Booktalks skal styrke læseglæden og inspirere til bogvalg hos folkeskoleelever i Esbjerg Kommune
Elever på Danmarksgades Skole fik et fascinerende indblik i bøgernes verden, da Esbjerg Kommunes Biblioteker lagde vejen forbi med en booktalk. Med besøget vil biblioteket og skolen gerne sammen styrke elevernes læselyst og samtidig klæde dem på til at vælge en række nye bøger. Projektet gennemføres med tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen.

5.b på Danmarksgades Skole i Esbjerg kunne forleden dykke ned i et eventyrligt univers af superhelte, ninjaer, zombier og meget mere. Rigtige duer og Når grise flyver var blot nogle af de mange bøger, som fangede elevernes opmærksomhed, da en ungdomsbibliotekar fra Esbjerg Kommunes Biblioteker besøgte skolen med en medrivende booktalk.
Formålet var at inspirere eleverne til selv at vælge hver op mod 15 bøger, som efterfølgende bliver indkøbt til skolens bibliotek. Et katalog med eksempler på bøger i alle genrer fra sjov, krimi og fantasy til kærlighed, hverdag, venskab, online og fakta skal inspirere og guide eleverne i den videre proces med at udvælge netop de bøger, som vækker deres læselyst.
I alt ca. 750 nye bøger efter 5. klasseelevernes eget valg er efter sommerferien på vej til skolebiblioteket på Danmarksgades Skole. 12 andre folkeskoler i Esbjerg Kommune har fået samme tilbud om booktalks og efterfølgende indkøb af bøger efter elevernes eget valg. Det sker som et led i et projekt, der skal styrke samarbejdet mellem skoler og folkebiblioteker om bøger og læseglæde, og som gennemføres med tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Fælles oplevelse
Skoleleder på Danmarksgades Skole, Lise Hadrup, glæder sig over initiativet, der skal give de lidt større børn på skolens mellemtrin lyst til at læse:
- Det er fedt, at vi kan samarbejde med biblioteket om at skabe læseglæde. På skolen kan vi formidle på én måde, mens biblioteket kan formidle på en anden måde. Det er luksus, at bibliotekets formidler kommer her på skolen til en booktalk. Det giver eleverne mulighed for at opleve noget sammen med afsæt i litteraturen, og det er mit klare indtryk, at 5. klasserne gerne vil være med, siger Lise Hadrup.
Forud for besøget har eleverne i 5.b bl.a. arbejdet med en fælles brainstorm om litteratur og genrer og interviewet hinanden om, hvilken litteratur de kan lide. Nu venter så det endelige valg af, hvilke nye bøger der skal på skolebibliotekets hylder efter sommerferien. Et valg, som er helt op til eleverne selv.
Kontakter
Ann-Britt von Seelen, biblioteksleder, Esbjerg Kommunes Biblioteker, tlf. 24 76 63 58
Lise Hadrup, skoleleder, Danmarksgades Skole, tlf. 27 24 14 95
Billeder





Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Unge solstråler skaber glæde på plejehjem og fremtidshåb23.10.2025 10:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Unge i Esbjerg skaber livsglæde på plejehjem – og får lyst til en fremtid i velfærdsfagene. Pressen inviteres til at møde unge og plejehjemsbeboere og høre om deres erfaringer med projektet Solstråler på plejehjemmet Solgården torsdag den 30. oktober kl. 15 – 17.
Hvad er Danmarks Største Vælgermøde?22.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom og vær med til Danmarks Største Vælgermøde den 27. oktober kl. 19.00-20.15 på Hovedbiblioteket i Esbjerg.
Arkitekturens Dag i Det Internationale Kvarter: Natur, klima og fællesskab15.10.2025 13:06:27 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 21. oktober markeres Arkitekturens Dag med både en indvielse og en forsmag på et innovativt lysdesign i Det Internationale Kvarter. Arrangementet sætter fokus på, hvordan natur, klima og fællesskab kan forme rammerne for fremtidens byudvikling.
Ungeløftet kommer til Esbjerg Kommune: Samarbejde skal åbne døre for de unge10.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Presseinvitation Når Esbjerg Kommune tilslutter sig Ungeløftet, styrkes den fælles indsats for at hjælpe unge videre i livet gennem uddannelse, arbejde og meningsfulde fællesskaber.
Høj brugertilfredshed med Jobcenter Esbjerg9.10.2025 12:39:02 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse af 43 kommuner fra hele landet viser, at Esbjerg Kommune med en brugertilfredshed på 71 % ligger over gennemsnittet, når man spørger til borgernes tilfredshed med deres forløb i det lokale jobcenter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum