På spektret 2025: Neurodivergente fortællinger på det store lærred
1.4.2025 14:28:33 CEST | Det Danske Filminstitut | Pressemeddelelse
Autisme og neurodivergens er ikke usynlige i årets filmfestival. Fra Verdens autismedag 2. april til 10. maj ruller 'På spektret' over lærredet i Cinemateket.

Cinemateket markerer autisme-måneden med 10 nøje udvalgte film, der åbner døren til sindets mangfoldige måder at opfatte verden på. Gennem filmkunstnere og hovedpersoner, der tænker, sanser og føler anderledes, udforsker vi både livets udfordringer og dets skønhed.
Festivalen kombinerer film med otte tankevækkende oplæg samt en sansevenlig familievisning, der giver plads til alle.
Blandt gæsterne er samfundsdebattørerne Jonas Vennike og Ditte Rose, filminstruktør Saskia Boddeke og forperson i Autismeforeningen Karina Bundgaard.
”Vi håber, at oplæggene og samtalerne, der måtte følge, kan være med til at styrke forståelsen af, at en del af autismens kerne netop er en anderledeshed, der nok kan være besværlig at leve med, men som ikke som udgangspunkt er en tragedie,” siger medarrangør Tinja Vandmose fra Autismeforeningen Frb/Kbh.
Højdepunkter på programmet
- Talk med den verdenskendte psykolog Tony Attwood – en unik mulighed for at høre en af verdens førende eksperter i autisme.
- ’Manden der faldt ned på jorden’ (Nicolas Roeg, 1976) – David Bowies ikoniske rolle som en fremmed i en verden, han aldrig helt kan forstå.
- ’The Greenaway Alphabet’ (Saskia Boddeke, 2017) – en poetisk og kærlig dokumentar om instruktøren Peter Greenaways sansning af verden, der virker påfaldende autistisk.
- ’The King of Staten Island’ (Judd Apatow, 2020) – en skarp, rørende og humoristisk fortælling om en ung mand fanget mellem sin indre uro og drømmen om at finde en vej i livet.
- ’Girl, Interrupted’ (James Mangold, 1999) – Angelina Jolies intense portræt af en ung kvinder, der balancerer på grænsen mellem sårbarhed og styrke.
- Familien Addams (Barry Sonnenfeld, 1991) – en anderledes familie. Filmen vises den 17. april med let dæmpet lyd og svag belysning.
”Different, not less”
De ord fra autisme-pioneren Temple Grandin danner rammen om festivalens mission: At vise, at neurodivergens ikke er en fejl, men en måde at være i verden på.
”Autisme er en anderledeshed, der kan give glæder og sorger og for nogle dødeligt alvorlige udfordringer. Men for en del autister er en af de største udfordringer, de møder i livet, at deres anderledeshed ses som noget, der skal fikses, rettes op på, normaliseres. Det grundsyn giver grobund for en forkerthedsfølelse, mindreværd og måske ligefrem angst. Ting, som ikke er indbyggede dele af autismen, men som alligevel bliver til alt for almindelige følgesvende,” siger initiativtager Lise Lotz fra Netværk af Autistiske Kvinder (NAUK). Hun fortsætter:
”Ved valget af film til årets På spektret-festival har vi lagt vægt på, at ’det anderledes’ skildres solidarisk og nysgerrigt. Der er ikke altid tale om diagnosticeret og eksplicit autisme, men om film, der rummer det medfølende og måske ligefrem har et ’indefraperspektiv’. Uanset om den kommer fra karaktererne og handlingen, eller om den sniger sig ind via manuskriptforfatterens eller instruktørens mere eller mindre bevidste autistiske ’vibe’.”
Praktisk info
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Tid: 2. april – 10. maj 2025
Billetter: 95 kr. (65 kr. for Cinematekets medlemmer). Specialevents: 110/75 kr.
Bestilling: 33 74 34 12 eller online: På spektret 2025
Kontakter
Rasmus BrendstrupCinemateket
Tlf:+45 2889 5789rasmusb@dfi.dkBilleder
Om Cinemateket
Cinemateket i Gothersgade 55 er en del af Det Danske Filminstitut og afholder hver måned mere end 40 events med debatter, oplæg og talks, der perspektiverer og kontekstualiserer med afsæt i film.
Om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Invitation til FILM PÅ VEJ / Efterår og vinter22.6.2026 11:13:31 CEST | Pressemeddelelse
Filminstituttet vil gerne invitere til FILM PÅ VEJ den 1. september i Cinemateket, hvor det kommende halve års danske biograffilm præsenteres.
Dansk film kåret som det 21. århundredes vigtigste dokumentar12.6.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
’The Act of Killing’ er placeret øverst på Documentary Magazines liste over de vigtigste dokumentarfilm udgivet siden 2000.
Fire instruktører modtager Dreyer Prisen 202626.5.2026 16:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Mathias Broe, Zinnini Elkington, Sylvia Le Fanu og Søren Peter Langkjær Bojsen modtager Dreyer Prisen 2026. Det er første gang, at prisen gives til fire instruktører.
Gratis latino-fest på Filmtaget22.5.2026 14:37:13 CEST | Pressemeddelelse
Colombiansk dans, DJ og stærke filmfortællinger fra blandt andet Brasilien og Argentina. Latinamerikansk Filmfestival åbner sommeren i Cinemateket den 2. juni med en kæmpe gratis latino-fest i Gothersgade midt i København. Fra sen eftermiddag til sommeraften forvandles Filmtaget på toppen af Cinemateket til et levende latinamerikansk mødested med colombiansk dans, DJ, kulørte cocktails og forfriskninger fra Peru, rejsefortællinger fra Andesbjergene (på cykel!), litteratur og filmiske nedslag fra hele det latinamerikanske kontinent.
Nordisk filmbranche hædres for grøn standard19.5.2026 15:16:05 CEST | Pressemeddelelse
Det britiske filmmagasin Screen International har netop hædret det nordiske samarbejde bag NES i Cannes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




