Molslinjen A/S

Øresundslinjen går i land med ny busrute fra København til Gøteborg

Del

Med op til 20 ugentlige afgange og syv strategiske stoppesteder vil Kombardo Expressen tilbyde en ny, fleksibel og prisbillig transportløsning til Øresundsregionen.

Kombardo Expressen lancerer nu en helt ny busrute i Øresundsregionen, der skal transportere gæster frem og tilbage mellem København og Gøteborg i bus kombineret med en afslappende færgetur over sundet
Kombardo Expressen lancerer nu en helt ny busrute i Øresundsregionen, der skal transportere gæster frem og tilbage mellem København og Gøteborg i bus kombineret med en afslappende færgetur over sundet

Med en helt ny busrute mellem København og Gøteborg vil færgeselskabet, Øresundslinjen, gå i land med busselskabet, Kombardo Expressen. Ruten, som i det daglige vil hedde Øresund Expressen, vil fra den 8. maj 2025 tilbyde en ny, fleksibel og prisbillig transport til turister, pendlere, studerende og familier i Øresundsregionen.

Molslinjen har med Kombardo Expressen skabt en bus-succes i Danmark, hvor busserne på tværs af landet samt til og fra Bornholm kombineres med rederiets hurtigfærger. Nu skal kombinationen mellem bus og færge også introduceres i Øresundsregionen.

”Vi håber, vi kan tage det svenske marked med storm, som vi har gjort det i Danmark. Vi er de eneste, som kan tilbyde komforten fra en fjernbus med en afslappende færgetur”, fortæller Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.

Busserne vil få op til 20 afgange om ugen med start i Københavns Lufthavn (CPH) mod Gøteborg og med stop undervejs i København, Lyngby, Helsingør, Helsingborg og Halmstad. Turen hele vejen fra busterminalen i København til Gøteborg ventes at ville tage fire timer og 30 minutter.

”Fjernbusser er et fleksibelt koncept, som ganske hurtigt kan skaleres op og ned i forhold til efterspørgslen – og ved succes kan rutenetværket udvides med nye destinationer og stoppesteder”, siger Kristian Durhuus.

Turene bliver kørt af danske Vikingbus, som også kører busserne for Bornholm Expressen. Der vil kun blive benyttet behagelige dobbeltdækkerbusser, og priserne vil begynde fra 119 DKK og 179 SEK.

Billetterne er sat til salg fra i dag den 7. april på Kombardo Expressens hjemmeside. Første tur på den nye rute køres den 8. maj fra København.

Kontakter

Billeder

Kombardo Expressens rutenetværk, som går på tværs af Danmark, udvider nu også til Sverige
Kombardo Expressens rutenetværk, som går på tværs af Danmark, udvider nu også til Sverige
Download
Busserne er endnu ikke helt folierede, men sådan kommer de til at se ud, når de rammer landevejene i april
Busserne er endnu ikke helt folierede, men sådan kommer de til at se ud, når de rammer landevejene i april
Download
Busserne er endnu ikke helt folierede, men sådan kommer de til at se ud, når de rammer landevejene i april
Busserne er endnu ikke helt folierede, men sådan kommer de til at se ud, når de rammer landevejene i april
Download

Om Molslinjen

Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 18 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 10 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.

Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.

I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen, herunder også Bornholm Expressen i samarbejde med Vikingbus. Busserne kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.

Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.

Mere info: www.molslinjen.dk

Andre sprog

Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye