Det danske kongepar klippede Koldinghus-gobeliner fra vævene ved statsbesøg i Paris

Gobelinerne, der er muliggjort af en donation fra Ny Carlsbergfondet, er skabt af de fire danske samtidskunstnere Kirstine Roepstorff, Alexander Tovborg, Tal R og Bjørn Nørgaard til Koldinghus i anledning af slottets 750-års jubilæum i 2018. Gobelinerne skal udstilles i Grand Palais i Paris fra 10. juni til 10. august i år og forventes at kunne ses på Koldinghus fra 2028.

Det er en formiddag, der går over i historien på gobelinvæveriet La Manufacture des Gobelins centralt i Paris, da Kongeparret, præsidentfruen Brigitte Macron, Frankrigs kulturminister Rachida Dati, Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og en større delegation fra Danmark deltog i nedklipningen og fremvisningen af gobelinerne til Koldinghus. Mange års arbejde går forud for dette historiske øjeblik, hvor gobelinerne endelig kunne ses i deres helhed for første gang.

Fra 10. juni til 10. august i år udstiller Kongernes Samling 15 af gobelinerne på en stor udstilling på Grand Palais i Paris inden de om nogle år – når den sidste af de i alt 16 gobeliner er helt færdig - installeres på Koldinghus, hvor de får deres permanente plads.

Michael Thouber, direktør i Ny Carlsbergfondet:
”Det er et enestående arbejde, de fire kunstnere Alexander Tovborg, Kirstine Roepstorff, Tal R og Bjørn Nørgaard og deres suveræne væveteams har begået. Fem års vævearbejde kulminerede i dag i Paris under nedklipningen og fremvisningen af de færdige gobeliner i gobelinvæveriet, og om lidt mere end to år forventes den fjerde og sidste gobelin at være færdig. For Ny Carlsbergfondet er dagens ceremoni en enorm milepæl i dette storslåede projekt, der blev sat i gang i 2018 og forventes installeret på Koldinghus i 2028. Samtidskunst med tematisk udgangspunkt i Koldinghus’ historie er blevet omsat til ufatteligt smukke gobeliner, som kommer til at fortælle et ny kapitel i Danmarkshistorien.”

Thomas C. Thulstrup, museumsdirektør for Kongernes Samling:
"Det var en stor oplevelse at se Kongeparret klippe to af de 16 gobeliner ned fra vævene på det historiske Gobelin-værksted i dag. Projektet med at skabe gobeliner til det gamle kongeslot Koldinghus begyndte i 2018, da slottet fyldte 750 år, og er en gave fra Ny Carlsbergfondet. Jeg husker stadig den dag i 2018, hvor jeg på Koldinghus tog imod de fire danske kunstnere, der fik til opgave at lave forlæg til gobelinerne med temaer knyttet til slottets lange historie. Nu, godt 8 år senere, har vi sammen med Kongeparret set resultatet af det projekt, som vi påbegyndte med Ny Carlsbergfondet. Resultatet er intet mindre end enestående. Jeg modtager med dyb taknemlighed på vegne af Kongernes Samling denne fornemme donation til Koldinghus, som de 16 gobeliner udgør”.

Baggrund om KoldinghusGobelinerne
I 2018 kunne Koldinghus fejre 750-års jubilæum, og en generøs donation fra Ny Carlsbergfondet muliggjorde en af Danmarkshistoriens største udsmykningsopgaver; 16 nye gobeliner af allerfineste kvalitet, skabt af fire samtidskunstnere, skal pryde kongeborgens historiske sale.

Kirstine Roepstorff, Bjørn Nørgaard, Tal R og Alexander Tovborg blev valgt til opgaven og skabte 16 detaljerede “kartoner”, der fungerede som forlæg for gobelinerne.

Kunstnerne har hver især taget afsæt i temaer som er udsprunget af Koldinghus som sted og historie. Temaerne er: Grænseborg (Kirstine Roepstorff), Kongeborg (Alexander Tovborg), Ruinen (Tal R) og Genopbygning (Bjørn Nørgaard). 

Gobelinerne kobler et nutidigt billedsprog med et traditionelt og historisk kunsthåndværk, som forudsætter tid og vedholden grundighed. Helt konkret har det taget én væver ét år at væve én kvadratmeter. I en tid hvor billeder og informationer flimrer og støjer i et hektisk tempo og konstant påkalder sig opmærksomhed, inviterer gobelinerne derimod til fordybelse, refleksion og en dvælen ved det stærkt sanselige håndværk. 

I alt skal der produceres 108 m2, fordelt på fire store gobeliner, der hver måler 3 x 6 m, og tolv mellemstykker mellem salenes vinduer, de såkaldte entre fenêtres, der hver måler 2,8 x 0,8 m.

1.april 2025 er de store gobeliner af Alexander Tovborg, Tal R og Bjørn Nørgaard klippet ned af vævene i gobelinværksted La Manufacture des Gobelins, der blev grundlagt i 1601 og er kendt for at producere nogle af verdens mest berømte gobeliner og tekstiler. Det samme gør sig gældende for væverne i Aubusson syd for Paris, der har taget sig af alle mellemstykkerne. I Beauvais væves der stadig på Kirstine Roepstorffs store gobelin, da det kræver mere tid at omsætte Roepstorffs detaljemættede komposition til vævet billede.

15 af gobelinerne skal udstilles i Paris i 2025, inden de alle udstilles permanent i dansesalen og riddersalen på Koldinghus i 2028, når også Roepstorffs store gobelin er vævet helt færdig.

Gobelinerne, der alle væves i Frankrig, skal udsmykke to store sale på Koldinghus: Dansesalen og Riddersalen. De to sale var førhen én stor sal, skabt af Christian 4. i forbindelse med en ombygning af det gamle kongeslot i begyndelsen af 1600-tallet. Når gobelinerne flytter ind på Koldinghus, reetableres noget af den oprindelige sammenhæng mellem salene. Motivisk er gobelinerne også relateret til Koldinghus’ historie. Hver kunstner fortolker i storformat et tema, der er relateret til slottet i Kolding, om end det varierer i hvilket omfang temaerne folder sig ud konkret og symbolsk, da kunstnerne har haft fuldstændig kunstnerisk frihed ved udførelsen af opgavenOm de fire kunstneres gobelinmotiver

Alexander Tovborg (1983)
Alexander Tovborgs værk Gud, dronning og fædreland tager udgangspunkt i det klassiske credo, dog med “konge” erstattet af “dronning” for at afspejle Danmarks daværende regent. Hans gobelin er en spirituel og poetisk fortolkning, der balancerer mellem det figurative og abstrakte. Værket bygger på et geometrisk formsprog, hvor cirklen er central.

På en dybblå baggrund optegnes solen, månen og stiliserede figurer, der repræsenterer tro og spiritualitet. Tovborgs brug af cirklen afspejler Østens cykliske livsopfattelse i kontrast til Vestens lineære tidsforståelse. I værket repræsenteres Gud af en kirke, der minder om Koldinghus’ mægtige tårn. Dronningen afbildes som en sfinks, symbol på visdom og mystik, der vogter en regnbuefarvet port—måske indgangen til efterlivet eller friheden. Fædrelandet udtrykkes gennem landskabselementer, hvor en livgivende flod løber langs kanten. En blomst, der spirer foran kirken og ved sfinksen, bliver symbol på både menneskets styrke og skrøbelighed.

Kirstine Roepstorff (1972)
Kirstine Roepstorffs værk Grænserne undersøger grænser i bred forstand – territoriale, spirituelle, kosmiske og menneskelige. Som en middelalderlig altertavle skildrer gobelinen et apokalyptisk landskab, hvor månen danner en sakral kuppel og leder øjet gennem en grotesk fortælling inspireret af Hieronymus Bosch.

Et kløvet bjerg rejser sig fra et buldrende hav, vogtet af en kvindeskikkelse, hvis kjole smelter sammen med havets mystiske dybder. På hver side af havet står fæstningsmure, der adskiller civilisationens to skæbner: Til venstre en ung, brutal verden, hvor mennesket stadig kæmper med sin dyriske natur; til højre en kollapset civilisation, hvor naturen har overtaget. Under billedfladen slår lydbølger jordens puls, og en kvinde i en boble holder musikken i gang – et spinkelt håb for fremtiden. Værkets ekstreme detaljerigdom kræver tid af både beskueren og væveren, hvilket har forlænget gobelinens tilblivelse.

Tal R (1967)
Tal R’s værk Ruinerne er et ekspressivt farveorgie, fyldt med energi, humor og dynamik. På en baggrund af bakker og vandhuller kæmper velklædte ryttere for at blive på hesten – nogle vælter, andre falder i et lyserødt vandfald, der elegant deler billedet i tre. Den tyggegummilyserøde farve, en signatur i Tal R’s kunst, trækker tråde til barokkens dekadence.

Mændene bærer parodiske jagtuniformer, inspireret af Hubertusjagten, men kommer aldrig i mål. Med værket stiller Tal R skarpt på ruinen som et symbol på maskuline idealers sammenbrud – en påmindelse om, at ikke alt lykkes.

Bjørn Nørgaard (1947)
Bjørn Nørgaards værk er Oprindelsen til fremtiden, der kan ses som et billedprogram for syv historiske perioder. De første fire – urtiden, antikken, oplysningstiden og moderne tid – er dramatisk splintret i billedfladen, mens fremtidens tre scenarie – katastrofe, sort hul og paradis –fremstår som ordnede cirkler. "Det sorte hul" placeres centralt som et dragende forsvindingspunkt.

Værket fungerer både selvstændigt og som en overgang fra det tidligere gobelinprojekt, han skabte til Christiansborg Slot. Hvor tidligere gobeliner illustrerede hver sin tidsperiode, er tiderne her komprimeret som en zipfil, der skaber rum for refleksioner over fremtiden. Nørgaard stiller spørgsmålet: Vil vores drømme føre til Ragnarok eller Paradis? Svaret forbliver åbent.