Mere nær sundhed: Lægevagten vil hjælpe flere i eller tæt på hjemmet
Region Sjælland sætter nye servicemål for lægevagten. Regionsrådet har blandt andet for første gang sat ambitiøse mål for, hvor mange borgere, der skal have hjælp i eller tæt på hjemmet.

Fremover skal endnu flere opleve, at de kan få hjælp i eller tæt på hjemmet, når de ringer 1818, fordi de har brug for akut lægehjælp på hverdage i tidsrummet kl. 16-8, i weekender eller på helligdage. Det er ambitionen med nye servicemål, som Regionsrådet har besluttet.
- Hvis du er syg om aftenen, natten, i weekender eller på helligdage, så er det de færreste, der ønsker en længere tur på landevejen. Det gør vi nu noget ved, ved at sætte helt nye mål for nærhed og tilgængelighed i Region Sjællands lægevagt. De nye servicemål skal gøre det nemmere at være syg i Region Sjælland, udtaler formanden for det nære sundhedsudvalg Susanne Lundvald.
Otte ud af ti skal ses tæt på hjemmet
Helt konkret fastlægger regionens politikere en ambition om, at otte ud af ti borgere skal hjælpes på konsultationsstedet tættest på bopælen, hvis de har brug for at blive fysisk set af en læge. 75% ses i dag på konsultationsstedet tættest på bopælen.
Med den hævede ambition ønsker Regionsrådet at gøre hjælpen mere nær, især for de borgere, som bor udenfor regionens største byer.
- Nærhed i sundhed skal ikke kun gælde i regionens største byer. Det laver vi nu endnu investering i. Den hævede ambition skal ses i lyset af, at vi samtidig udvider åbningstiden i konsultationsstederne i Nykøbing Sjælland, Nakskov, Kalundborg, Vordingborg og Ringsted, siger Susanne Lundvald.
Dermed fortsætter regionen investeringen i konsultationer tæt på borgerne. Ønsket om at borgene kan få en konsultation flere steder i regionen, var én af grundene til, at regionen valgte at hjemtage lægevagten.
Mere video
Siden Region Sjælland hjemtog den fulde lægevagt i oktober 2022, er videokonsultationer blevet mere udbredt i lægevagten. I 2024 blev en videokonsultation benyttet ved cirka 18% af opkaldene.
Med de nye servicemål hæver regionens politikere barren yderligere ved for første gang at sætte et mål om, at hver fjerde henvendelse skal involvere en videokonsultation.
- Når lægen møder borgeren over video, er det muligt både at se og høre patienten. Det giver bedre muligheder for at stille diagnose og eventuelt igangsætte behandling, end når der gøres brug af en almindelig telefonkonsultation. Selvom en videokonsultation tager lidt længere tid, giver vi borgerne en bedre hjælp, uden at borgeren behøver forlade hjemmet, udtaler Susanne Lundvald.
Hurtig og bedre hjælp
De øvrige servicemål handler om, hvor hurtigt borgerne kan forvente at få hjælp. Politikerne har fastlagt, at 90% af konsultationerne skal være gået i gang, senest 30 minutter efter den tildelte tid.
Derudover sætter regionens politikere mål for, hvor hurtig lægevagten er til at besvare borgernes henvendelser. Her lyder ambitionen, at otte ud af ti opkald skal besvares inden for 20 minutter, mens ni ud af ti af dem, der benytter akutfunktionen, skal komme igennem inden for fem minutter.
- Vi vil gerne have, at borgerne kan hjælpes hurtigt, men hastighed er ikke det eneste parameter, og hastighed må ikke blive på bekostning af, at borgerne får en hjælp, de kan bruge til noget. Når vi øger ambitionen i forhold til videokonsultationer, har vi også en forventning om, at det vil tage lidt længere tid at hjælpe den enkelte borger, men forhåbentlig vil borgeren gerne vente lidt, når de får en bedre hjælp, siger Susanne Lundvald.
Borgerne ventede i gennemsnit 19 minutter og 28 sekunder på at komme igennem til lægevagten i 2024. Dette afspejler, at mange borgere kommer hurtigt igennem. Men også at ventetiden er længere i spidsbelastningsperioder. For eksempel er der mange opkald kl. 16 på hverdage, når lægevagten lige er åbnet.
De nye servicemål er blevet til med udgangspunkt i erfaringerne fra det seneste halvandet år, hvor regionen har drevet den fulde lægevagt.
De nye servicemål erstatter de mål, der blev sat tilbage i 2007.
Her er de fem nye servicemål for lægevagten:
- 80 % af opkaldene i telefonkøen besvares indenfor 20 min.
- 80 % af opkaldene i akutkøen besvares indenfor 5 min.
- 25 % af alle besvarede opkald inkluderer en videokonsultation.
- 80 % af alle fysiske konsultationer afholdes på det konsultationssted, der ligger tættest på borgerens hjem.
- 90 % af alle konsultationer skal være påbegyndt senest 30 min. efter tildelt tid.
Nøgleord
Kontakter
Susanne Lundvald, formand for det nære sundhedsudvalg i Region Sjælland, tlf. 29 79 71 12.
Pressevagten i Region Sjælland, tlf. 57 87 50 52.
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Flere patienter kan få ultralyd hos egen læge i Region Sjælland9.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere patienter i Region Sjælland får nu mulighed for at blive ultralydsskannet direkte hos deres egen læge. Region Sjælland og PLO-Sjælland har indgået en ny lokalaftale, der giver praktiserende læger i udvalgte kommuner bedre muligheder for at tilbyde ultralyd i klinikken – til gavn for patienterne.
Byggeprojektet blev igen en publikumsmagnet til Åbent Hospital7.9.2025 14:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Humøret var højt, da 380 spørgelystne gæster slog vejen forbi til en kaffe og snak om fremtidens hospital i Køge. Projektlederne udstillede i år indenfor i hele Strøget og medbragte arbejdstegninger, film og foto, der viser, hvad der arbejdes med i hospitalsbyggeriet, hvordan og hvad der er tilbage i den resterende byggeperiode, der slutter til næste år.
Nu kan borgere med slidgigt i knæ eller hofte træne gratis i Næstved Kommune5.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Næstved Kommune er gået sammen om et nyt initiativ, der skal sikre tidligere og bedre behandling til borgere med slidgigt, og de første borgere har allerede meldt sig til det nye tilbud i denne uge.
Åbent Hospital 2025: Hør nyt om det store hospitalsbyggeri i Køge28.8.2025 15:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Kom forbi til det årlige event, Åbent Hospital, søndag 7. september kl. 10-13 på Sjællands Universitetshospital i Køge og få indsigt i byggeprojektet, og hvordan der arbejdes med at færdiggøre de sidste etaper af universitetshospitalet. Lyt, se, prøv og stil spørgsmål.
Åbent Hospital 2025: Hør nyt om det store hospitalsbyggeri i Køge28.8.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom forbi til det årlige event, Åbent Hospital, søndag 7. september kl. 10-13 på Sjællands Universitetshospital i Køge og få indsigt i byggeprojektet, og hvordan der arbejdes med at færdiggøre de sidste etaper af universitetshospitalet. Lyt, se, prøv og stil spørgsmål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum