Visionære beslutninger skal sikre fremtidens vækst i Næstved Kommune
Byrådspolitikere og nøgleaktører inden for temaer som erhverv, uddannelse og turisme var onsdag eftermiddag samlet for at lægge fundamentet for vækst i Næstved de kommende 10 år. Målet er, at Næstved Kommune runder 100.000 indbyggere i 2035.

I 2035 skal Næstved Kommune runde et indbyggertal på 100.000. Sådan lyder det ambitiøse og modige mål, som man i Næstved Kommune nu for alvor går i gang med målrettet at indfri.
Derfor blev de første grundsten for vækst i kommunen for de kommende 10 år lagt onsdag eftermiddag, da mere end 100 byrådspolitikere og væsentlige nøgleaktører i Næstved var samlet til væksttopmøde i Arena Næstved.
”I vores fælles rejse frem mod 2035 er det afgørende at samle alle nøgleaktører, som kan fremme vækstdagsordenen i Næstved. Hverken kommune, den enkelte virksomhed eller borgerne kan sikre vækst alene - men sammen kan vi skabe og accelerere den vækst, som vi allerede ser i dag”, siger borgmester Carsten Rasmussen med henvisning til blandt andet erhvervsudviklingsprojekterne Øverup Krog og Rådmandshaven, byudviklingsprojekter som udflytning af havnen, nye boliger i Glumsø og i Mogenstrup, investeringer i grøn energi og ikke mindst udsigten til motorvejen til Rønnede og en kommende Femern Bælt-forbindelse.
Konkrete indsatser skal føre til vækst
Deltagerne identificerede kommunens styrkepositioner indenfor erhverv, turisme, events, uddannelse, beskæftigelse, infrastruktur og investeringer. Inden for styrkepositionerne blev der drøftet visionære forslag til konkrete indsatser, der hver især skal bidrage til øget vækst de kommende år.
”Alle styrkepositioner skal være med til at sikre, at endnu flere kaster deres kærlighed på Næstved Kommune, så vi kan indfri vores modige ambition om markant øget bosætning i fremtiden. Byrådet vil derfor nu inddrage de input, der er kommet på væksttopmødet, når vi politisk skal behandle vores fælles visionære vækstpolitik for Næstved de kommende 10 år”, siger Carsten Rasmussen.
Den kommende vækstpolitik skal endeligt behandles politisk på byrådsmødet 24. juni 2025.
Nøgleord
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:25450943caras@naestved.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Farverig velkomst til Næstved: Fra vaskehal til verdenskunst17.6.2025 11:21:32 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem DSB og Næstved Kommune har båret frugt: En grå betonfacade på DSB’s vaskehal ved Næstved Station er forvandlet til kunst i verdensklasse.
Jubilæumslegat går til udviklere af byliv og erhvervsliv15.6.2025 12:30:54 CEST | Pressemeddelelse
Modtagerne af Diskontobankens Jubilæumslegat 2025 er Rasmus Holst-Sørensen, direktør for Næstved Erhverv og Nicolaj Lund Jensen, citychef i Næstved.
Op mod 30.000 gæster Næstved Træskibsfestival3.6.2025 13:18:18 CEST | Pressemeddelelse
74 træskibe med 600 besætningsmedlemmer og et væld af oplevelser venter til Næstved Træskibsfestival 6.-8. juni. Der er gratis entré for alle.
Næstved Kommune og Region Sjælland samler sundhedstilbud på sygehusgrunden28.5.2025 08:01:47 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland og et enigt byråd har indgået en aftale om, at Næstved Kommune køber endnu en bygning på sygehusgrunden i Næstved. Bygningerne skal huse nogle af kommunens sundhedstilbud blandt andet Næstved Sundhedscenter. Formålet med at flytte tilbuddene til regionens matrikel er blandt andet at give borgerne en nemmere og mere samlet adgang til sundhedsvæsnet.
Undersøgelse af potentiel jordforurening iværksættes i Stenlængeområdet15.5.2025 14:38:45 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune iværksætter nu undersøgelser af potentiel jordforurening på vejnære arealer på matriklerne i etape 1 i Stenlængeområdet. Det sker efter jordprøver i området, der indikerer forurening med knust asfalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum