Brancheudfordreren easySure indfører prisgaranti til de loyale kunder
I en ny rapport kritiserer Konkurrencerådet forsikringsbranchen for “pricewalking” – en praksis, hvor loyale kunder ender med at betale markant mere end nye kunder. Den 3 år gamle forsikringsvirksomhed, brancheudfordreren easySure, har fra starten valgt en anden vej, hvor loyalitet skal kunne betale sig og hvor gennemsigtighed er i højsædet - ingen uigennemskuelige priser, uforståelige betingelser og overraskende gebyrer.

”Vi har etableret easySure for at gøre op med en gammeldags tilgang til forsikringsmarkedet. For os handler det om at skabe klarhed og tillid hos kunderne,” siger administrerende direktør i easySure, Søren Odgaard Johansen. ”Hvis vi, som ny spiller i markedet, vil opnå tillid og troværdighed hos kunderne, så må vi naturligvis tage afstand fra pricewalking. Vores anti-pricewalking-garanti er en naturlig forlængelse af vores grundfilosofi om gennemsigtighed.”
Tydelig rolle som udfordrer
Med et forretningskoncept, der fra begyndelsen har været rettet mod enkelhed og gennemsigtighed, positionerer easySure sig som en udfordrer i en branche, der ofte kritiseres for komplekse betingelser og lange bindingsperioder.
“Vi har udviklet et produkt, der er nemmere at forstå for kunderne. Vores betingelser er formuleret i et klart sprog, og vi har fokus på at kommunikere, så vores kunder forstår hvad vi skriver. Vi tilbyder også månedlige betalinger uden ekstra gebyrer, og vores prisstrategi er gennemsigtig, så loyale kunder ikke betaler mere end nye kunder,” forklarer pris- og produktansvarlig i easySure,” siger Gyrild Gerhardt Pedersen.
Alle er sikret en forsikring til markedsprisen
easySures anti-pricewalking-garanti betyder, at den pris, man som loyal kunde får ved den årlige fornyelse, aldrig vil være højere end hvis en ny kunde med samme risikoprofil og skadeshistorik henvendte sig for at købe en forsikring. Samtidig belønnes kunder, der har været forsikret i minimum tre år og ikke har haft skader, med en delvis tilbagebetaling af deres præmie.
“Vi indeksregulerer præmierne for både nye og eksisterende kunder, så de følger samfundets prisniveau. Ellers risikerer vi, at præmierne ikke kan dække skaderne,” siger Gyrild Gerhardt Pedersen. “Det er efter vores mening ikke problemet; den udfordring, Konkurrencerådet påpeger, er, at præmierne stiger mere end prisniveauet generelt,” tilføjer hun.
For easySure er gennemsigtigheden og den forenklede kundeoplevelse ikke kun en reaktion på Konkurrencerådets kritik; det er fundamentet, som virksomheden er bygget på fra dag ét.
”Tænk, hvis et teleselskab opkrævede et ‘loyalitetsgebyr’, blot fordi man har været kunde længe. Det ville ingen acceptere. Desværre er det netop den virkelighed, mange oplever i forsikringsbranchen. Den praksis vil vi gerne gøre op med,” siger Søren Odgaard Johansen. ”For mig er det helt almindelig ordentlighed”.
Ingen opsigelsesgebyrer for at gøre valgfriheden reel
Et andet eksempel på easySures gennemsigtighed er, at kunder frit kan skifte selskab uden opsigelsesgebyrer eller andre skjulte omkostninger. Ifølge easySure er forsikringsbranchen i dag præget af unødige begrænsninger, der minder om en tid, hvor abonnementer ikke var et fleksibelt forbrugsgode.
”Vi gør det let at flytte forsikring, præcis som hvis man skifter fitnesscenter eller måltidskasse. Betalingsmodellerne bør ikke være proppet med benspænd og gebyrer, som afholder folk fra at vælge det selskab, der passer dem bedst,” understreger Søren Odgaard Johansen.
Om easySure
easySure – forsikring, der ikke gør det sværere end det behøver at være. Ingen skjulte gebyrer, ingen hovedpine – bare en simpel, digital løsning, der med vores app passer lige i din lomme. Køb forsikring på få klik, forstå den på ingen tid, få værdi for pengene og ekstra bonus, når du holder dig skadefri. Brug for hjælp? ring og få personlig service – uanset om det gælder salg, kundeservice eller skader. Smart forsikring. Helt enkelt.
Følg pressemeddelelser fra easySure Forsikringsformidler A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra easySure Forsikringsformidler A/S
Elektronikforsikringer kan være en dyr Black Friday-fælde13.11.2025 09:10:53 CET | Pressemeddelelse
Mange betaler dobbelt for deres elektronikforsikring. Forsikringsformidler minder danskerne om at tjekke deres indboforsikring, før de takker ja til butikkernes dyre tillægsforsikringer på Black Friday.
Elcykler gør det let i regn og rusk, men ulovlige cykler og forkert forsikring kan koste dyrt30.10.2025 14:23:21 CET | Pressemeddelelse
Man forstår det godt. Når regn og rusk tager til, er det en hjælp at køre på elcykel. Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at importen af el-cykler blev næsten fordoblet i perioden fra 2019 til 2023. Men det er ikke altid til at se, om elcyklen faktisk er en cykel, for kan den indstilles til at køre mere end 25 km/t, er den en knallert. Derfor risikerer mange at ende uden den rigtige forsikring og uden dækning, hvis uheldet skulle være ude. Forsikringsvirksomheden easySure opfordrer forbrugerne til at være opmærksomme og følge rådene på f.eks. Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside for at sikre at cyklen er lovlig.
Sommerferievarme med hund? Kend din firbenede vens forsikring.2.7.2025 09:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Sommervarmen er over os og mange hundeejere skal på ferie. Uanset om hunden er med i bilen, på hundepension eller bliver passet hos familien, er det en gode ide at vide hvordan hunden er forsikret, hvis uheldet er ude. easySures kundeservicechef giver gode råd til hundeforsikringer i sommerferien.
Sommerferietyveri? Undgå bøvl med forsikringen – husk dokumentation24.6.2025 08:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien kalder. Dørene låses, vinduerne tjekkes en ekstra gang og naboen bliver bedt om at holde øje. Ved de tætpakkede turistattraktioner holdes tasken tæt ind til kroppen. Alligevel lykkes det hver sommer mange listetyve at få fingrene i flere danskeres ejendele. Og alt for ofte mangler den rette dokumentation, når der søges erstatning hos forsikringsselskabet. Kundeservicechef i easySure minder om at sikre, både billeder og kvitteringer inden afrejse.
Behov for fornyelse i forsikringsbranchen: gennemsigtige priser og færre gebyrer1.4.2025 12:41:40 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet har her til morgen offentliggjort deres længe ventede analyse af konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private. Rådet peger på flere forhold, der udfordrer konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private. Forsikringsvirksomheden easySure er sat i verden for at forny forsikringsbranchen. Virksomheden genkender en lang række analysens konklusioner - bl.a. i forhold til udfordringerne ved at etablere sig som ny aktør, de uigennemsigtige priser og forhindringerne i at skifte forsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum