Bravida Danmark A/S

Bravida i stor satsning: Lancerer babypakke

Del

Bravida lancerer i dag en helt ny babypakke til nybagte forældre. Babypakken er teknikentreprenørens nye, store satsning i forhold til at få endnu flere til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse og dermed imødegå den nuværende samfundsmæssige udfordring. ”Det her kan være nøglen til at vende udviklingen,” siger Bravidas kommunikationschef.

Uddelingen af Bravidas babypakke, "Den lille tekniker", er allerede i fuld gang rundt omkring i Danmark.
Uddelingen af Bravidas babypakke, "Den lille tekniker", er allerede i fuld gang rundt omkring i Danmark.

Der vil mangle 100.000 faglærte i år 2030 ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På trods af politiske målsætninger, indsatser og kampagner for at få flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse har antallet af ansøgere til de erhvervsfaglige uddannelser ikke ændret sig de sidste ti år. Det viser en uddannelsesstatistik fra Styrelsen for IT og Læring.

En undersøgelse fra EVA viser yderligere, at 70 procent af de unge i 9. klasse vurderer, at deres forældre i nogen eller høj grad har betydning for deres beslutning om, hvad de skal efter folkeskolen.

Med denne viden og for at imødegå den aktuelle samfundsproblematik offentliggør Bravida i dag en helt ny satsning for at skabe øget interesse for de mange karrieremuligheder, som en faglært uddannelse giver adgang til.

Bravida lancerer nu babypakken ”Den lille tekniker” til nybagte forældre. Denne skal skabe øget opmærksomhed hos forældre og baby på de erhvervsfaglige uddannelser så tidligt i barnets liv som muligt.

”I Bravida er vi optaget af at støtte op om, at endnu flere unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Vi har dog konstateret, at der er brug for at sætte ind langt tidligere, end det har været tilfældet ind til nu, når det gælder at stimulere og motivere de unge mennesker til at vælge en faglært vej. De små størrelser er allerede ved at blive formet og påvirket, når de rammer vuggestue- og børnehavealderen – derfor sætter vi ind endnu tidligere, ja helt fra livets start,” siger Bravidas kommunikationschef Daniel Kirchhoff.

Gratis babypakker uddeles på villaveje i hele landet
Babypakkerne, der kan sammenlignes med andre kommercielle babypakker, der normalvis indeholder bleer, babyshampoo, mos og andet, kommer til at indeholde nogle mere specifikke tekniske produkter, som kan inspirere de nybagte familier.

De vil blandt andet indeholde en babyværktøjskasse, en billedbog med seje Bravida-medarbejdere, bleer med sloganet ”Jeg vil være håndværker” og en sangbog med sange som "Byggemand Bob", ”Jeg hamrer, jeg banker”, ”Jeg vil male dagen blå”.

Derudover har Bravida fået udviklet deres helt egen nye børnesang ”Jeg trækker en ledning”, hvor børn og forældre kan lave sjove fagter til linjerne "trække en ledning", "tænd og sluk", "blink, blink" og "skrue en pære i".

Der er flere måder for nybagte forældre at få fat i en babypakke. I dag den 1. april, som en del af et kampagnefremstød, vil mange af Bravidas teknikere køre rundt i virksomhedens varebiler på villaveje i hele landet og spille den nye sang ”Jeg trækker en ledning”. Her kan heldige forældre skynde sig ud og få fat i en babypakke. Senere kan man vinde en babypakke ved at skrive sig op til Bravidas nyhedsbrev.

”Vi står over for en stor samfundsmæssig udfordring, når det gælder at få flere unge til at vælge den erhvervsfaglige vej. Som stor brancheaktør ser vi det som vores pligt at bidrage med kreative forslag, som kan imødegå den aktuelle virkelighed. Vi tror meget på, at dagens lancering af babypakken kan være nøglen til at vende udviklingen,” slutter Daniel Kirchhoff.

Kontakter

Billeder

Uddelingen af Bravidas babypakke, "Den lille tekniker", er allerede i fuld gang rundt omkring i Danmark.
Uddelingen af Bravidas babypakke, "Den lille tekniker", er allerede i fuld gang rundt omkring i Danmark.
Download

Om Bravida Danmark A/S

Bravida er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation og hjælper sine kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Bravida har 14.000 medarbejdere på koncernniveau, heraf næsten 3.000 i Danmark. Bravida opererer i mere end 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på www.bravida.dk

Følg pressemeddelelser fra Bravida Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bravida Danmark A/S

Bravida vinder vejbelysningsaftaler i 10 af landets kommuner: Skal bidrage til at skabe tryghed i det offentlige rum5.12.2025 10:28:29 CET | Pressemeddelelse

Teknikentreprenøren Bravida har i år vundet aftaler om drift og vedligehold af vejbelysning i 10 af landets kommuner. Dermed er Bravida betroet opgaven at bidrage til at sikre, at det er trygt for danskerne at færdes i det offentlige rum efter mørkets frembrud. Bravida forventer at sætte yderligere fart på vejbelysningsopgaver fremadrettet.

Bravida skal være med til at sikre togdriften på tværs af landet i samarbejde med Banedanmark14.11.2025 11:21:40 CET | Pressemeddelelse

Teknikentreprenøren Bravida har landet en stor aftale med Banedanmark, hvor de har overtaget service og vedligehold af køreledningsanlæggene for Banedanmark på fjernbanen i hele Danmark. Det er en aftale til lidt over en kvart milliard kroner, hvor Bravida blandt andet stiller et akutberedskab til rådighed. Det betyder, at det er Bravida, der rykker hurtigt ud, når efterårs- og vinterstormene rammer Danmark.

Bravida er en del af ny sportspris, der hylder årets bedste holdpræstation11.11.2025 12:43:44 CET | Pressemeddelelse

Med en helt ny pris sætter Bravida, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark fokus på den ekstraordinære holdpræstation i dansk eliteidræt. Vinderen af prisen kåres ved DR’s store gallashow SPORT 2025 lørdag den 3. januar. Dansk elitesport har fået en ny pris, der hylder den bedste holdindsats i 2025. Bag den nystiftede pris står Bravida, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark der sammen ønsker at fejre årets flotteste præstation af et dansk hold. ”Vi er stolte over at være med til at hylde dansk eliteidræts fornemmeste præstationer. Et holds succes handler helt fundamentalt om at have en fælles målsætning, om tillid til hinanden og om viljen til at lykkes sammen frem for hver for sig. Det gælder både i sportens verden og i erhvervslivet. Netop derfor glæder vi os særligt over at være med til at uddele denne pris,” siger Christian Alsø, adm. dir. i Bravida. ”Vi bliver alle begejstrede, når vi ser danske hold levere resultater, der giver genlyd på de store scener. Det skaber glæde,

Bravida vinder stor landsdækkende aftale med Bygningsstyrelsen på tværs af tre fagområder.3.11.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse

Teknikentreprenøren Bravida har netop vundet en stor aftale med Bygningsstyrelsen på tre store leveranceområder, der dækker hele Danmark. Aftalen dækker over løbende vedligehold, service, reparation og udskiftning inden for brand og sikring, ventilations- og køleanlæg samt tekniske installationer. ”Aftalen er et synligt bevis på bredden i vores forretning,” siger Henrik Hougaard, direktør og ansvarlig for Teknisk Facility Management hos Bravida Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye