Danske mesterskaber i by-orienteringsløb kommer til Billund
3.4.2025 06:45:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Den 17. og 18. maj 2025 danner Billund rammen om de danske mesterskaber i by-orienteringsløb, hvor der konkurreres i både DM Sprint og DM Mixsprint-stafet.

I løbet af weekenden fra den 17.-18. maj vil Billunds gader og byrum blive forvandlet til en dynamisk orienteringsarena, hvor deltagerne skal navigere hurtigt og præcist for at finde posterne. Lørdagens DM Sprint er en individuel konkurrence, mens søndagens DM Mixsprint-stafet afvikles som en holdkonkurrence.
Billund Kommune bakker op om mesterskaberne og har via Økonomiudvalget bevilget 30.000 kroner til arrangementet.
”Det glæder mig, at vi kan byde orienteringsløbere fra hele landet velkommen til Billund Kommune. Arrangementer som dette skaber liv og aktivitet, og det er en oplagt mulighed for både borgere og besøgende til at opleve orienteringssporten på tæt hold. Jeg håber, at mange vil kigge forbi og være med til at skabe en fantastisk stemning” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune
Mesterskaberne samler løbere fra hele landet – fra de yngste deltagere på 10 år til de mest erfarne på over 90 år. Stævnepladsen og målområde placeres centralt, så borgere og besøgende får en enestående mulighed for at følge løbene på tæt hold og opleve spændingen, når Danmarks bedste orienteringsløbere skal findes.
Mesterskaberne arrangeres af orienteringsklubben OK Gorm fra Jelling, der har stor erfaring med afvikling af orienteringsløb i Billund. Klubben har tidligere været medarrangør af et World Ranking-løb i byen samt de årlige orienteringskonkurrencer ved Skole OL.
“Billund er en spændende og varieret by med sin blanding af skole, skov, park, butikker og boligområder, hvilket gør den særligt velegnet til sprint-disciplinerne. Vi ser frem til lige så intense konkurrencer, som sidst, vi løb i Billund, som optakt til VM Sprint 2022 i Trekantområdet.” fortæller Pernille Buch, Formand for orienteringsklubben OK Gorm.
Til DM Sprint forventes omkring 450 deltagere, mens DM Mixsprint-stafetten søndag har cirka 400 deltagere. Lørdagens mesterskab afvikles fra kl. 14.00 til 17.00, mens søndagens stafet finder sted fra kl. 10.00 til 14.00.
For mere information om DM i by-orienteringsløb i Billund på okgorm.dk/dm-i-sprint-og-sprintstafet-i-billund-2025/ eller kontakt stævneleder Jacob Bang på jacobbang91@gmail.com og Tlf: 30 68 00 80
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
Vi tester byrum og belysning på Torvet i Grindsted4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Hen over vinteren og foråret får Torvet en ny indretning hver måned for at afprøve de bedste koncepter for placering af træer og lys.
Projekt med at få sårbare unge i job bliver til permanent tilbud26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne fra forsøgsprojektet ”Et fritidsjob til forskel” er så gode, at indsatsen nu forankres som en permanent del af Billund Kommunes tilbud til unge.
Over 5 timers kulturmaraton i UKH og MAGION25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts forvandles både MAGION og UKH – Unge- og Kulturhuset til levende scenerum, når Billund Kulturskole inviterer til Kulturskolefestival 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum