Forsikringsbranchen: Konkurrencen på forsikringsmarkedet er stærk og velfungerende
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop offentliggjort sin rapport om konkurrencen inden for private skadesforsikringer. Næsten 500.000 danskere skifter forsikring hvert år, og efter tre års analysearbejde har styrelsen da heller ikke identificeret nogen barrierer for konkurrencen. Forsikringsmarkedet er i høj grad også kendetegnet ved at være velfungerende og mangfoldigt, understreger Forsikring & Pension. Branchen arbejder samtidig for, at endnu flere danskere løbende tjekker op på deres forsikringer og dækning
- Vi har en virkelig stærk og velfungerende konkurrence på forsikringsmarkedet i Danmark. Jeg tror heller ikke, at man kan udpege nogen branche, som selv tager større ansvar for konkurrencen. Kunderne kan skifte selskab til lave eller ingen gebyrer, og branchen har udviklet it-løsninger, som gør det nemt for danskerne at skifte og overføre deres forsikring, siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P.
Han understreger, at forsikringsbranchen både samlet og hver især, bruger mange kræfter på at få danskerne til løbende at tjekke op på deres forsikringsforhold.
- Forsikringsselskaberne arbejder hver dag for at skabe tryghed for deres kunder, og derfor er vi også virkelig optagede af, at danskerne har styr på, om de har den rigtige dækning til den rigtige pris. Branchen finansierer og driver selv Forsikringsguiden, hvor borgerne kvit og frit kan sammenligne forsikringer og finde den bedste dækning til prisen, og vi har nu for andet år i træk gennemført Forsikringsdagen, hvor vi aktivt opfordrer alle danskere til at tage et tjek på deres forsikring, siger Kent Damsgaard.
F&P undrer sig derfor over, at styrelsen i sin rapport skriver, at der skulle være indikationer på, at konkurrencen ikke er tilstrækkeligt velfungerende.
- Der er ikke noget i styrelsens rapport, der kan bære en konklusion om, at konkurrencen ikke er god nok. Når styrelsen alligevel når frem til den konklusion, er det fordi de i deres fortolkning af analyserne har truffet en række valg, der entydigt stiller konkurrencesituationen i branchen i et negativt lys. Vi undrer os over den manglende analytiske dækning for en offentlig myndigheds konklusioner, siger Kent Damsgaard.
Omtrent 500.000 danskere benytter sig af muligheden for at skifte forsikring hvert eneste år. Næsten hver fjerde forsikringspolice ophører hvert år, når kunder skifter, og forsikringer ophører Hvis det enkelte forsikringsselskab ikke er aktivt ift. at bevare deres markedsposition, vil de hurtigt miste markedsandele. Dermed er der en stor konkurrence for blot at bevare sin markedsandel fra år til år.
- Forsikringsselskaberne kæmper benhårdt om kunderne, og markedet er præget af, at der er rigtig mange forskellige selskaber med hver sin profil og produkt- og servicetilbud – fra de mindre, lokale selskaber til de mellemstore spillere og helt store selskaber. Det giver danskerne store valgmuligheder, og det er formentlig også forklaringen på, at danskernes tilfredshed med deres forsikring er den højeste i hele Nordeuropa. Men vi er som branche altid klar til at gå ind i en konstruktiv dialog med myndighederne om ideer til gavn for danskerne, siger Kent Damsgaard.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkLinks
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Guldborgsund øverst på top ti med flest skybrudsskader28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune topper listen over de danske kommuner, der i forhold til antal indbyggere har været hårdest ramt af skybrudsskader. Det viser den nyeste opgørelse fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Dragør og Tårnby står højt på listen over flest skybrudsskader28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De to hovedstadskommuner Dragør og Tårnby er nummer to og tre på top ti over danske kommuner med flest skybrudsskader i forhold til antal indbyggere. Det viser en ny opgørelse fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Flere kan nu samle deres pensioner25.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har mere end én pensionsopsparing. Nogle bevidst - andre ikke. Men nu bliver det nemmere at samle sine pensioner.
F&P roser øget tempo i kystsikring24.10.2025 13:42:14 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget sætter nu ekstra fart på arbejdet med at kystsikre Danmark og på at forebygge oversvømmelse. Det får ros fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, for klimaforandringer giver stadigt vildere vejr, lyder det fra F&P.
F&P: Regeringen og Konservative har indgået en finanslov i klimasikringens tegn23.10.2025 13:13:14 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om finansloven for 2026 giver regeringen og Konservative et vigtigt og tiltrængt løft til klimatilpasningen af Danmark, hvor der er akut behov for flere investeringer, hvis Danmark skal stå rustet til det vilde vejr. Forsikring & Pension (F&P) glæder sig over aftalen og det markante klimasikringsaftryk, som Konservative i høj grad har sat på finansloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum