Behov for fornyelse i forsikringsbranchen: gennemsigtige priser og færre gebyrer
Konkurrencerådet har her til morgen offentliggjort deres længe ventede analyse af konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private. Rådet peger på flere forhold, der udfordrer konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private. Forsikringsvirksomheden easySure er sat i verden for at forny forsikringsbranchen. Virksomheden genkender en lang række analysens konklusioner - bl.a. i forhold til udfordringerne ved at etablere sig som ny aktør, de uigennemsigtige priser og forhindringerne i at skifte forsikringsselskab.

Som ny forsikringsvirksomhed på markedet hilser easySure konkurrencerådet analyse velkommen. Virksomheden ønsker at udfordre branchen og fokuserer på at gøre forsikringer mindre komplekse og mere forståelige for kunderne.
”Hos easySure repræsenterer vi en ny generation af forsikringsvirksomheder i det danske marked. Dette gælder både vores tilgang til kunderne og vores forretningsmodel,” siger administrerende direktør i easySure, Søren Odgaard Johansen. ”På den baggrund kender vi alt til de adgangsbarrierer og udfordringer som Konkurrencerådet beskriver i sin rapport”.
Svært forståelige forsikringer og gebyrer for opsigelse
Der har ifølge easySure længe været behov for fornyelse i branchen. easySure hæfter sig bl.a. ved Konkurrencerådets fokus på hvor svært mange danskere har ved at forstå deres forsikringer og på branchens uigennemskuelige priser. Og så bemærker easySure, at Konkurrencerådet ikke denne gang beskæftiger sig med de opsigelsesgebyrer, der er forbundet med at flytte selskab.
“Hos easySure gør vi forsikringerne mere enkle - bl.a. ved at fjerne det med småt”, siger Søren Odgaard Johansen. “Kunderne kan stole på vores priser - vi har ingen skjulte gebyrer, rabataftaler eller andet, der gør det svært at sammenligne priserne hos forskellige selskaber”.
Virksomheden gør det også let at flytte selskab. Mens streamingtjenester, måltidskasser og selv biler i stigende grad købes på abonnement, halter forsikringsbranchen ifølge easySure voldsomt bagefter. Kunderne mødes af opsigelsesgebyrer, ekstraomkostninger for månedlige betalinger og gebyrer ved selv små ændringer i forsikringsaftalen.
"Tænk, hvis Netflix opkrævede et gebyr for at du kan betale dit abonnement – eller hvis du kun kunne opsige det én gang om året. Det ville ingen acceptere. Alligevel er det præcis sådan, forsikringsbranchen fungerer i dag. Det er en gammeldags tilgang, som vi i easySure ønsker at gøre op med," siger Søren Odgaard Johansen.
Konkurrencerådet påpeger også, at der er store adgangsbarrierer i branchen. ”Vi kender alt til de adgangsbarrierer som er beskrevet i rapporten. easySure har været under opbygning siden 2020. Det har taget tre år at skabe fundamentet for en nyskabende forsikringsvirksomhed, men nu har vi bygget hele infrastrukturen og er godt i gang med at se potentialet udfolde sig til gavn for konkurrencen på markedet”, udtaler Søren Odgaard Johansen.
Konkurrencerådet har på baggrund af analysen igangsat en offentlig høring med henblik på at indlede en markedsefterforskning, hvor det skal undersøges, om forsikringsselskabernes prisadfærd er så skadelig for konkurrencen, at der kan gribes ind. easySure hilser dette initiativ velkommen og ser frem til at følge arbejdet.
Kontakter
Christian Grandjean
Tlf:+45 28 10 88 80christian@brochnerbogild.comBilleder

Om easySure
easySure – forsikring, der ikke gør det sværere end det behøver at være. Ingen skjulte gebyrer, ingen hovedpine – bare en simpel, digital løsning, der med vores app passer lige i din lomme. Køb forsikring på få klik, forstå den på ingen tid, få værdi for pengene og ekstra bonus, når du holder dig skadefri. Brug for hjælp? ring og få personlig service – uanset om det gælder salg, kundeservice eller skader. Smart forsikring. Helt enkelt.
Følg pressemeddelelser fra easySure Forsikringsformidler A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra easySure Forsikringsformidler A/S
Brancheudfordreren easySure indfører prisgaranti til de loyale kunder2.4.2025 15:29:11 CEST | Pressemeddelelse
I en ny rapport kritiserer Konkurrencerådet forsikringsbranchen for “pricewalking” – en praksis, hvor loyale kunder ender med at betale markant mere end nye kunder. Den 3 år gamle forsikringsvirksomhed, brancheudfordreren easySure, har fra starten valgt en anden vej, hvor loyalitet skal kunne betale sig og hvor gennemsigtighed er i højsædet - ingen uigennemskuelige priser, uforståelige betingelser og overraskende gebyrer.
Nordjyderne er mest kritiske over for forsikringsselskabernes åbenhed om gebyrer21.3.2025 09:55:56 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for forsikringsvirksomheden easySure viser, at over halvdelen af danskerne ikke ved, om de betaler gebyrer for deres forsikringer. Undersøgelsen peger på, at særligt nordjyderne er kritiske over for forsikringsbranchens gebyrer.
easySure udfordrer forsikringsbranchen med endnu et strategisk partnerskab21.2.2025 10:25:44 CET | Pressemeddelelse
Med endnu et partnerskab fortsætter easySure sin mission om at gøre forsikringer mere enkle, gennemsigtige og fleksible. Siden lanceringen i 2023 har virksomheden givet danskerne et alternativ til de traditionelle selskaber – med forsikringer uden skjulte gebyrer og bindinger. easySure udfordrer de traditionelle selskaber med en ny model, der sætter nye standarder for, hvad kunderne kan forvente af deres forsikring – et samarbejde med Gavmild er det seneste skridt på rejsen.
easySure kåret som den billigste bilforsikring vest for Storebælt18.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er store prisforskelle på bilforsikringer i Danmark. En ny omfattende undersøgelse fra Samlino.dk viser, at bilister i Jylland og på Fyn får markedets billigste forsikringer hos easySure. De lave priser er godt nyt for de mange familier, der efter dyre juleindkøb vil se nærmere på hvordan de kan spare penge i det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum