Norlys Vækstpulje støtter rekordmange projekter i årets første uddelingsrunde med i alt 21,5 mio. kroner
2.4.2025 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje støtter i årets første uddelingsrunde hele 369 projekter med i alt 21,5 mio. kroner. Det er det højeste antal projekter, som vækstpuljen har støttet nogensinde.

Hele 369 forskellige initiativer har nu fået besked om, at Norlys Vækstpulje har valgt at støtte netop deres projekt.
Det er årets første uddelingsrunde for Norlys Vækstpulje, der har givet støtte for i alt 21,5 mio. til projekterne, der alle er med til at skabe en grønnere og mere digital samfundsudvikling eller bidrager til det lokale fællesskab.
- Vi har fået rekordmange ansøgninger, og derfor har vi kunnet støtte rekordmange projekter i årets første uddelingsrunde. Det er rigtig positivt, at vi ser en stigende interesse for Norlys Vækstpulje, da målet med puljen er at få pengene ud at leve og hjælpe gode initiativer i Norlys’ ejergeografi med at blive realiseret, siger Jens Erik Platz, formand i Norlys a.m.b.a.
Støtte til klimamøder
Norlys Vækstpulje er primært til for de 800.000 andelshavere, men støtter også projekter uden for ejergeografien, hvis de fremmer den grønne omstilling i en bredere forstand. I denne omgang har Norlys Vækstpulje støttet fem initiativer, der ligger uden for ejergeografien.
I denne runde har Norlys Vækstpulje for eksempel valgt at støtte Danmarks internationale klimacenter Klimatorium med 150.000 kroner. Pengene skal bruges til at afholde tre klimamøder i 2025 på Klimatorum i Lemvig for mere end 10.000 deltagere. De tre klimamøder er rettet mod hhv. eksperter og beslutningstagere, børn på 3.-6. klassetrin samt unge på de gymnasiale uddannelser.
Fokus for møderne er klimaet og mulighederne for at håndtere klimaskabte forandringer – også set i forhold til det erhvervsmæssige potentiale.
- Klimatorium er blevet etableret for at udvikle nye løsninger på de udfordringer, klimaforandringerne skaber for samfundet, Klimamøderne spiller en stor rolle for vores arbejde, da det giver os mulighed for at samle forskningsverdenen, den offentlige sektor, private virksomheder og civilsamfundet til fælles inspiration. Derfor er vi rigtig glade for, at Norlys Vækstpulje har valgt at støtte vores arbejde, siger Lars Holmegaard, direktør i Klimatorium.
Alle tre klimamøder er gratis at deltage i og åbne for offentligheden.
Foruden Klimatorium har Norlys Vækstpuljes nationale pulje valgt at støtte Dansk Algeplast, der har et mål om at udvikle algeplast baseret på 100 procent tang. Virksomheden, hvis produktionsfaciliteter ligger i Erritsø ved Fredericia har modtaget 48.000 kroner til indkøb af udstyr og materialer til at opskalere produktionen.
Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby har modtaget 45.000 kroner til forskning i konstruering af nye grønne materialer.
Københavnske Lifebloom, der har udviklet et dyrkningssystem for blågrønne alger, som kan erstatte mere CO2-belastende ingredienser i hudplejeindustrien har modtaget 89.000 kroner til at videreudvikle selskabets laboratorium og software.
Endelig har Naturmødet i Hirtshals modtaget 150.000 kroner, der skal bruges til at videreudvikling Naturmødets app, hvor beslutningstagere, fagfolk og borgere kan deltage i dialog, videndeling og samarbejde omkring natur og bæredygtighed.
Listen over samtlige 369 projekter, der har fået støtte fra Norlys Vækstpulje, kan findes her. Fristen for at søge støtte fra Norlys Vækstpuljes anden uddeling i 2025, er 23. maj klokken 12.
Norlys Vækstpulje består af fire regionale puljer samt en landspulje, som projekter uden for Norlys' ejergeografi kan søge. Herunder fremgår det, hvordan de 21,5 millioner kroner er fordelt.
|
Land |
Nord |
Nyfors |
Midt |
Syd |
|
|
Antal projekter, der har fået støttet |
5 |
96 |
47 |
86 |
135 |
|
Samlet støtte |
482.000 kr. |
6,1 mio. kr. |
2,7 mio. kr. |
5,3 mio. kr. |
7 mio. kr. |
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkOm Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Nyt partnerskab øger antallet af ladestandere på Fredericia Havn9.7.2026 09:24:32 CEST | Pressemeddelelse
Norlys opsætter 20 nye ladeudtag til både elbiler og -lastbiler på havnen i Fredericia – herunder en ladestander med en effekt på 1 MW, som et af de eneste steder i Danmark. Samtidig bliver Norlys ny elleverandør for Fredericia Havn, som med udvidelsen af containerterminalen står over for vækst de næste mange år og netop har fokus på elektrificering.
Norlys åbner ny lynladepark ved Vejle9.7.2026 09:22:40 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 10. juli åbner Norlys en ny lynladepark ved Vejle, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 19 mio. kr.6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets anden uddelingsrunde i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 19 mio. kroner til i alt 326 forskellige projekter og initiativer.
Norlys åbner ny lynladepark på Djursland2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 4. juli åbner Norlys en ny lynladepark i Fremtidsparken ved Rønde på Djursland, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
Hedebølgen løfter elpriserne markant: Strømmen er blevet over 50 procent dyrere på en uge27.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag bliver der op mod 35 grader over hele landet, og den usædvanlige varme smitter også af på dagens elpriser, der topper omkring 2 kr/kWh. Faktisk har hele den seneste uges hedebølge været med til at gøre juni til en af årets dyreste måneder, når man ser på elpriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum