
Netto sørger for påskefrokost til udsatte borgere
Påsken er en tid for hygge, nærvær og fællesskab – men for mange udsatte borgere er en varm og festlig påskefrokost ikke en mulighed. Det vil Netto sammen med FødevareBanken ændre på.

Derfor har Netto doneret alt, hvad der skal til for at dække et klassisk påskebord – til glæde for 11 sociale organisationer, der alle kan invitere op til 100 borgere indenfor til en hyggelig påskefrokost.
Frivillige skaber rammerne for nærvær
Det er alt fra varmestuer og herberger til krisecentre og sociale boligområder, der nu får mulighed for at dække op til en fælles påskefrokost i trygge rammer. Maden leveres af FødevareBankens frivillige, som året rundt sørger for, at frisk overskudsmad fra blandt andet Nettos butikker når ud til de sociale organisationer, der dagligt serverer gratis måltider til mennesker i svære livssituationer.
”Højtiderne er svære for mange, og derfor giver det stor mening, når Netto tilbyder vores modtagerorganisationer muligheden for at samle deres brugere til en god oplevelse og et dejligt måltid. Det handler ikke kun om maden – det handler om at skabe en stund med fællesskab og værdighed,” siger Lea Gry von Cotta-Schønberg, direktør i FødevareBanken.
Et samarbejde med hjerte og holdning
Siden 2016 har Netto og FødevareBanken samarbejdet om at bekæmpe madspild og sikre, at overskudsmad når ud til dem, der har mest brug for det. I 2024 donerede Netto-butikkerne frisk overskudsmad svarende til 55.000 måltider.
”Hos Netto er vi stolte af vores mangeårige samarbejde med FødevareBanken. Sammen sikrer vi, at madspild reduceres og sendes videre til de mennesker i vores samfund, som har mest brug for det. At donere en komplet påskefrokost er endnu et godt eksempel på, hvordan vi kan kombinere vores ressourcer og skabe glæde og fællesskab for udsatte borgere,” siger CEO Braw Bakir, Netto Danmark.
Stor interesse og endnu større begejstring
135 af FødevareBankens 435 modtagere deltog i konkurrencen om en komplet påskefrokost, og de 11 udvalgte organisationer har taget imod nyheden med stor glæde. Et lignende initiativ i julen 2024 blev taget så godt imod, at Netto besluttede at gentage succesen – denne gang med påskens smage og traditioner som omdrejningspunkt.

De 11 vindere af Netto x Fødevarebankens påskefrokost:
- Lærkehøj på Frederiksberg
- Kirkens Korshær, Familiecafeen på Christianshavn
- Omsorgscenter Eirsgaard, København S
- HIV Danmarks Kafe Knud, København K
- Makers Corner i Roskilde
- Aris Krisecenter i Bagsværd
- Herberg for mænd og Kollegie på Gammel Køge Landevej i København
- Kofoeds Skole Ungdomsbolig HNU, København S
- Forsorgshjemet Solvang og Ungetilbud i Brøndby
- Julemærkehjemmet i Skælskør
- Kærenes Boligsociale Madfællesskab i Rødovre
Nøgleord
Kontakter
Matilde Kastaniegaard HejbølPressekontakt
Tlf:60652109matilde@thecentral.dkBilleder
Links
Netto er Danmarks ældste discountkæde
Med mere end 550 butikker fordelt over hele landet foruden 341 butikker i Tyskland og 676 butikker i Polen. Kæden tæller i Danmark mere end 17.000 medarbejdere, og er Danmarks største arbejdsplads for unge fritidsjobbere samt fleksjobbere. Foruden en masse kendte varemærker fører Netto også egne mærker såsom ØGO og Premieur.
Følg pressemeddelelser fra The Central ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.