21 millioner til elektrificering af cementproduktion skal reducere CO2-udledning
4.4.2025 08:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt vil udvikle elektriske opvarmningsteknologier til cementindustrien, hvor målet er at reducere industriens CO2-udledning.

Et nyt forskningsprojekt til 21 millioner kroner fra Innovationsfonden skal arbejde mod at reducere CO2 udledningen fra den danske cementindustri gennem elektrificering af produktionen. Projektet, der ledes af FLSmidth Cement, skal sammen med bl.a. Teknologisk Institut udvikle og teste to nye elektriske opvarmnings-teknologier - infrarød og induktiv opvarmning - som alternativ til de nuværende fossile brændstoffer i cementproduktionen. Teknologierne skal kunne kombineres med CO2-fangst og kan potentielt reducere Danmarks CO2-udledning
Global klimaudfordring i fokus
Cementproduktion står for fire procent af Danmarks og syv til otte procent af verdens CO2-udledning. En betydelig del af udledningen kommer fra kalcineringsprocessen, hvor kalksten under høje temperaturer nedbrydes til calciumoxid, en proces der frigiver store mængder CO2 som et direkte biprodukt.
- Den eksisterende kalcineringsproces bruger gasbrændere, hvor fossile brændstoffer er den primære energikilde, men når vi arbejder med elektrisk opvarmning i kalcineringsprocessen, åbner det op for helt nye muligheder, forklarer Søren Bastholm Vendelbo, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.
- Teknologisk Institut vil især undersøge, hvordan varmeoverførslen kan optimeres, og hvilke gasser der kan anvendes i processen. Kan vi sænke reaktionstemperaturen eller forbedre varmeoverførslen, vil det være et stort skridt fremad, tilføjer han.
Innovation og kvalitetssikring
Som en del af projektet vil man udforske to elektriske opvarmningsteknologier – infrarød og induktiv opvarmning – på prototypeniveau. Dette arbejde skal skabe en mulig ramme for en fremtidig demonstration i et pilotanlæg, hvor industrien kan afprøve teknologierne i praksis.
For at opnå en mere detaljeret forståelse af processerne og sikre kvaliteten af slutproduktet vil Teknologisk Institut benytte store videnskabelige forskningsfaciliteter som neutron- og røntgensynkrotronkilder til at foretage avanceret karakterisering af materialernes struktur.
Især vil pulverdiffraktion og pair distribution function-målinger blive anvendt til dette formål. Pulverdiffraktion afslører atomernes ordnede mønstre i materialet. Pair distribution function-målinger kortlægger afstandene mellem atomerne og giver indblik i både ordnede og uordnede områder i cementens struktur.
Bredt samarbejde
Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, FLSmidth Cement, Helmholtz-Zentrum Dresden-Rossendorf, Aalborg Universitet, Cementos Argos og European Energy.
Projektperioden løber fra 1. september 2024 til 28. februar 2028.
Nøgleord
Kontakter
Seniorkonsulent Søren Bastholm Vendelbo, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1624, mail: sbv@teknologisk.dk.
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Blød plastemballage skal genanvendes: 16 partnere går sammen i nyt projekt18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden skal den bløde plastemballage i skraldespanden bruges til at lave ny emballage af høj kvalitet, herunder til fødevarer. Det vil Nestlé, BKI, Københavns Kommune og 13 andre aktører bane vej for i projektet InFACT. Samtidig skærper EU kravene til genanvendelighed og genanvendt indhold i plastemballage.
Claus Meyer bliver forperson for nyt fødevareprogram med Novo Nordisk Fonden i ryggen17.6.2026 10:03:14 CEST | Pressemeddelelse
Claus Meyer har brugt 30 år på at forbedre dansk madkultur. Nu bliver initiativtageren til Det Nye Nordiske Køkken forperson for advisory boardet i et nyt karriere- og innovationsprogram for fødevaresektoren, støttet af Novo Nordisk Fonden. - Vi skal løfte de mest talentfulde mennesker i den nye generation, fastslår han.
Dansk udviklingsprojekt vil redde printkort fra skrotning10.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når brugt elektronik kasseres, går printkort med kritiske og strategiske råmaterialer for millioner hvert år op i røg. Nu vil dansk udviklingsprojekt redde elektronikaffald fra destruktion for at sikre, at værdifulde komponenter og råmaterialer genbruges og genanvendes.
Ny nordisk alliance klar til at accelerere Europas forsvarskapacitet og resiliens10.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny nordisk-baltisk alliance skal koble forsvarsbehov hurtigere med civil forskning, test og teknologisk udvikling på tværs af landegrænser.
Teknologisk Institut etablerer sig i Nordjylland i samarbejde med Aalborg Forsyning9.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Forsynings laboratorium, der i dag understøtter driften af Nordjyllandsværket, bliver nu en del af Teknologisk Institut. Placeringen i Norbis Park i Aalborg giver Instituttet en fysisk base med en central placering tæt på industri, forsyning og forskningsmiljøer i Nordjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum