L&F om ny spildevandsaftale: Et udemærket første skridt, men politisk er man ikke i mål med spildevandsindsatsen
Miljøministeriet har offentliggjort en ny aftale, der skal reducere udledningen af næringsstoffer fra spildevand. Det er et udemærket første skridt, men Landbrug & Fødevarer hæfter sig også ved, at man endnu ikke leverer fuldt og helt på det mål, som er aftalt i Grøn Trepart.

En ny politisk aftale skærer ud i pap, at der skal gøres mere ved udledningerne af næringsstoffer fra spildevand.
Aftalen, som er offentliggjort af Miljøministeriet, vil reducere udledningerne svarende til 572 tons kvælstof fra spildevand om året gennem øget rensning ved 16 fjorde og kystvande rundt i landet.
-Det var vigtigt for os, at den grønne trepart også forholdt sig til spildevand. I dag ser vi de første resultater, for nu finder man vejen til at reducere 572 tons kvælstof ved at forbedre spildevandsrensningen. Det er dog meget vigtigt at huske på, at vi ikke er i mål endnu med spildevand. Og ligesom vi i landbruget skal nå vores mål, skal myndighederne også helt i mål, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
I aftalen om Grøn Trepart fremgår det helt klart, at den samlede kvælstofreduktion fra spildevand skal nå op på 860 tons.
-Dagens aftale når ikke helt i mål, og der skal selvfølgelig leveres 100 procent på det, vi har aftalt om spildevand. Det holder vi et vågent øje med, siger Søren Søndergaard.
Spildevandsindsatsen er et vigtigt element – også på grund af klimaforandringerne.
-Med klimaforandringerne er der ingen tvivl om, at miljøpåvirkningen fra spildevand fremadrettet vil komme til at stige, hvis ikke vi gør en indsats her, siger Søren Søndergaard og fortsætter:
-Derfor vil det være helt oplagt at finde de resterende 288 tons kvælstofækvivalenter gennem reduktioner i antallet af overløb.
Derfor skal man have overblik over mængden af spildevand, der kommer fra overløb i Danmark. Det berører dagens aftale ikke.
-Overløb er et selvstændigt tema, som er meget vigtigt for os. Det vil vi fortsætte med at løfte politisk. For som det er nu, vurderer myndighederne, at usikkerheden er over 55 pct. på halvdelen af de indmeldte overløb. Det er langt fra godt nok og understreger behovet for handling. Landmænd ved hvor meget kvælstof de bruger, og der er streng kontrol med området. Men samtidig har vi eksempler på, at urenset spildevand får lov til at løbe ud i åer, vandløb og fjorde fra overløb, siger Søren Søndergaard.
I aftalen om grøn trepart er det besluttet, at det skal være dyrere for kommunerne at udlede urenset spildevand. Det er et vigtigt incitament og udtryk for sund fornuft, mener Søren Søndergaard.
-Det er naturligvis vigtigt, at kommunerne får et klart incitament til at prioritere indsatserne. Derudover har det internationale ekspertpanel sagt meget klart, at spildevandsindsatser skal prioriteres, og det fremgår også af aftalen vi lavede i Grøn Trepart, siger han.
Dagens aftale dækker kun 16 fjorde og kystvande. Eksempelvis er Roskilde Fjord ikke nævnt i aftalen på trods af, at spildevand også her spiller en stor rolle.
-Når Rosilde Fjord ikke er nævnt, er det for mig et klart signal om, at vi kun lige er begyndt. Der er brug for flere indsatser, når det kommer til spildevand og vores arbejde for mere data og flere indsatser fortsætter, siger Søren Søndergaard.
FAKTA:
De 16 fjorde og kystvande, der er med i aftalen er:
-
- Karrebæk Fjord
- Grådyb
- Knudedyb
- Nissum Fjord (Felsted Kog)
- Ringkøbing Fjord
- Randers Fjord (indre)
- Jammerland Bugt
- Musholm Bugt
- Grønsund
- Åbenrå Fjord
- Als Sund
- Lillebælt (Snævringen)
- Kolding Fjord (ydre)
- Horsens Fjord (indre)
- Odense Fjord (Seden Strand)
- Det sydfynske øhav
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Danmarks økologieksport forsætter med at stige5.12.2025 09:55:20 CET | Pressemeddelelse
Trods høj prisfølsomhed blev der i 2024 eksporteret økologiske varer for 3,6 milliarder kr. – det højeste niveau nogensinde. Landbrug & Fødevarer forventer, at eksporten fortsætter med at vokse i indeværende år.
L&F: Stort gennembrud for planteforædling i EU. Vil gavne EU's konkurrenceevne og miljøindsats4.12.2025 07:19:33 CET | Pressemeddelelse
Der er sket et gennembrud for NGT-forædlingsteknikken. Der er nu indgået en aftale, som skal gøre det muligt at forædle planter og afgrøder langt hurtigere.
L&F: Kvælstofaftale er et unødvendigt benspænd for dansk landbrug3.12.2025 11:59:47 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om en ny model for kvælstofreguleringen er langt om længe faldet på plads på Christiansborg.
Lucas fra Lørslev er Årets Unge Landmand 20255.11.2025 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
25-årige Lucas Gotfredsen Brøsted fra Lørslev nær Hjørring vinder Årets Unge Landmand 2025.
I en urolig tid kan vi ikke bare have nok i os selv5.11.2025 11:06:19 CET | Pressemeddelelse
På Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning understreger Søren Søndergaard, at der er brug for flere fødevarer i fremtiden. Derfor skal landbruget styrkes og EU’s fødevareforsyningssikkerhed forsvares i de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum