Vokseværk i Arkils danske aktiviteter i 2024
Omsætningen voksede sidste år med 20 pct. i Arkil-koncernens danske selskab, Arkil A/S. Fokus på at udnytte det store markedspotentiale fortsætter i 2025.

2024 blev det travleste år til dato for Arkil-koncernens danske datterselskab, Arkil A/S. Det fremgår af det netop offentliggjorte årsregnskab.
Omsætningen landede på ikke mindre end 2,8 mia. kroner, hvilket er en stigning på ca. 20 pct. i forhold til omsætningen på 2,4 mia. kroner i 2023.
Driftsresultatet endte på 117,3 mio. kroner, og resultatet efter skat på 90,8 mio. kroner. Dermed er der tale om tredje år i træk med en øget bundlinje i Arkil A/S.
”Jeg er rigtig godt tilfreds med årsregnskabet,” siger Michael Hansen, adm. direktør i Arkil A/S, og fortsætter:
”Til trods for ekstremt meget nedbør i første kvartal ender vi med relativt stor vækst. Samtidig har vi som organisation formået at styre projekterne sikkert i land – det vidner om en kæmpe indsats i de enkelte afdelinger og ude på byggepladserne,” siger han.
Mange opgaver at byde på
Væksten hænger sammen med den generelt høje aktivitet i anlægsbranchen. I Arkil A/S har det forplantet sig på tværs af divisioner og i form af lokale projekter såvel som større projekter med både offentlige og private bygherrer. Den høje aktivitet kommer til at fortsætte i år, vurderer Thomas Boe, bestyrelsesformand i Arkil A/S.
”Med fortsat stor aktivitet inden for blandt andet infrastruktur, energiforsyning og klimasikring er der mange opgaver at byde på, og vi vil fortsat løfte vores del af det samfundsansvar, vi har som medskabere af fremtidens infrastruktur – naturligvis med klar og tydelig risikostyring,” siger han.

Som det har været tilfældet de seneste år forventes den primære udfordring også i 2025 at blive den generelle knaphed på kvalificeret arbejdskraft i branchen. Derfor vil der internt være et endnu større fokus på at gøre Arkil til en attraktiv arbejdsplads, fortæller Michael Hansen.
”Selvom vi i forvejen ligger under branchegennemsnittet, bliver vi ved med at arbejde målrettet på at nedbringe antallet af arbejdsulykker, og vi kommer også til at intensivere arbejdet med at fastholde medarbejdere i virksomheden,” siger Michael Hansen.

Med over 1.300 medarbejdere er Arkil A/S det største datterselskab i Arkil-koncernen, som foruden Danmark omfatter aktiviteter i Tyskland og i Irland. Også Arkil-koncernen som helhed opnåede sin hidtil største omsætning i 2024 på ca. 4,7 mia. kroner.
Henvendelser vedrørende denne pressemeddelelse kan rettes direkte til direktionsassistent Gitte Holm, gih@arkil.dk, tlf. 73225044.
Nøgleord
Billeder



Om os:
Arkil er én af Danmarks største entreprenørvirksomheder med ca. 2.300 ansatte og en omsætning på cirka 4,7 milliarder i Danmark og udlandet. Vi udfører alsidige entreprenørprojekter over hele landet for blandt andet Vejdirektoratet, Energinet og landets mange forsyningsselskaber, vi håndterer anlægsarbejder, havnebyggeri, fundering, tunnelering og store kabelprojekter, og vi sætter et solidt aftryk på landets infrastruktur. Vi håndterer alle slags forureningsoprensninger og asfalterer både kommunale og statslige veje. Samtidig er vi en stærk aktør på vejserviceområdet, hvor vi er en af pionererne inden for privat vejservice.
Med over 80 års erfaring er Arkil en professionel, topkvalificeret og ofte foretrukken samarbejdspartner for store offentlige og private bygherrer og rådgivere i Danmark. Ledelsen og kontrollen med firmaet er forblevet på familiens hænder gennem tre generationer.
Følg pressemeddelelser fra Arkil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arkil A/S
Lars fejrer 25 år i Arkil med styr på sagerne8.10.2025 14:56:40 CEST | Pressemeddelelse
Efter 25 år som formand i Arkil har Lars Jytzler fra Andrup ved Esbjerg helt styr på sine fjernvarmeprojekter, samtidig med at han sørger for at børnebørnene kommer til gymnastik, og at haven står helt skarp.
Stor miljøoprensning i København udført uden bortgravning29.9.2025 08:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Til gavn for grundvandet i København har Arkil sammen med gode partnere fjernet uønskede stoffer fra en grund i Københavns Nordvest-kvarter. Nu kan ejendoms- og investeringsselskabet AKF bygge.
Stor sø vender tilbage efter 200 års dræning25.9.2025 10:59:14 CEST | Pressemeddelelse
Siden foråret 2024 har Arkil arbejdet på at genskabe Søborg Sø i Nordsjælland – et af landets største igangværende naturgenopretningsprojekter.
40-års jubilar er en af Danmarks største brobyggere13.8.2025 10:05:45 CEST | Pressemeddelelse
Han har bygget 31 broer, jaget vildsvin i Sverige – og lært, at gode idéer kan holde lige så længe som beton. Nu fejrer Henrik fra Himmerland 40-års jubilæum i Arkil.
36 år senere: Arkil forskønner Aarøsund Havn igen10.7.2025 12:04:02 CEST | Pressemeddelelse
Arkils afdeling for vandbygning har været tilbage i Aarøsund, hvor vi etablerede lystbådehavnen i 1988. Denne gang lød bestillingen blandt andet på renovering af indsejlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum