Tessa optræder til Tønder Festivals skolekoncert 2025
1.4.2025 06:00:00 CEST | Tønder Festival | Pressemeddelelse
Den danske rapper Tessa, der med sin ærlige og rå lyrik taler til de unge generationer, indtager scenen til årets skolekoncert.
Det bliver en fest ved den store Open Air-scene, når op mod 6.000 skoleelever fra hele Syd- og Sønderjylland og den anden side af grænsen traditionen tro inviteres til skolekoncert på Tønder Festival 2025.

Årets skolekoncert byder på to fornemme navne, når det hele går løs. Der er traditionen tro et gensyn med folkBALTICA Ensemblet, som har rødder i det danske og tyske fællesskab. Det 50 mand store ensemble af unge musikere krydser grænser for traditionel og nutidig folkemusik, både geografisk og musikalsk.
Det andet navn er den danske rapper Tessa, der siden sit gennembrud i 2019 har markeret sig som en af Danmarks mest populære hiphopartister.
“Vi har fra skolerne fået tilbagemeldinger om, at man ønsker en kunstner, der “taler” til de unge – og det har vi naturligvis lyttet til. Og hvem kunne i den forbindelse være mere oplagt end Tessa, som er et stort forbillede for mange i den yngre generation?,” siger Tønder Festivals kunstneriske leder, Maria Theessink og fortsætter:
“Tessas ærlige og rå lyrik forholder sig til emner som identitet, modgang og empowerment. Det gør hende relaterbar og autentisk - og netop det autentiske er kernen i al den musik, vi præsenterer på Tønder Festival.”
Tessa optræder med band, og skolekoncerten er hendes eneste optræden under festivalen.
Skolekoncerten finder sted på Open Air-scenen torsdag den 28. august klokken 9.30 til 11.30.
OBS. Der serveres ikke alkohol til arrangementet.
Skolekoncerten er udelukkende for tilmeldte skoler (elever fra 7. klasse og opefter) samt publikum, der i forvejen har købt billet til Tønder Festival.
Skolekoncerten henvender sig til elever fra 7. klasse og opefter.
Interesserede skoler kan henvende sig på skolekoncert@tf.dk – det er gratis for skolerne at deltage, men tilmelding er først til mølle.
Tønder Festival 27-30. august 2025
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
Annisette optages i Hall of Fame2.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et stort dansk navn med international gennemslagskraft bliver en del af folk- og rootsmusikkens Hall of Fame. Sangerinden Annisette fra The Savage Rose optages som den næste kunstner i rækken.
49 Winchester giver eksklusiv dansk koncert på Tønder Festival 202718.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det amerikanske band 49 Winchester, der i de senere år har etableret sig som et af de mest markante navne på den moderne countryscene, spiller deres eneste danske koncert i 2027 på Tønder Festival. Koncerten finder sted onsdag den 25. august, samme dag som festivalen åbner dørene til årets udgave.
Tak for i år og endnu en festival, der skriver sig ind i historien31.8.2026 07:21:14 CEST | Pressemeddelelse
Vejret viste sig fra mange sider på Tønder Festival 2026, men over det hele strålede musikoplevelser fra allerøverste hylde og et publikum, der fyldte pladsen med musikglæde.
Uncle Lucius erstatter Shakey Graves25.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ingen nem måde at sige det på, så vi siger det, som det er: Shakey Graves har af personlige årsager aflyst hele sin Europaturné og kommer derfor heller ikke som planlagt til at spille på Tønders Open Air-scene torsdag aften.
Daniel Lanois giver intimkoncert forud for sin optræden på Tønder Festival19.8.2026 11:10:43 CEST | Pressemeddelelse
100 heldige Lanois-fans kan sikre sig billetter til en sjælden musikoplevelse med den legendariske canadiske musiker og producer – helt gratis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

