Globenewswire

FastPassCorp A/S

Share

FN3/2025 FastPassCorp offentliggør årsregnskab for 2024

FN3/2025 FastPassCorp offentliggør årsregnskab for 2024

2024 FastPassCorp årsresultat

FastPassCorp A/S’ bestyrelse har godkendt årsregnskabet for 2024 samt gennemgået revisionsprotokollatet, og i overensstemmelse hermed offentliggøres regnskabsmeddelelsen indeholdende de væsentligste oplysninger fra årsrapporten for 2024. Årsrapporten ses i vedlagte PDF. Nedenfor angives et sammendrag af nøgletal for selskabet:

Resultatopgørelse    
(DKK 1.000) 2024 2023
Bruttofortjeneste 6.365 6.103
Personale omk. -4.686 -5.012
Resultat før renter, afskr. og skat 1.679 1.091
Primært resultat -1.194 -1.818
Resultat før skat -2.162 -3.059
Årets resultat -2.162 -3.059
     
Egenkapital -5.267 -2.830


Aktierelaterede nøgletal
    
Indre værdi pr. aktie -6,04 -3,25
Resultat efter skat pr. aktie i DKK -2,48 -3,51
Udvandet resultat efter skat pr. aktie i DKK-2,26 -3,31
Antal nominelle aktier ultimo 871.568 871.568
Gennemsnitligt antal aktier 871.568 871.568

Selskabets revision har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Resume

Regnskabsåret 2024 levede ikke fuldt ud op til ledelsens forventninger. Dette skyldes primært en udskudt ordre, jf. "FN5/2024 Halvårsmeddelelse FastPassCorp 2024", samt periodiseringsmæssige forhold, jf. "FN6/2024 Ny forventning til årsresultat". På den positive side bidrog en betydelig tilgang af nye ordrer og en stærk salgspipeline til en stigning i ARR på 10 %, i tråd med selskabets målsætning.

Resultatet af primær drift (EBIT) udgjorde -1,2 MDKK mod -1,82 MDKK året før, mens resultatet efter skat beløb sig til -2,2 MDKK sammenlignet med -3,1 MDKK i det foregående år.

Forventning for 2025

Ledelsen forventer en positiv udvikling i 2025 under forudsætning af fortsat stabil efterspørgsel og ingen væsentlige ændringer i markedsbetingelser. For 2025 forventer vi en stigning i ARR på 10 % samt et EBITDA på ca. 2,1 mio. DKK, sammenlignet med et EBITDA på 1,68 mio. DKK i 2024. Der planlægges med øgede omkostninger i 2025 med henblik på at understøtte den forventede vækst frem mod 2026.

Generalforsamling og kommende meddelelser

Den ordinære generalforsamling afholdes mandag den 28. april kl. 16:00.

Årsregnskabet for 2024 vil være tilgængelig fra selskabets hjemmeside fra den 1.april 2024.

Halvårsmeddelelsen for 2025 offentliggøres den 27. august.

Årsregnskabet for 2025 offentliggøres den 1. april 2026.

Yderligere oplysninger

FastPassCorp A/S, direktør Anders Meyer, mobil 4096 6919, am@fastpasscorp.com

Certified Adviser

Baker Tilly Corporate Finance P/S, partner Gert Mortensen, mobil: +45 3073 0667, gmm@bakertilly.dk

Vigtige links:

Hjemmesiden: https://fastpasscorp.com/

Finansielle rapporter: https://fastpasscorp.com/investor-relations/

For løbende opdateringer fra selskabet: https://linkedin.com/company/fastpasscorp

Om FastPassCorp A/S

FastPassCorp A/S udvikler avancerede software- og SaaS-løsninger med fokus på sikker og effektiv håndtering af adgangsprocesser i store og komplekse organisationer. Med løsninger som FastPass og Identity Verification Manager (IVM) hjælper selskabet virksomheder med at styrke beskyttelsen af brugeridentiteter og adgangskoder, samtidig med at produktiviteten øges og risici forbundet med social engineering og identitetstyveri reduceres. FastPassCorp opererer både nationalt og internationalt gennem et netværk af betroede partnere og forhandlere. Selskabet er noteret på First North Growth Market, NASDAQ Copenhagen[FASTPC].

Attachments


Documents

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye