Nyt ambulant tilbud skal give patienter en bedre livskvalitet
3.4.2025 11:05:00 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Et helt nyt ambulant tilbud om nedtrapning og udtrapning af medicin i Psykiatrien i Region Midtjylland bliver nu til virkelighed.

I forbindelse med vedtagelse af en ny psykiatriplan for Region Midtjylland tilbage i december 2023, blev det besluttet at etablere et ambulant tilbud om nedtrapning/udtrapning af medicin med udgangspunkt i erfaringer fra et lignende tilbud i Region Hovedstaden. Målgruppen er voksne med skizofreni, der er stabile og motiverede for udtrapning, og hvor tilbuddet efter en faglig vurdering vurderes at være relevant.
Nu er arbejdet med at etablere det nye tilbud kommet så langt, at det forventes igangsat i 4. kvartal 2025. Det nye ambulante tilbud om en medicinreducerende indsats bliver placeret i Regionspsykiatrien Horsens.
- Det er et helt nyt tilbud, som jeg håber mange patienter fremover, vil kunne få gavn af. Vi har brug for at få erfaringer med en sådan indsats. Medicin kan virke forskelligt og nogle patienter kan få svære bivirkninger under behandlingen, der har betydning for deres livskvalitet. Derfor har de brug for at blive udtrappet eller nedtrappet af medicinen Tilbuddet vil være regionsdækkende, og dermed vil vi også have nogle bredt dækkende erfaringer med det nye tilbud, når det skal evalueres om tre år, udtaler Else Søjmark (S), formand for psykiatri- og socialudvalget.
Patienter skal få en bedre livskvalitet
Det overordnede mål med det nye ambulante tilbud er, at patienterne får en bedre livskvalitet med færre bivirkninger. Det vurderes, at mellem 40 til 75 patienter vil benytte det nye ambulante tilbud om nedtrapning og udtrapning af medicin. I forløbet vil patienterne blive fulgt tæt ved hjælp af flere måleredskaber. Eksempelvis vil man især holde øje med risiko for livstilssygedomme som f.eks. diabetes, hjertesygdomme og vægtøgning. I Region Hovedstaden har man gode erfaringer fra et lignende projekt. Her viser resultaterne at 9% af patienterne blev medicinfri, og 52% fik reduceret deres antipsykotiske medicin med mindst 50%.
Evalueringen af forsøget i Region Hovedstaden fremhæver, at nogle patienter oplever bivirkninger, der påvirker livskvaliteten mere end de symptomer, medicinen skal dæmpe – og at effekten ikke er entydig for alle. Samtidig anbefales det, at udtrapning sker i tæt samarbejde med fagfolk, så det sker på en tryg og ansvarlig måde.
- Vi ved, at nogle mennesker ønsker at trappe ned eller helt ud af deres psykofarmaka, men ofte mangler et trygt og kvalificeret sted at gøre det. Derfor etablerer vi nu et regionsdækkende tilbud, hvor man får en håndholdt indsats og tæt opfølgning hele vejen igennem forløbet. Nogle vil måske sige, at udtrapning ikke er behandling – men når medicin giver flere gener end gavn, er det netop en del af en ansvarlig, helhedsorienteret behandling at vurdere, om mindre eller ingen medicin kan være det rigtige for den enkelte, fortæller Rose-Marie Mollerup (Psykiatri-Listen), næstformand i psykiatri- og socialudvalget.
I 2025 er der afsat 1. mio. kr. fra Psykiatriens demografimidler, og fremadrettet afsættes 4. mio. kr. årligt indenfor Psykiatriens eget budget, og efter tre år skal tilbuddet evalueres. Regionsrådet tager endelig stilling til det nye projekt på regionsrådsmødet d. 23. april.
Fakta om nyt ambulant tilbud om nedtrapning/udtrapning af medicin i Psykiatrien i Region Midtjylland:
- Tilbuddet vil være åbent for alle stabile patienter fra hele regionen.
- Målgruppen er voksne med skizofreni, der er stabile og motiverede for udtrapning, og hvor tilbuddet efter en faglig vurdering vurderes at være relevant.
- Det er kun Psykiatrien, der kan henvise til tilbuddet, blandt andet grundet det lave antal patienter, der kan tilknyttes indsatsen.
- Der arbejdes på at igangsætte en forskningsindsats, der kan vurdere effekten af hele eller dele af behandlingsindsatsen.
Kontakter
Else Søjmark (S)
Formand for Psykiatri- og socialudvalget
Rose-Marie Mollerup (Psykiatri-Listen)
Jeg er udpeget af Region Midtjylland til: Forretningsudvalget og Psykiatri- og socialudvalget (næstformand)
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerOm Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Orlov og rokader i Regionsrådet er nu godkendt30.4.2026 09:09:39 CEST | Pressemeddelelse
Radikale Philip Vivet er bevilget orlov fra Regionsrådet, der også netop har godkendt to partiers ønskede udvalgsrokader
Region Midtjyllands klimaaftryk er stort set uændret30.4.2026 08:38:04 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands klimaregnskab for 2025 viser, at CO2-udledningen er på niveau med sidste år. En stor del af udledningen knytter sig fortsat til det, der bruges i behandlingen af patienter.
Nye medicinbokse gør det lettere at hente hospitalsmedicin lokalt27.4.2026 11:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Får du gratis hospitalsmedicin i Region Midtjylland, har du fået lettere ved at hente medicinen lokalt, når det passer dig
Rettelse: 97 procent får deres førstevalg på en gymnasial uddannelse22.4.2026 15:34:36 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har fastlagt, hvor mange elever de enkelte gymnasiale uddannelser i regionen kan optage i skoleåret 2026–2027.
97 procent får deres førstevalg på en gymnasial uddannelse22.4.2026 14:50:31 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har fastlagt, hvor mange elever de enkelte gymnasiale uddannelser i regionen kan optage i skoleåret 2026–2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum