. kroner til at støtte kommunale kystbeskyttelsesprojekter, så de kan realiseres hurtigere
Slagelse og Vordingborg kommune får millionstøtte til klimasikring2.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke og et bredt flertal af Folketingets partier er enige om at udmønte 82 mio. kroner til at støtte kommunale kystsikringsprojekter. Slagelse og Vordingborg kommune modtager 9,3 mio. kroner til kystsikring.
Hjørring, Frederikshavn og Aalborg Kommune får millionstøtte til klimasikring2.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke og et bredt flertal af Folketingets partier er enige om at udmønte 82 mio. kroner til at støtte kommunale kystsikringsprojekter. Tre projekter i Nordjylland modtager samlet 16,2 mio. kroner til tre kystsikringsprojekter.
Haderslev og Sønderborg kommune får millionstøtte til klimasikring2.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke og et bredt flertal af Folketingets partier er enige om at udmønte 82 mio. kroner til at støtte kommunale kystsikringsprojekter. Haderslev og Sønderborg modtager samlet 21 mio. kroner til to kystsikringsprojekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum