HOFOR fortsætter fjernvarmearbejde på Indre Østerbro
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, er i gang med at udskifte fjernvarmerør på Indre Østerbro. Arbejdet fortsætter fra start april 2025, hvor gravearbejdet kommer forbi dele af Holsteinsgade og Willemoesgade.

På Indre Østerbro har gravemaskinerne præget bybilledet på gader som Faksegade, Rosenvængets Allé, Rosenvængets Sideallé og Odensegade det sidste års tid, og arbejdet fortsætter nu til flere gader i løbet af foråret.
Først gælder det den lille sidevej mellem Willemoesgade og Holsteinsgade, hvor der skal lægges nye store fjernvarmerør i jorden. Derefter rykker fjernvarmerenoveringen ud på selve Holsteinsgade og frem til Lipkesgade, hvor der også skal graves et kort stykke.
Det er en større og nødvendig renovering, HOFOR har taget hul på, for at udskifte nedslidte varmerør og dermed sikre, at bydelen har varme i radiatorerne og varmt vand i hanerne også i fremtiden.
Gravearbejde i etaper
Arbejdet foregår i etaper og varer nogle måneder hvert sted, når udskiftningen af rørene står på. I nogle tilfælde kan arbejdet blive forlænget. Det sker som regel, fordi der opstår udfordringer med de mange typer rør, der ligger i vejene, eller hvis arkæologer finder interessante fund, som skal undersøges nærmere. Det hænder desværre også, at arbejdet bliver udsat pga. parkerede biler, som ikke er fjernet i tide.
Der kan komme lukninger af varmen
Når varmerørene skal udskiftes, kan der være perioder, hvor der er lukket for varmen til boliger i et område. I de tilfælde vil information blive sendt til de berørte beboere senest en uge før der lukkes.
P-pladser inddrages i perioder
Gravearbejdet foregår i etaper for at afspærre færrest mulige p-pladser ad gangen. Naboer til arbejdet bliver informeret, så de ved besked, inden arbejdet kommer til en bestemt gade. Og her vil det også fremgå, om eventuelle p-pladser bliver inddraget i en periode.
Mere gravearbejde efter sommerferien
På den anden side af sommeren 2025 vil fjernvarmeprojektet komme til Slagelsegade, hvor det er et længere stræk, der behøver udskiftning af fjernvarmerør.
Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147chot@hofor.dkBilleder



Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Hovedstadsområdet ramt af oversvømmelser2.8.2025 17:14:05 CEST | Pressemeddelelse
Flere kommuner i hovedstadsområdet, blandt andet København, Hellerup og Frederiksberg, er lørdag eftermiddag ramt af oversvømmelser. Det er vigtigt at færdes forsigtigt på gader, indtil vandet er væk, da der kan være risiko for åbne kloakhuller. Undgå desuden direkte kontakt med spildevand, da det kan være sundhedsskadeligt.
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet1.8.2025 14:51:12 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud fredag den 1. august fra ca. kl. 10.00 til omkring kl. 22.00 i det meste af landet, herunder hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler løsne sig. Undgå kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og bynære strande.
HOFOR og Elimini indgår aftale om banebrydende dansk CO2-fangst projekt29.7.2025 10:00:29 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, og den internationale energivirksomhed Elimini, som er eksperter i CO2-fangst og har som mål at fjerne CO2 permanent, har indgået en aftale om at undersøge mulighederne for udvikling af et anlæg til CO2-fangst og -lagring (BECCS) i stor skala ved Amagerværket i København.
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet15.7.2025 14:23:26 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud tirsdag den 15. juli fra ca. kl. 10 til onsdag morgen den 16. juli omkring kl. 6 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler løsne sig. Undgå kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og bynære strande.
Danmarks største skybrudstunnel tættere på første spadestik10.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et kæmpe skridt i kampen mod fremtidens vildere vejr og oversvømmelser i hovedstadsområdet er nu inden for rækkevidde. Svanemøllen Skybrudstunnel, der er 10 kilometer lang og skal løbe under jorden i Gladsaxe, Gentofte og København, står overfor den sidste offentlige høring, hvor det er muligt at deltage i møder og høre mere om projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum