Aase fra Skive er finalist i "Danmarks Sødeste Kassedame"
Aase Nielsen er kassedame i Lidl i Skive og har de seneste otte år bragt glæde og smil til de daglige kunder. Selv når der er travlt, og køen vokser sig længere, bliver kunderne ved hendes kasse - også hvis der er kortere kø et andet sted. Derfor er hun blevet en af de fem finalister i ugebladet Hjemmets kåring af Danmarks sødeste kassedame m/k.

Aase Nielsen har altid været i butiksbranchen, men hun skulle nå at runde 60 år, før hun prøvede kræfter med at sidde i kassen. I dag er hun 68 og er glad for at have fundet et arbejde, hvor hun trives så godt som i Lidl i Skive.
“Jeg havde ikke et andet job dengang, så jeg tænkte: ”Vi giver det en chance!” Jeg begyndte på deltid og kom lynhurtigt på fuldtid. Vi har det godt indbyrdes i butikken, og der er mange gode, faste kunder,” fortæller Aase Nielsen.
Hvert år hædrer ugebladet Hjemmet hverdagens helte med den fine titel, der ledsages af flotte præmier. I år har kunder fra hele landet indstillet i alt 226 kasseassistenter til konkurrencen ved at skrive til Hjemmet og fortælle, hvorfor kassedamen i lige netop deres lokale supermarked eller købmandsbutik skal vinde titlen som Danmarks Sødeste Kassedame 2025. Herefter har Hjemmets redaktion udvalgt de fem finalister, og nu er det op til læserne at stemme om, hvem der skal løbe med titlen i 2025.
Når Aase Nielsen ikke sidder ved kassen i Lidl, bruger hun meget af sin fritid på at vinterbade, og så træner hun 80 piger i gymnastik hver onsdag. Alligevel kunne hun ikke forestille sig at gå på pension lige foreløbig.
“Jeg kunne sagtens finde på noget at lave, selvom jeg ikke havde job, men det giver mening i min hverdag,” siger hun og tilføjer, “jeg kan godt lide, at der er gang i den.”
Den positive indstilling til livet skinner også igennem, når hun er på arbejde. Når der en sjælden gang er en sur kunde, kommer hun gerne sine yngre kolleger til undsætning. De fleste har nemlig respekt for hendes grå hår og tager det seriøst, når hun siger, at de skal opføre sig ordentligt.
“Både på jobbet og når jeg træner mine gymnastikpiger, kan jeg mærke, at jeg har fået autoritetshår, som jeg kalder det,” siger Aase Nielsen med et grin.
Fakta
Danmarks sødeste kassedame 2025 kåres af læserne og kunderne. Brug stemmesedlen i ugebladet Hjemmet eller gå ind på Hjemmet.dk, hvor du også kan stemme. Stemmesedlen kan sendes til Hjemmet, Story House Egmont, Postboks 252, Strødamvej 46, 2100 København Ø. Hjemmet skal have din stemme senest mandag den 28. april. Kåringen af Danmarks sødeste kassedame 2025 finder sted i maj.
Vinderen af titlen modtager præmier til en samlet sum af mere end 25.000 kr. – blandt andet en gavecheck på 10.000 kr. fra Hjemmet, en original Ankarsrum køkkenmaskine, en koncertpakke til Hotel Fuglsøcentret, en Haws Airfryer med to skuffer, en fødselsdagsdug med broderede stofservietter, lamper fra Mesh LED, en plaid samt sæber, dufte og cremer. De fire finalister modtager gavekort fra Hjemmet på 2.000 kr. samt lækkerier fra Karamel Kompagniet.
Nøgleord
Kontakter
Marianne GramChefredaktør, Hjemmet
Tlf:+45 40 19 17 08marianne.gram@egmont.comKarin PalshøjPresse- og kommunikationsrådgiver, Egmont
Tlf:+45 20 49 74 15karin.palshoj@egmont.comBilleder




Links
Om Story House Egmont
Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont
Dansk bureau opnår prestigefyldt HubSpot Elite-status22.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helion B2B er blevet såkaldt HubSpot Elite Partner. Det er første gang, at et dansk bureau kommer helt til tops hos HubSpot, som er en af verdens største og førende CRM-løsninger.
Tøj af secondhand uldtæpper indbringer Frauen ALT for damernes Guldknap 202513.9.2025 20:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 40 år har ALT for damerne fejret dansk mode med den prestigefyldte designpris Guldknappen. I år går prisen til brandet Frauen, der hyldes for at producere mode på en ny og mere bæredygtig måde.
ALT for damerne hylder en kvinde, der inspirerer til handling gennem sit eget mod13.9.2025 19:41:07 CEST | Pressemeddelelse
ALT for damernes Søstersindpris 2025 går til forfatter og podcastvært Mellissa Hussein, fordi hun med mod og ukuelig vilje retter lyset mod de kvinder, der sjældent ses. Prisen blev overrakt ved kvindebladets store prisfest i Operaen i København lørdag.
Royal Design Group styrker organisationen – Sander Gjøls-Andersen bliver ny indkøbschef4.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Design Group, en af Nordens førende e-handelsaktører inden for design, møbler og boligindretning, fortsætter sin udviklingsrejse og styrker organisationen med Sander Gjøls-Andersen som ny Chief Purchasing Officer (CPO). Han bliver en del af virksomhedens ledelsesteam og får ansvar for at drive koncernens strategiske indkøbsarbejde fremad for brandsene Royal Design, Rum21 og AndLight.
Basserne fylder 75 år!3.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. september 1950 tjekkede Jens Fup ind hos S’janten i Pløresødallejren, og verdens længste værnepligt runder nu de 75 år!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum