Ny aftale for spildevand: Markant reduktion i kvælstofudledningen skal forbedre vandet i 16 fjorde og kystvande
2.4.2025 15:40:14 CEST | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Miljøministeren fastlægger i en ny aftale med partierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark konkrete indsatser, der skal nedbringe udledningen af kvælstof fra spildevand til 16 fjorde og kystvande. Reduktionerne skal gennemføres inden udgangen af 2027, ved at der stilles strengere krav til, hvordan spildevandsselskaberne renser spildevand.

I 16 fjorde og kystvande er der nu fastlagt en konkret plan for, hvordan kvælstofudledningen skal nedbringes. Det sker efter partierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark er blevet enige om de spildevandsindsatser, der skal igangsættes inden udgangen af 2027 for at reducere mængden af kvælstof i det danske vandmiljø.
Med indsatserne reduceres der 572 tons kvælstof i konkrete fjorde og kystvande, hvor spildevand fortsat er et problem for vandmiljøet. Reduktionerne sker ved, at Miljø- og Ligestillingsministeriet stiller krav til 24 rensningsanlæg om at forbedre deres rensningskapacitet af spildevand.
Miljøminister, Magnus Heunicke, siger:
"Vi skal have genoprettet vandmiljøet i de danske fjorde og farvande. Nu igangsætter vi målrettede indsatser i 16 konkrete fjorde og kystvande, der skal nedbringe kvælstofudledningen fra spildevand. Det er bl.a. Karrebæk Fjord, Nissum Fjord ved den jyske vestkyst og Randers Fjord. Det betyder, at der vil blive udledt markant mindre fosfor og kvælstof fra spildevandsselskaberne, som i dag presser vandmiljøet. Samlet vil indsatserne svare til en reduktion på 572 tons kvælstof om året. Danmark er allerede blandt de bedre i verden til at rense vores spildevand, men vi kan og skal stadig gøre endnu mere. Med de nye krav til renseanlæggene tager vi et vigtigt skridt i retning af et renere vandmiljø."
Tal og fakta
- Aftalen kommer som opfølgning på Aftale om Implementering af et Grønt Danmark og er indgået mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
- Med aftalen er der indgået aftale om konkrete indsatser for 16 fjorde og kystvande. Det betyder, at 24 rensningsanlæg skal rense bedre og dermed reducere udledningerne af næringsstoffer til vandmiljøet.
- De 16 fjorde og kystvande, der med aftalen er lagt planer for, gælder:
- Karrebæk Fjord
- Grådyb
- Knudedyb
- Nissum Fjord (Felsted Kog)
- Ringkøbing Fjord
- Randers Fjord (indre)
- Jammerland Bugt
- Musholm Bugt
- Grønsund
- Åbenrå Fjord
- Als Sund
- Lillebælt (Snævringen)
- Kolding Fjord (ydre)
- Horsens Fjord (indre)
- Odense Fjord (Seden Strand)
- Det sydfynske øhav
- Med aftalen om spildevandsindsatserne reduceres udledningerne svarende til 572 tons kvælstof fra spildevand om året i forhold til de konkrete mål i Aftale om Implementering af et Grønt Danmark.
- Indsatsen slutter ikke her. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at: "Det skal identificeres, hvor det vil give bedst miljømæssig effekt at investere i udvidelse i kapaciteten på rensningsanlæg, så større vandmængder bedre kan håndteres, og antallet af overløb nedbringes." Det vil regeringen arbejde videre på.
- Der arbejdes bl.a. på at begrænse udledning af spildevand gennem indførsel af afgift på overløb af urenset spildevand og gennem implementering af krav i det nye byspildevandsdirektiv fra 2027 og frem.
- Spildevandsindsatser bliver finansieret gennem spildevandstaksten, og derfor vil de kommende indsatser betyde en stigning i taksten. Der vil være tale om en årlig stigning på mellem 29 og 268 kroner for en gennemsnitlig husstand i de 22 berørte kommuner, der skal betale for indsatserne.
- Samtidig lægges der et loft på, hvor meget det må koste pr. kilo kvælstof reduceret pr. år for at sikre, at forbrugeren ikke betaler en for høj pris for en lille del af indsatsen. Her sættes loftet på 850 kroner, og det vil i praksis koste mellem 91 og 807 kroner pr. kilo kvælstof reduceret.
- I dag renser de fleste danske anlæg bedre end mange steder i Europa. Med den nye aftale stiller Miljø- og Ligestillingsministeriet krav om, at renseanlæggene skal rense ned til 3,5 mg/l for kvælstof, svarende til ca. en tredjedel af de nuværende EU-krav for kvælstof på 10 mg/l. Og for fosfor stilles der i aftalen krav om, at renseanlæggene skal rense ned til 0,1 mg/l, hvilket er en tiendedel af EU-kravet på 1-1½ mg/l i de vandområder, der er negativt påvirket af spildevand.
Kontakter
Pressekontakt til Miljø- og Ligestillingsministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901presse@mim.dkFølg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark23.2.2026 13:00:54 CET | Pressemeddelelse
Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen indføre et nyt paradigme for kystbeskyttelse af Danmark. En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.
Invitation til pressemøde om National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II23.2.2026 08:42:00 CET | Presseinvitation
National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II præsenteres i dag kl. 13.00 i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Regeringen opretter og investerer 254 mio. kr. i nyt nationalt vandkatastrofeberedskab20.2.2026 11:15:48 CET | Pressemeddelelse
For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab. Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.
Nyt lovforslag skal skære op til 30 procent af gebyr på glasemballage18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der fastsætter en ny model for producentgebyret, så virksomhederne er sikret en gennemsigtig og fast pris for kommunernes håndtering af emballageaffald. Lovforslaget skal sænke prisen for emballage, herunder særligt prisen på glas.
Miljøminister vil skabe mere fleksible regler for kommunalt forbud mod ældre brændeovne10.2.2026 14:28:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeren foreslår en ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud, der skal give kommunerne større fleksibilitet og sikre, at ældre brændeovne, som opfylder samme udledningskrav som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum