Gør haven klar til sommertid med miljømærket jordforbedring
Sommertid er for mange lig med havetid – og dermed også tid for jordforbedring. For uden den rette pleje kan jorden miste sin næring og struktur. Her er miljømærket jordforbedringsmiddel et godt valg.

Stærke planter, saftige grøntsager og en frodig have. Det hele starter under overfladen, for jorden er nemlig fundamentet for alt, der gror. Allerede i det tidlige forår kan jordforbedringsmidler hjælpe med at sikre en sund og mere næringsrig jord til glæde og gavn for resten af havesæsonen – og for det liv der bor i jorden.
Hvis du skal i havecenteret efter jordforbedringsmiddel kan du se efter EU Ecolabel. EU Ecolabel er et af Danmarks to officielle miljømærker, som hjælper forbrugerne med at vælge mere miljøvenlige produkter.
Et bedre valg for miljøet og naturen
”Jordforbedringsmiddel med EU Ecolabel er et bedre valg for miljøet og naturen. Fx er der skrappe krav til indhold af tungmetaller, tjærestoffer og andre skadelige stoffer, hvilket er med til at begrænse forureningen af jord og vand. Disse kemikalier kan også forstyrre det naturlige liv i jorden, og det er endnu en god grund til at vælge jordforbedringsmidler, der understøtter jordens biodiversitet”, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark og understreger, at miljømærket jordforbedringsmiddel naturligvis også gerne må anvendes til økologisk brug.
Jorden er nemlig langt mere end bare det, du graver i – den er et levende økosystem fyldt med mikroorganismer, svampe, regnorme og andre små dyr. Når de trives, kan de være med til at skabe en frugtbar jord, hvor planterne kan vokse sig stærke.
Uden tilsat spagnum
En anden væsentlig fordel ved at se efter EU Ecolabel er, at der ikke må tilsættes spagnum.
”Mange jordforbedringsmidler og plantemulde på markedet indeholder spagnum, men hvis man gerne vil være med til at passe på naturen, er det en rigtig god ide at undgå. Spagnum udvindes nemlig fra tørvemoser, der både er sjælden og truet natur – og som kan tage tusinder af år at gendanne. Derudover har spagnum også et kæmpe klimaaftryk”, fortæller Rina Ronja Kari.
Og det er noget flere forbrugere efterspørger:
”Vi fornemmer, at forbrugerne har fået øget fokus på at vælge mere miljøvenlige produkter, men vi oplever også, at vi befinder os i en tid med meget fokus på greenwashing. Her er EU Ecolabel med til at gøre en forskel, fordi det viser, at der er dokumentation bag ordene, idet produktet er tredjepartscertificeret, og på den måde er miljømærket med til at skabe tryghed og sikre forbrugerne mod greenwashing”, siger Henrik Goul, der er medejer af virksomheden Champost, der pt. er eneste leverandør på det danske marked med et jordforbedringsprodukt certificeret med EU Ecolabel.
FAKTA
Hvorfor vælge et miljømærket jordforbedringsmiddel?
Jordforbedringsmidler med EU Ecolabel er certificeret af en uvildig tredjepart, og produkterne lever op til skrappe miljøkrav. Jordforbedringsmidler med EU Ecolabel:
- Lever op til skrappe krav til indhold af tungmetaller, tjærestoffer (PAH’er), og andre skadelige stoffer, hvilket er med til at begrænse forureningen af jord og vand. Kravene omfatter også urenheder i form af glas-, metal- og plaststykker.
- Er ikke tilsat spagnum/tørv.
- Har en god kvalitet. Er bl.a. testet for indhold af næringsstoffer og tørstofindhold, stabilitet, indhold af spiredygtige ukrudtsfrø samt plantefremspiring.
Hvad gør jordforbedringsmidler?
Jordforbedring handler om at tilføre organiske materialer, der forbedrer jordens evne til at holde på vand, næring og ilt. Med de rette jordforbedringsmidler kan du bl.a.:
- Forbedre jordens struktur, så den bliver luftig og let at arbejde med.
- Øge jordens evne til at holde på fugt, så planterne ikke tørrer ud.
- Tilføre vigtige næringsstoffer, som dine planter har brug for.
- Styrke mikrolivet i jorden, så de naturligt nedbryder organisk materiale og frigiver næring.
Tips til en sundere og mere frodig jord
Jordforbedring behøver ikke være besværligt. Her får du fire enkle tips, der gør en stor forskel.
- Undgå overgravning – skån mikroorganismerne
I stedet for at vende jorden med en spade kan du løsne jorden forsigtigt med en greb for at forbedre luftningen og lade regnorme og mikroorganismer gøre arbejdet.
- Vand med omtanke
Overvanding kan skylle næringsstoffer ud af jorden, mens for lidt vand kan gøre den tør og hård. Vand – gerne med regnvand – tidligt om morgenen eller sent på aftenen for at minimere fordampning. Lad jorden være dækket med blade eller flis for at bevare fugt og give ly til nyttedyr.
- Lad jorden hvile – rotation og aflastning
At have de samme planter det samme sted i haven år efter år kan udpine jorden. Du kan fx aflaste jorden ved at skifte afgrøder år efter år.
- Brug et certificeret jordforbedringsmiddel
Med jordforbedring kan du styrke jorden og gavne planterne i din have. Hvis du vælger et jordforbedringsmiddel med EU Ecolabel, ved du, at det lever op til skrappe miljøkrav.
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøeMiljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder




Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Antallet af svanemærkede daginstitutioner er steget med over 50 %22.4.2025 06:29:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skyder op med svanemærkede daginstitutioner rundt om i landets kommuner. På halvandet år er antallet steget med over 50 %. Stigningen skyldes bl.a. et øget fokus på at opføre bygninger med et lavt energiforbrug og et godt indeklima til gavn og glæde for børn og medarbejdere.
Frygten for hudkræft er den primære årsag til, at danskerne bruger solcreme16.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
7 ud af 10 danskere bruger solcreme for at minimere risikoen for hudkræft. Det viser en ny undersøgelse, som samtidig peger på, at det for unge i høj grad også handler om at forebygge rynker og pigmentforandringer.
Ny rapport dokumenterer miljø- og klimagevinster ved at vælge Svanemærket i offentlige indkøb9.4.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Offentlige indkøb kan være en kraftfuld drivkraft for den grønne omstilling – og svanemærkede produkter kan spille en central rolle i at realisere dette potentiale. Det dokumenterer en ny rapport, der både cementerer, at svanemærkede produkter rummer klare miljøfordele, og samtidig systematisk påviser reduceret klimabelastning ved en lang række svanemærkede produkter.
Svanemærket boligbyggeri på Amager Strandvej har indeklima og biodiversitet i fokus27.3.2025 06:21:00 CET | Pressemeddelelse
Lejlighedsbyggeriet Havglimt 2 på Amager Strandvej, der i disse uger tager imod de sidste nye beboere, har netop modtaget den endelige licens med Svanemærket. Byggeriet med 84 lejligheder har godt indeklima og et grønt udemiljø med biodiversitet i højsædet.
Sådan begrænser du skadelig kemi i hverdagen24.3.2025 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
De er i din shampoo, deodorant og bodylotion, dit tøj og sengetøj – ja selv i din drikkedunk. Vi bliver udsat for rigtig mange kemikalier hver eneste dag, og nogle af dem kan være sundheds- og miljøskadelige. Derfor er det en god ide at vælge produkter med omtanke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum