Frihedsmuseet

Tusindvis af nordjyder var aktive i modstandsbevægelsen under krigen

Del

9. april er det 85-året for besættelsen af Danmark og dermed også begyndelsen på den danske modstandsbevægelse – en bevægelse hvor tusindvis af nordjyske mænd og kvinder deltog.

Modstandsfolk bevogter Thisted politistation 5. maj 1945. Foto: Frihedsmuseet
Modstandsfolk bevogter Thisted politistation 5. maj 1945. Foto: Frihedsmuseet

Den 9. april er det præcist 85 år siden, Hitlers Nazi-Tyskland besatte Danmark. Tyske kampvogne trillede ind over grænsen, mens tyske fly kastede flyvesedler ud om, at besættelsen var en realitet.

9. april 1940 markerer starten på den fem år lange besættelse af Danmark, og dermed også den spæde start på den danske modstandsbevægelse.

Tusindvis af personer i Nordjylland ydede på forskellig vis modstand mod tyskerne. Det kan man se, hvis man søger i Frihedsmuseets omfattende modstandsdatabase.

En af dem var diakonisse Marie Kathrine Ragna Rasmussen fra Aalborg (1905-1988). Hun hjalp blandt andet med at gemme modstandsfolk https://modstand.natmus.dk/Person.aspx?3226

Der dukker stadig nye modstandsfolk frem

Marie Kathrine Ragna Rasmussen er én af de knap 100.000 danskere, der står registreret i Modstandsdatabasen.

Museumsinspektør Gry Scavenius Bertelsen er ansvarlig for Frihedsmuseets arkiv og dermed også for Modstandsdatabasen.

”Mange danskere har haft fornøjelse af at gå på opdagelse i databasen og finde oplysninger om deres familiemedlemmer. Det er nemlig muligt at finde konkrete, navngivne personer og se, hvilken type modstandsaktivitet de var engageret i. Og databasen giver i det hele taget et godt indblik i, hvordan den danske modstandsbevægelse var organiseret, hvilken type modstand der var hyppigst og hvor i landet, den fandt sted.”

Gry Scavenius påpeger dog, at det er vigtigt at holde sig for øje, at Modstandsdatabasen ikke omfatter samtlige modstandsfolk i Danmark.

”Vi har ikke haft mulighed for at gennemgå alt kildematerialet, lige som det ikke er alle modstandsfolk, der har afsat sig spor. Hvis vi modtager nye oplysninger, bliver databasen opdateret.”

For eksempel blev modstandsdatabasen udvidet i 2024, da Frihedsmuseet fik kendskab til en hidtil ukendt modstandskvinde, der ikke var registreret i databasen.

Alle kan gå på jagt i Modstandsdatabasen

Frihedsmuseets Modstandsdatabase er gratis og offentligt tilgængeligt for alle, der har lyst til at dykke ned i de danske modstandsfolk – den kan findes på: http://modstand.natmus.dk/Forside.aspx

Her kan man blandt andet grave sig frem til, at modstandsaktiviteterne i Nordjylland omfattede alt lige fra likvideringer, jernbanesabotage til industrisabotage, efterretningstjeneste og faldskærmsagenter.

Billeder fra besættelsestiden kan blandt andet findes i Frihedsmuseets omfattende online samling: https://samlinger.natmus.dk/search?collection=FHM

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Aalborg -  Modstandsfolk på vagt foran Hotel Phønix, hvor modstandsbevægelsens hovedkvarter blev oprettet 5. maj 1945. Foto: Frihedsmuseet
Aalborg - Modstandsfolk på vagt foran Hotel Phønix, hvor modstandsbevægelsens hovedkvarter blev oprettet 5. maj 1945. Foto: Frihedsmuseet
Download
Aalborg -  Modstandsfolk i Danmarksgade. Foto: Frihedsmuseet
Aalborg - Modstandsfolk i Danmarksgade. Foto: Frihedsmuseet
Download
Vendsyssel - Illegal våbentransport med dansk fiskekutter fra Sverige til dansk havn i Vendsyssel. Foto: Frihedsmuseet
Vendsyssel - Illegal våbentransport med dansk fiskekutter fra Sverige til dansk havn i Vendsyssel. Foto: Frihedsmuseet
Download
Nordjylland - Modstandsfolk under indmarch til parade på en idrætsplads. Foto: Frihedsmuseet
Nordjylland - Modstandsfolk under indmarch til parade på en idrætsplads. Foto: Frihedsmuseet
Download
Nørresundby - Tyske soldater på lastbiler 9. april 1940. Foto: Frihedsmuseet
Nørresundby - Tyske soldater på lastbiler 9. april 1940. Foto: Frihedsmuseet
Download
Frederikshavn - Jernstøberiet efter modstandsbevægelsens sabotage 14. februar 1943. Foto: Frihedsmuseet
Frederikshavn - Jernstøberiet efter modstandsbevægelsens sabotage 14. februar 1943. Foto: Frihedsmuseet
Download
Thisted - Modstandsfolk bevogter Thisted politistation 5. maj 1945. Foto: Frihedsmuseet
Thisted - Modstandsfolk bevogter Thisted politistation 5. maj 1945. Foto: Frihedsmuseet
Download
Frederikshavn - Frederikshavns Avis studeres 9. april 1940. Foto: Frihedsmuseet
Frederikshavn - Frederikshavns Avis studeres 9. april 1940. Foto: Frihedsmuseet
Download

Om Frihedsmuseet

Frihedsmuseet er museet for Danmarks modstandskamp under besættelsen i 1940-45.

Frihedsmuseet fokuserer på valget om at gå til modstand – og overskride den grænse, modstandskampen var i samtiden.

Følg pressemeddelelser fra Frihedsmuseet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frihedsmuseet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye